Brug for lidt hjælp her, vær søde at hjælpe (langt)

Jeg har løjet for min kæreste om en helt vildt ådsvag og ligegyldig ting... men som nu nager mig så meget, at det æder mig op inde fra... Kære baby.dk kvinder være søde ikke at være efter mig, lige nu har jeg bare brug for at finde en måde at fortælle ham det på, for jeg har ikke lyst til at leve i et forhold med en løgn, heller ikke selvom det er så ligegyldigt. Jeg har skrevet et brev til ham, men ved ikke om jeg skal bruge det, eller om jeg skal rette i det, vil i være søde at hjælpe mig her, og meget meget gerne rette i brevet hvis der er noget der lyder forkert, eller mærkeligt. Eller komme med nogle råd til hvad jeg kan gøre ellers...  Her er brevet. Dog med X'er i stedet for navne.

Jeg vil starte med at sige jeg er ked af det… ked af jeg har løjet for dig… normalt er jeg virkelig jordens dårligste løjner… og selvom jeg er utroligt ked af det, så er jeg også lidt overrasket over jeg er kommet så langt i forholdet uden at fortælle dig det… og utorligt ked af det…

Kan du huske min mor sagde sidst vi var hjemme hos dem ”hun har jo heller aldrig været på diskotek”, hun havde ret…   alle mine oplevelser kommer fra efterskolen… det var på efterskolen XXX og jeg dansede på bordene og smed tøjet… og jeg drak mig så fuld, at mine forældre ville være bevet flove over deres datter på der på det tidspunkt kun er 14, kunne gøre sig selv til grin på den måde…

Jeg har dog været til 2-3 privatfester, men ALDRIG på diskotek… og jeg er såååå ked af jeg her løjet for dig… og min dårlige samvittighed æder mig op… Jeg føler bare hele tiden at jeg skal leve op til dig… og hvis jeg fortælle dig at jeg ikke har prøvet en skid i mine 18 år… ja så ville du synes jeg er kedelig… og ikke være interesseret i mig…

Det tror jeg godt jeg ved nu ikke passer… det er også derfor at jeg hader mig selv for at havde været så DUM at lyve over for dig… men sanheden er at tanken om diskoteker altid har skræmt mig… XXX, XXXXXXXX og XXXX samt en del fra HTX har flere gange prøvet at få mig med… og KUN en gang på HHE valgte jeg at tage med til nakskov på diskotek… men allerede da vi skulle til at gå ind fik jeg kolde fødder… der var for mange drenge/mænd som alle kiggede på en, på en måde der fik mig til at havde det dårligt… Jeg håber du kan tilgive mig at jeg har løjet… jeg er træt af at føle jeg er kedelig og ikke er god nok til dig, og især træt af at holde liv i en løgn der giver mig dårlig samvittighed… så nu ved du det… din kæreste er jordens største kylling, men jeg håber alligevel du kan tilgive mig…

Det har aldrig været min mening at lyve for dig, og jeg ved heller ikke hvorfor jeg gjorde det… og at det så lige skulle være det jeg løj om… måske er det fordi du er 32 og har levet livet, og at jeg misunder dig det, at du har været rundt omkring og jeg har stået stille lige siden jeg blev 10… Jeg vil gerne være dig… eller om ikke andet havde haft lidt mere mod, at jeg om ikke andet havde prøvet lidt mere… sex med flere, været lidt mere i byen osv uden at havde været bange for det hele… jeg misunder dig på en måde jeg aldrig har gjort før…

Jeg elsker dig…   og kan du tilgive mig at jeg løj om noget så åndsvagt… jeg har aldrig løjet før (ikke uden at det blev opdaget, sidst da jeg var 10 og ville havde en hund, men den historie kender du), og du er den sidste på jorden jeg kunne forstille mig jeg skulle gøre det over for… og derfor er jeg ked af jeg gjorde det… og jeg er ked af jeg er så misundelig på dig og dine eks’er, fortid osv…

XXXXXXXXX

Jeg vil bare gerne være god nok til dig, og føler ikke jeg kan være det hvis jeg er mig selv… du må fortælle mig hvordan du gerne vil have mig, så skal jeg nok prøve at leve op til det… jeg vil ikke lyve for dig igen, og har heller ikke løjet om noget andet end om at jeg har været et sted jeg ikke har. Det jeg ked af, det skal laldrig ske igen, det lover jeg. Jeg ved heller ikke hvorfor jeg følte jeg blev nød til det… Vi vil gerne vide alt om hinanden, nu ved du alt om mig, og jeg er flov over jeg er så kedelig… undskyld endnu engang.

 Ja det var så det brev Hvad mener i? kan jeg give ham det i hånden, skal jeg læse det op, eller noget helt tredje? eller er det for dumt jeg siger det...  Sidder og flæber som et barn... Håber der er en der ude der lige kan hjælpe mig lidt.

Jeg synes det lyder fornuftigt, selvom jeg dog synes du i det hele taget burde droppe brevet og sætte dig ned med ham og tale med ham om tingene face to face. Hvis du tør! 

Dog bed jeg mærke i det sidste:

" du må fortælle mig hvordan du gerne vil have mig, så skal jeg nok prøve at leve op til det… "

Det bekymrer mig lidt. Du skal aldrig ændre dig for en fyr, hvilket du vel lidt har forsøgt på med din løgn, og jeg synes ikke du skal opfordre ham til at prøve at lave dig om, så du er som han vil have det. Selvstændighed er sexet. Du skal ikke lade dig underdreje  

Øv hvor træls at du har det så dårligt 

Jeg synes du skal sige det til ham, og hvis det er nemmest for dig at læse det op - så synes jeg du skal gøre det.

Vil ikke rette i det, for synes det skal være dig, der siger det Hvis du forstår. Det er dine følelser, og dem synes jeg du skal ud med. Men jeg kan fortælle dig, at ud fra brevet så tror jeg, at jeg forstår hvordan du har det Og det var vel meningen

Håber det hele løser sig for dig

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvori løgnen består... det er ikke for at bagatelisere det, for måske har jeg bare misforstået, men handler det "bare" om at du har løjet om hvor meget du har gået på diskoteker?

Hvori ligger det slemme i det?

Som sagt, det er ikke på nogen måder for at "nedgøre" dit problem, jeg ved bare ikke helt hvad der menes

Enig med Secrets i den sidste sætning. Men tror, at hvis du taler med ham - så er det nemmere at få det sagt, sådan som du mener det. Og hvis det er sådan du har det - så fortæller din kæreste dig forhåbentligt at han vil have dig, som DU er Og ikke som han synes du skal være

Wimmie skriver:

Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår hvori løgnen består... det er ikke for at bagatelisere det, for måske har jeg bare misforstået, men handler det "bare" om at du har løjet om hvor meget du har gået på diskoteker?

Hvori ligger det slemme i det?

Som sagt, det er ikke på nogen måder for at "nedgøre" dit problem, jeg ved bare ikke helt hvad der menes

Jeg har aldrig løjet, uden at jeg har været taget i det og har været "lille"  og ja det er bare det at jeg aldrig har været på diskotek, han tror jeg har været det et par gange, men det har jeg ikke, og blev bare så flov da vi var hos mine forældre og min mor sagde "hun har jo heller aldrig være på diskotek"  For hun havde jo ret, men kæresten sagde intet, og da vi kørte hjem sagde han "kan godt forstå du ikke synes dine forældre skal vide det"  han var sååå sød ikke at kommentere det, da han jo tror noget andet...  Men jeg var ved at tude...

Ved godt der er værre ting at lyve om, og som folk lyver om, men har det sååå dårligt med det her.

Anonym skriver:

Jeg har løjet for min kæreste om en helt vildt ådsvag og ligegyldig ting... men som nu nager mig så meget, at det æder mig op inde fra... Kære baby.dk kvinder være søde ikke at være efter mig, lige nu har jeg bare brug for at finde en måde at fortælle ham det på, for jeg har ikke lyst til at leve i et forhold med en løgn, heller ikke selvom det er så ligegyldigt. Jeg har skrevet et brev til ham, men ved ikke om jeg skal bruge det, eller om jeg skal rette i det, vil i være søde at hjælpe mig her, og meget meget gerne rette i brevet hvis der er noget der lyder forkert, eller mærkeligt. Eller komme med nogle råd til hvad jeg kan gøre ellers...  Her er brevet. Dog med X'er i stedet for navne.

Jeg vil starte med at sige jeg er ked af det… ked af jeg har løjet for dig… normalt er jeg virkelig jordens dårligste løjner… og selvom jeg er utroligt ked af det, så er jeg også lidt overrasket over jeg er kommet så langt i forholdet uden at fortælle dig det… og utorligt ked af det…

Kan du huske min mor sagde sidst vi var hjemme hos dem ”hun har jo heller aldrig været på diskotek”, hun havde ret…   alle mine oplevelser kommer fra efterskolen… det var på efterskolen XXX og jeg dansede på bordene og smed tøjet… og jeg drak mig så fuld, at mine forældre ville være bevet flove over deres datter på der på det tidspunkt kun er 14, kunne gøre sig selv til grin på den måde…

Jeg har dog været til 2-3 privatfester, men ALDRIG på diskotek… og jeg er såååå ked af jeg her løjet for dig… og min dårlige samvittighed æder mig op… Jeg føler bare hele tiden at jeg skal leve op til dig… og hvis jeg fortælle dig at jeg ikke har prøvet en skid i mine 18 år… ja så ville du synes jeg er kedelig… og ikke være interesseret i mig…

Det tror jeg godt jeg ved nu ikke passer… det er også derfor at jeg hader mig selv for at havde været så DUM at lyve over for dig… men sanheden er at tanken om diskoteker altid har skræmt mig… XXX, XXXXXXXX og XXXX samt en del fra HTX har flere gange prøvet at få mig med… og KUN en gang på HHE valgte jeg at tage med til nakskov på diskotek… men allerede da vi skulle til at gå ind fik jeg kolde fødder… der var for mange drenge/mænd som alle kiggede på en, på en måde der fik mig til at havde det dårligt… Jeg håber du kan tilgive mig at jeg har løjet… jeg er træt af at føle jeg er kedelig og ikke er god nok til dig, og især træt af at holde liv i en løgn der giver mig dårlig samvittighed… så nu ved du det… din kæreste er jordens største kylling, men jeg håber alligevel du kan tilgive mig…

Det har aldrig været min mening at lyve for dig, og jeg ved heller ikke hvorfor jeg gjorde det… og at det så lige skulle være det jeg løj om… måske er det fordi du er 32 og har levet livet, og at jeg misunder dig det, at du har været rundt omkring og jeg har stået stille lige siden jeg blev 10… Jeg vil gerne være dig… eller om ikke andet havde haft lidt mere mod, at jeg om ikke andet havde prøvet lidt mere… sex med flere, været lidt mere i byen osv uden at havde været bange for det hele… jeg misunder dig på en måde jeg aldrig har gjort før…

Jeg elsker dig…   og kan du tilgive mig at jeg løj om noget så åndsvagt… jeg har aldrig løjet før (ikke uden at det blev opdaget, sidst da jeg var 10 og ville havde en hund, men den historie kender du), og du er den sidste på jorden jeg kunne forstille mig jeg skulle gøre det over for… og derfor er jeg ked af jeg gjorde det… og jeg er ked af jeg er så misundelig på dig og dine eks’er, fortid osv…

XXXXXXXXX

 

Jeg vil bare gerne være god nok til dig, og føler ikke jeg kan være det hvis jeg er mig selv… du må fortælle mig hvordan du gerne vil have mig, så skal jeg nok prøve at leve op til det… jeg vil ikke lyve for dig igen, og har heller ikke løjet om noget andet end om at jeg har været et sted jeg ikke har. Det jeg ked af, det skal laldrig ske igen, det lover jeg. Jeg ved heller ikke hvorfor jeg følte jeg blev nød til det… Vi vil gerne vide alt om hinanden, nu ved du alt om mig, og jeg er flov over jeg er så kedelig… undskyld endnu engang.

 Ja det var så det brev Hvad mener i? kan jeg give ham det i hånden, skal jeg læse det op, eller noget helt tredje? eller er det for dumt jeg siger det...  Sidder og flæber som et barn... Håber der er en der ude der lige kan hjælpe mig lidt.



Årh lille mus dog  Du skal ikke være ked af det. Det er jo bare en lille ubetydelig ting. Bare fortæl ham at du er kommet til at sige det.

Og du kan sagtens give ham brevet, så han kan læse det, hvis du synes det er for hårdt at skulle sige til selv. 

Det kan han umuligt blive sur over, og vis han gør er det da lidt dumt. Du må ikke sige at du vil lave dig om for ham, det skal være dig han elsker ikke en anden udgave af dig.

Op med humøret, det er ikke så slemt det du har gjort.

Ok, så forstår jeg

Jamen det skal du da ikke fortvivle over - tro mig, det er kun en god egenskab ikke at være god til at lyve og ikke at kunne lide det. Dét at du har dårlig samvittighed over at have løjet om så "lille" en ting, det viser da bare at du generelt er et ærligt menneske

Jeg synes du skal droppe brevet og så bare sige det som det er til din kæreste. Jeg synes det er synd at du føler at du skal leve op til ham, for jeg tror næppe det er nødvendigt. Han elsker dig jo for hvem du er og bestemt ikke for hvad du har eller ikke har lavet i din fortid.

Jeg er ret sikker på at det ikke vil ændre hans følelser for dig og jeg tvivler på at han vil blive sur eller stødt. Måske vil han allerhøjst drille dig lidt med det. det var jo noget andet hvis du havde løjet om det modsatte; altså havde fået dig selv til at fremstå som from og jomfruelig og så i virkeligheden havde taget stoffer og haft sex med hele nabolaget

Sig det som det er og hvis du føler at du skal undskylde, så gør det bare stille og roligt. Jeg synes slet ikke der er nogen grund til at du gør noget stort nummer ud af det, for det tror jeg altså ikke er nødvendigt. (Nu kender jeg naturligvis ikke din kæreste, men han skulle da være noget overfladisk hvis han ville tænke dårligt om dig fordi du ikke gik på diskotek som teenager)

Syntes ikke du skal give ham et brev..syntes du skal tale med ham face to face

Anonym skriver:

Jeg har løjet for min kæreste om en helt vildt ådsvag og ligegyldig ting... men som nu nager mig så meget, at det æder mig op inde fra... Kære baby.dk kvinder være søde ikke at være efter mig, lige nu har jeg bare brug for at finde en måde at fortælle ham det på, for jeg har ikke lyst til at leve i et forhold med en løgn, heller ikke selvom det er så ligegyldigt. Jeg har skrevet et brev til ham, men ved ikke om jeg skal bruge det, eller om jeg skal rette i det, vil i være søde at hjælpe mig her, og meget meget gerne rette i brevet hvis der er noget der lyder forkert, eller mærkeligt. Eller komme med nogle råd til hvad jeg kan gøre ellers...  Her er brevet. Dog med X'er i stedet for navne.

Jeg vil starte med at sige jeg er ked af det… ked af jeg har løjet for dig… normalt er jeg virkelig jordens dårligste løjner… og selvom jeg er utroligt ked af det, så er jeg også lidt overrasket over jeg er kommet så langt i forholdet uden at fortælle dig det… og utorligt ked af det…

Kan du huske min mor sagde sidst vi var hjemme hos dem ”hun har jo heller aldrig været på diskotek”, hun havde ret…   alle mine oplevelser kommer fra efterskolen… det var på efterskolen XXX og jeg dansede på bordene og smed tøjet… og jeg drak mig så fuld, at mine forældre ville være bevet flove over deres datter på der på det tidspunkt kun er 14, kunne gøre sig selv til grin på den måde…

Jeg har dog været til 2-3 privatfester, men ALDRIG på diskotek… og jeg er såååå ked af jeg her løjet for dig… og min dårlige samvittighed æder mig op… Jeg føler bare hele tiden at jeg skal leve op til dig… og hvis jeg fortælle dig at jeg ikke har prøvet en skid i mine 18 år… ja så ville du synes jeg er kedelig… og ikke være interesseret i mig…

Det tror jeg godt jeg ved nu ikke passer… det er også derfor at jeg hader mig selv for at havde været så DUM at lyve over for dig… men sanheden er at tanken om diskoteker altid har skræmt mig… XXX, XXXXXXXX og XXXX samt en del fra HTX har flere gange prøvet at få mig med… og KUN en gang på HHE valgte jeg at tage med til nakskov på diskotek… men allerede da vi skulle til at gå ind fik jeg kolde fødder… der var for mange drenge/mænd som alle kiggede på en, på en måde der fik mig til at havde det dårligt… Jeg håber du kan tilgive mig at jeg har løjet… jeg er træt af at føle jeg er kedelig og ikke er god nok til dig, og især træt af at holde liv i en løgn der giver mig dårlig samvittighed… så nu ved du det… din kæreste er jordens største kylling, men jeg håber alligevel du kan tilgive mig…

Det har aldrig været min mening at lyve for dig, og jeg ved heller ikke hvorfor jeg gjorde det… og at det så lige skulle være det jeg løj om… måske er det fordi du er 32 og har levet livet, og at jeg misunder dig det, at du har været rundt omkring og jeg har stået stille lige siden jeg blev 10… Jeg vil gerne være dig… eller om ikke andet havde haft lidt mere mod, at jeg om ikke andet havde prøvet lidt mere… sex med flere, været lidt mere i byen osv uden at havde været bange for det hele… jeg misunder dig på en måde jeg aldrig har gjort før…

Jeg elsker dig…   og kan du tilgive mig at jeg løj om noget så åndsvagt… jeg har aldrig løjet før (ikke uden at det blev opdaget, sidst da jeg var 10 og ville havde en hund, men den historie kender du), og du er den sidste på jorden jeg kunne forstille mig jeg skulle gøre det over for… og derfor er jeg ked af jeg gjorde det… og jeg er ked af jeg er så misundelig på dig og dine eks’er, fortid osv…

XXXXXXXXX

 

Jeg vil bare gerne være god nok til dig, og føler ikke jeg kan være det hvis jeg er mig selv… du må fortælle mig hvordan du gerne vil have mig, så skal jeg nok prøve at leve op til det… jeg vil ikke lyve for dig igen, og har heller ikke løjet om noget andet end om at jeg har været et sted jeg ikke har. Det jeg ked af, det skal laldrig ske igen, det lover jeg. Jeg ved heller ikke hvorfor jeg følte jeg blev nød til det… Vi vil gerne vide alt om hinanden, nu ved du alt om mig, og jeg er flov over jeg er så kedelig… undskyld endnu engang.

 Ja det var så det brev Hvad mener i? kan jeg give ham det i hånden, skal jeg læse det op, eller noget helt tredje? eller er det for dumt jeg siger det...  Sidder og flæber som et barn... Håber der er en der ude der lige kan hjælpe mig lidt.



Og sødeste, du er 18 år ? Det har jo ikke engang været lovligt for dig at gå i byen for nu. Det er da ikke underligt hvis du ikke har været i byen eller så meget endnu.

Jeg er 26 år og tror også man kan tælle på en (måske to) hvor mange gange jeg har været i byen. Bryder mig heller ikke om det. Privatfester er da meget sjovere!