kollega lyver

Jeg har en kollega som tit er sygemeldt. Hun er dels uheldig og fange influenzaen hver år og dels plages hun af depresioner. Det har jeg naturligvis en vis respekt for.
Men samtidig er hun en manipulerende kone, der forventer at vi andre står på pinde hver gang hun er syg. Hun forventer accept og forståelse for sine mange sygeperioder men samtidig kan hun ringe til os under sin sygemelding og vil diktere arbejdets gang. Vi må så omvendt ikke kontakte hende med noget som helst - jeg sendte engang en god bedring hilsen på sms. Hun valgte at beklage til vores leder over mig!!
Jeg er ven med hende på facebook og det har aldrig givet anledning til problemer men nu er hun sygemeldt igen og samtidig skriver hun tak til en veninde for en hyggelig aften på cafe! Jeg ved ikke hvad hun er sygemeldt med denne gang, men hvis man kan gå på cafe...

Jeg er ved at have fået nok og har tidligere snakket med ledelsen men de syntes at det er så synd at hun plages sådan af sygdom, og agter ikke at gøre noget ved at hun trods alt ikke er mere syg end at hun sidder hjemme i sofaen og vil bestemme arbejdsgangen.

Lige nu hvor jeg sidder og læser det på facebook har jeg mest lyst til at sladre til vores leder og fortælle om cafebesøget, men jeg er ikke et småligt menneske. Jeg er bare så træt af hendes fravær og at jeg altid ender med at skulle overtage hendes arbejdsopgaver og bøvle med hende bagefter fordi hun mener at jeg har gjort det forkert eller for dårligt.

Hvad skal jeg stille op?

Jeg ville konfrontere hende med det! Uden tvivl...

Hvis man er syg, så er man SYG!!
Medmindre man er sygemeldt med et brækket ben, okay - så kan man godt gå på cafe, MEN!

Men jeg ville nok ikke gå til lederen.. Medmindre jge var RIGTIG træt af hendes lorte opgaver og brok!

Jeg kan helt ærligt godt forstå dig. Hun pisser jo sit arbejde- og jer kollegaer, ned af ryggen

Jeg er af den overbevisning ,at- er man syg (med influennza/ halsbetændelse/ dårlig mave ....... render man ikke rundt på cafe, i biografen mv, så er man hjemme og plejer sig selv (bliver rask)

Omvendt kan det være en anden snak hvis mab fx er sygemeldt med depression eller stress, der er det måske endda godt at komme lidt ud blandt andre, som et skridt på vejen mod at vende tilbage til arbejdslivet.

Jeg må være dig svar skyldig. Men øv hvor kan jeg godt se at det er frustrerende for dig. Synes godt nok det var frækt at reagere sådan på en go bedring sms

Men jeg vil lige indskyde at da jeg var sygemeldt pga min mors død sad jeg ikke hjemme på sofaen og trillede tommelfingre. Jeg brugte mit netværk og tog da på cafe og i bio. Det var min måde at komme ud og møde verden på vel at mærke i mit eget tempo. Jeg kunne slet ikke overskue en arbejdsdag hvor der blev krævet af mig. Mine veninders selskab i nogle timer af gangen var hvad jeg kunne overskue

Mutti2B skriver:

Jeg må være dig svar skyldig. Men øv hvor kan jeg godt se at det er frustrerende for dig. Synes godt nok det var frækt at reagere sådan på en go bedring sms

Men jeg vil lige indskyde at da jeg var sygemeldt pga min mors død sad jeg ikke hjemme på sofaen og trillede tommelfingre. Jeg brugte mit netværk og tog da på cafe og i bio. Det var min måde at komme ud og møde verden på vel at mærke i mit eget tempo. Jeg kunne slet ikke overskue en arbejdsdag hvor der blev krævet af mig. Mine veninders selskab i nogle timer af gangen var hvad jeg kunne overskue

Det er lige netop der jeg er i tvivl. Hvis hun har en depression har hun jo lov til at gå på cafe. Der kan være mange grunde til at hun valgte at gå på cafe. Jeg har selv været sygemeldt i en graviditet pga komplikationer og jeg tog da også på cafe mm

Jeg har aldrig selv prøvet at have en depression, jeg prøver at være forstående. Det der gør mig så frustreret er at hun bruger sin sygdom til at ville styre hendes omgivelser også når hun ikke er syg. Og endnu mere frustrende er det at ladelsen tilsyneladende ikke ser det eller vælger at bære over med det.
Bl.a. beskylder hun en anden kollega for at pjække. Det er jo ren ironi når hun selv samtidig forventer særbehandling hele året pga sygdom.

Puhhh jeg må indrømme at den der synes jeg er svær. Forstår godt din frustration - specielt over hvis det er dig der står med hendes opgaver og ikke modtager nogen form for tak men nærmest det modsatte.

MEN, og det er et stort MEN for mig; jeg synes man skal passe gevaldigt på med at skitsere hvad der er okay at lave når man er syg. Der kan være så mange ting ved situationen man ikke kender.

1; hvis det er pga. hendes depression, så kan det være hun er taget på café med en veninde fordi hun havde det rigtig skidt og havde behov for at der var nogle der var der for hende og måske kunne snakke lidt med hende. Depression er en af de farligste sygdomme der findes, og det skal man bare IKKE spøge med.

2; hvis nu man fx møder en kollega i supermarkedet, samme dag som han/hun har været meldt syg fra arbejde, så skal man huske på at man stadig skal have noget at leve for, altså spise, selvom man er syg. Og hvis ens mand/kone (hvis man har nogen) fx også er syg, så er der altså en der skal afsted trods sygdom.

Og sådan kan der bare være en hel masse ting man ikke kender til... og så synes jeg ærlig talt ikke det er kollegaernes ret at blande sig i hvorvidt en person rent faktisk er syg, når han/hun har meldt sig syg. Og var det en selv, så ville man nok også finde det super ubehageligt.

Ærligt, så synes jeg du skal blande dig udenom. Lade tingene gå sin gang. Og hvis du skal tage fat i noget, så ville jeg udelukkende tage fat i hendes reaktion på det arbejde du udfører, når hun er sygemeldt. Og på en ordentlig måde... bliver man mødt med venlighed, forståelse og rummelighed, så er det altså også ti gange lettere selv at møde andre med disse uundværlige ting.

Og husk på, at det kan være hun generelt går rundt og har det virkelig virkelig elendigt. Og er det en svær depression hun har, vil du så være ansvarlig for at skubbe hende det sidste stykke ud over kanten? Eller vil du tage hende i hånden og trække hende længere ind på land? Tilbyd hende evt. at du gerne vil lytte til hende, hvis hun har nogle ting hun gerne vil snakke om, hvis hun går og har det svært. Vær forstående.

Ja, det er vist mine bedste råd til dig. Håber i hvert fald det ordner sig bedst muligt for alle parter.

myr81 skriver:

Jeg kan helt ærligt godt forstå dig. Hun pisser jo sit arbejde- og jer kollegaer, ned af ryggen

Jeg er af den overbevisning ,at- er man syg (med influennza/ halsbetændelse/ dårlig mave ....... render man ikke rundt på cafe, i biografen mv, så er man hjemme og plejer sig selv (bliver rask)

Omvendt kan det være en anden snak hvis mab fx er sygemeldt med depression eller stress, der er det måske endda godt at komme lidt ud blandt andre, som et skridt på vejen mod at vende tilbage til arbejdslivet.

Ja, hvis hun har en depression kunne det måske være godt for hende at gå på cafe med en veninde.
Men så kunne det være rart at hun meldte ud at det er det hun fejler denne gang. For vi ved aldrig om hun er væk en dag eller 3 mdr når hun lægger sig syg. Som kolleger er det drøn frustrende at alt palnlægning besværliggøres pga hende.

myr81 skriver:

Jeg kan helt ærligt godt forstå dig. Hun pisser jo sit arbejde- og jer kollegaer, ned af ryggen

Jeg er af den overbevisning ,at- er man syg (med influennza/ halsbetændelse/ dårlig mave ....... render man ikke rundt på cafe, i biografen mv, så er man hjemme og plejer sig selv (bliver rask)

Omvendt kan det være en anden snak hvis mab fx er sygemeldt med depression eller stress, der er det måske endda godt at komme lidt ud blandt andre, som et skridt på vejen mod at vende tilbage til arbejdslivet.

Enig...der er jo forskel på sygdomme

Men jeg synes at det klogeste af dig vil være at tage en lille snak under 4 øjne med den/de af dine chefer, som du har det bedste forhold til.

Kærligst
Sussie

Maiken&Justin skriver:

Jeg ville konfrontere hende med det! Uden tvivl...

Hvis man er syg, så er man SYG!!
Medmindre man er sygemeldt med et brækket ben, okay - så kan man godt gå på cafe, MEN!

Men jeg ville nok ikke gå til lederen.. Medmindre jge var RIGTIG træt af hendes lorte opgaver og brok!

Det er også kun i et anfald af arrigskab at jeg overvejer at gå til vores leder. Jeg mener det i bund og grund ikke helt

Det er bare så irriterende at hun er væk så tit og at alt planlægning besværliggøres

Jeg ville tage en snak med hende og så ville jeg slette hende fra min venneliste for ikke at skulle være irriteret over sådan nogle ting i fritiden og på den måde kun skulle forholde mig til hende på arbejdspladsen.