Hvorfor skal det være så pokkers svært ????

bullerbassen skriver:

Kan kun give dig ret  Det er nemlig de dage det er RIGTIG svært. Nogle dage står tårerne i øjenkrogen på mig fordi det bare gør så ondt - Og jeg ønsker bare ½ time uden smerter. Der syntes jeg der er hårdt.

Og når overskudet ikke er der til børnene  Går du på arbejde ( håber det er ok jeg spørg )

det er helt i orden du spørger.. jeg var lige begyndt på salgsassistent uddannelsen da jeg kørte galt, og den er færdiggjort.. pt går jeg ikke på arbejde, da jeg er på barsel, og min barsel bliver forlænget nooooget tid endnu, da vi venter en mere til september.. men efter barsel med lillebror(og hasse, for ham holder vi hjemme) skal jeg i arbejde igen.. til at starte med skal jeg ikke i butik igen, mest pga de arbejdstider, og de fungere ikke rigtig sammen md min kærestes arbejdstider, så ungerne kan blive hentet i dagpleje..

det bliver nemmere med tiden.. men nu har jeg så os levet med det siden 2002 jeg har bla. piskesmæld og går hjemme nu. jeg måtte indse at jeg aldrig kommer til at arbejde igen.. det var meget svært i starten. men det er blevet nemmere med tiden.. 

jeg har altid højde for hvor meget jeg ved jeg kan.. og ikke lige presse mig selv. for så ved jeg at at jeg ligger i sengen i flere dage efter.

jeg skal ikke lave noget flere dage i træk. så går det os helt galt. jeg planlægger meget ud fra hva jeg ved jeg kan.. og så ikke mere..

jeg husker at træne. det er det bedste du kan gøre for dig selv. og evt en fysi. 

og det vigtige af alt. pas på dig selv, ingen gør det for dig..

knus

det bliver nemmere med tiden.. men nu har jeg så os levet med det siden 2002 jeg har bla. piskesmæld og går hjemme nu. jeg måtte indse at jeg aldrig kommer til at arbejde igen.. det var meget svært i starten. men det er blevet nemmere med tiden.. 

jeg har altid højde for hvor meget jeg ved jeg kan.. og ikke lige presse mig selv. for så ved jeg at at jeg ligger i sengen i flere dage efter.

jeg skal ikke lave noget flere dage i træk. så går det os helt galt. jeg planlægger meget ud fra hva jeg ved jeg kan.. og så ikke mere..

jeg husker at træne. det er det bedste du kan gøre for dig selv. og evt en fysi. 

og det vigtige af alt. pas på dig selv, ingen gør det for dig..

knus

Mange tak for svar  Er glad for at høre at det bliver nemmere med tiden. Jeg gå p.t sygemeldt da jeg ikke kunne holde til mit arbejde . Vendte tilbage i efteråret efter barsel.

Og det var ski nået af en kamel og sluge. Kan se det du skriver er det jeg tænker. Nemlig at kunne finde grænsen for hvad man kan holde til. Det er jeg ikke så god til , så presser mig mere end jeg kan holde til.

Er så småt ved at lære det , men syntes det er svært. Prøver som du siger ikke at planlægge nået 2 dage i træk. For så går det galt. Men må også sande at forandringerne ikke sker natten over.

Har mange tilbage fald , hvor jeg bliver meget & ofte ked af det - fordi jeg bliver frustreret over mine begrænsninger.

Syntes også det er svært i forhold til omgangskredsen ( familie ) syntes ofte jeg løber ind i : er det nu også så slemt ....

Havde en god snak med en sygeplejerske den anden dag - hun sagde : Det er stækt at turde være svag ...

Og du har hekt ret - jeg SKAL lære at passe på mig selv.

bullerbassen skriver:

Åh syntes det er så svært lige nu  Er kommet i den situation at jeg har fået konstateret en kronisk skade i min nakke ( piskesmæld ) jeg har SÅÅÅ længe ignoreret smerter men må nu se i øjnene , at min krop er forandret.

Både fysisk & psykisk - OG HOLD DA KÆFT ( undskyld ) det er så svært. Er en rigtig tudemarie for tiden , ingen ting skal der til og tårerne står og presser på

Og det er bare slet ikke mig - HADER det .... Syntes det er nået øv øv lige nu - Vil det hele men kan ingen ting  Har så¨svært ved at acceptere min krops begrænsninger.

Vi har holdt fødselsdag i weekend & en enkelt konfirmation blev også lige presset ind med det resultalt jeg lå LANGS hele dagen igår.

Er så vandt til at være en super aktiv pige , der sjældent sidder stille - HOLD da op det er svært alt skal foregå i et meget langsomt tempo. Og med MASSER af pauser..

Så KOM og FORTÆL mig at det nok skal gå  

Ville give min højre arm for at være smertefri bare en ENKELT dag..

Ville ikke nået bare tude tude og have en masse ynk

Lider selv af det samme efter en ulykke i september , en 18 årig dreng der aldrig skulle have haft sit kørekort  og jeg har stadigvæk men så nu skal jeg tage kampen endnu mere op da jeg risikere at blive sygemeldt tidligt i min graviditet for at passe bedre på ryg og kroppen..

men Kranio Sakral terapi (hæng mig lige ikke 100% op på om det staves sådan) er virkelig det der hjælper mig bedst.. Fysioterapi fungere bare ikke for mig fordi jeg er så skide hypermobil, men KST er bare  

Jeg er generet ved det hver evig eneste dag ligegyldigt hvad jeg laver og har måtte indse at jeg nok aldrig kommer til at ride igen, dvs 19 år af mit liv jeg kan vinke farvel til.. Hundene kan jeg ikke gå med pga vores store hund vejer små 35 kg og han kun er unghund .. Så jeg forstår dig 1000% og sender dig masser af  og dejlige tanker og håber du kommer dertil at du kan få det nogenlunde..

ps. det er skide hårdt psykisk at ens liv er i ruiner, så på det punkt er du slet heller ikke alene om det.. 

Elmer&Amy skriver:

Lider selv af det samme efter en ulykke i september , en 18 årig dreng der aldrig skulle have haft sit kørekort  og jeg har stadigvæk men så nu skal jeg tage kampen endnu mere op da jeg risikere at blive sygemeldt tidligt i min graviditet for at passe bedre på ryg og kroppen..

men Kranio Sakral terapi (hæng mig lige ikke 100% op på om det staves sådan) er virkelig det der hjælper mig bedst.. Fysioterapi fungere bare ikke for mig fordi jeg er så skide hypermobil, men KST er bare  

Jeg er generet ved det hver evig eneste dag ligegyldigt hvad jeg laver og har måtte indse at jeg nok aldrig kommer til at ride igen, dvs 19 år af mit liv jeg kan vinke farvel til.. Hundene kan jeg ikke gå med pga vores store hund vejer små 35 kg og han kun er unghund .. Så jeg forstår dig 1000% og sender dig masser af  og dejlige tanker og håber du kommer dertil at du kan få det nogenlunde..

ps. det er skide hårdt psykisk at ens liv er i ruiner, så på det punkt er du slet heller ikke alene om det.. 

Tak for svar - Er ked af at høre du også er ramt  Aghh sådan en klaphat - det er ski ikke fair.

Har også hørt positivt om KST men man skal hvis have behandlinger fra start af - før det har effekt . Men ved det ikke.

Ja det er svært når alt det man holder af ikke længere kan være en del af ens liv. Er rigtig glad for at træne ( spinning - løb ) men kan ikke holde til det mere.

Så kan godt forstå du har svært ved at vinke farvel til ridning. Syntes den psykiske del er den sværeste . At ens liv måske aldrig bliver det samme igen.

At der skal være begrænsninger .... Men har hørt det bliver bedre med tiden - Venter bare på tiden er gået...

Krydser finger for at du stadigvæk kan nå og få det bedre. Og slippe med nogle af dine smerter.

bullerbassen skriver:

Tak for svar - Er ked af at høre du også er ramt  Aghh sådan en klaphat - det er ski ikke fair.

Har også hørt positivt om KST men man skal hvis have behandlinger fra start af - før det har effekt . Men ved det ikke.

Ja det er svært når alt det man holder af ikke længere kan være en del af ens liv. Er rigtig glad for at træne ( spinning - løb ) men kan ikke holde til det mere.

Så kan godt forstå du har svært ved at vinke farvel til ridning. Syntes den psykiske del er den sværeste . At ens liv måske aldrig bliver det samme igen.

At der skal være begrænsninger .... Men har hørt det bliver bedre med tiden - Venter bare på tiden er gået...

Krydser finger for at du stadigvæk kan nå og få det bedre. Og slippe med nogle af dine smerter.

Jeg har også altid elsket at træne og bruge min krop, har fået ok til at cykel fra min læge men 10 min også kan jeg ikke løfte en liter mælk uden at få så mange smerter at jeg bliver dårlig... 

KST startede min mor med, 14 år efter hendes ulykke og det har hjulpet hende helt enorm  men der er helt klart forskellige holdninger fra de forskellige kst'er, men der er kun et at gøre og det er at prøve det 

Men tusind tak, det håber jeg også, og hvis det kræver sygemelding fra om få mdr pga baby så tager jeg det med for vil så gerne have mit liv igen så meget som muligt..

håber du en dag får prøvet KST eller får fundet noget der hjælper dig til at få et godt alternativ til det liv du havde 

Elmer&Amy skriver:

Jeg har også altid elsket at træne og bruge min krop, har fået ok til at cykel fra min læge men 10 min også kan jeg ikke løfte en liter mælk uden at få så mange smerter at jeg bliver dårlig... 

KST startede min mor med, 14 år efter hendes ulykke og det har hjulpet hende helt enorm  men der er helt klart forskellige holdninger fra de forskellige kst'er, men der er kun et at gøre og det er at prøve det 

Men tusind tak, det håber jeg også, og hvis det kræver sygemelding fra om få mdr pga baby så tager jeg det med for vil så gerne have mit liv igen så meget som muligt..

håber du en dag får prøvet KST eller får fundet noget der hjælper dig til at få et godt alternativ til det liv du havde 

Vil da helt sikker overveje det - min chef har anbefalet det netop til piskesmæld , men hun viste ikke om det havde effekt når der var gået så lang tid.

Har nemlig prøvet en hel masse og intet virker.

Tillykke med din graviditet , kan se du ikke er så lang henne . Det bliver spændende . Og ja husk og passe på dig selv for det er jo en ekstra belasning på kroppen.

Blev selv gravid 1½ måned efter min ulykke og blev tidlig sygemeldt pga smerter ( bækkenløsning )

bullerbassen skriver:

Mange tak for svar  Er glad for at høre at det bliver nemmere med tiden. Jeg gå p.t sygemeldt da jeg ikke kunne holde til mit arbejde . Vendte tilbage i efteråret efter barsel.

Og det var ski nået af en kamel og sluge. Kan se det du skriver er det jeg tænker. Nemlig at kunne finde grænsen for hvad man kan holde til. Det er jeg ikke så god til , så presser mig mere end jeg kan holde til.

Er så småt ved at lære det , men syntes det er svært. Prøver som du siger ikke at planlægge nået 2 dage i træk. For så går det galt. Men må også sande at forandringerne ikke sker natten over.

Har mange tilbage fald , hvor jeg bliver meget & ofte ked af det - fordi jeg bliver frustreret over mine begrænsninger.

Syntes også det er svært i forhold til omgangskredsen ( familie ) syntes ofte jeg løber ind i : er det nu også så slemt ....

Havde en god snak med en sygeplejerske den anden dag - hun sagde : Det er stækt at turde være svag ...

Og du har hekt ret - jeg SKAL lære at passe på mig selv.

det er skide svært. jeg var så dum at ødelægge min krop lidt for hurtigt.. jeg arbejde 3 år efter ulykken. var så slemt til sidst at jeg var så fyldt med smertestillene for at klare at stå op. hvilket endte med min lever var ved at stå af. den kunne bare ikke mere.  og forsatte jeg ville jeg side i kørestol inden jeg blev 30-

det er først nu jeg er begyndt at indse at jeg jeg skal passe på. jeg har altid været meget akriv. elsket at løbe og bare altid lave noget.. og elsket mit arbejde.  men det var ståene job. og da jeg så blev gravid blev min chef nervøs og bad mig sygemelde mig. ( havde den bedste chef) 

synes det er svært nogle gange at jeg ikke kan løbe rundt og spille fodboldt, eller slogs med liam.. eller være med til karate. 1 gang om måneden er forældrne med de sidste 20 min. men min ryg holder bare ikke til det. men så hygger vi bare med en masse andet istedet for. og manden klarer alle de vilde lege.- sådan er det bare. kan ikke hjælpe noget at tænke sådan på det.. må se posetivt. for det bliver aldrig anderledes..

LIZO skriver:

det er skide svært. jeg var så dum at ødelægge min krop lidt for hurtigt.. jeg arbejde 3 år efter ulykken. var så slemt til sidst at jeg var så fyldt med smertestillene for at klare at stå op. hvilket endte med min lever var ved at stå af. den kunne bare ikke mere.  og forsatte jeg ville jeg side i kørestol inden jeg blev 30-

det er først nu jeg er begyndt at indse at jeg jeg skal passe på. jeg har altid været meget akriv. elsket at løbe og bare altid lave noget.. og elsket mit arbejde.  men det var ståene job. og da jeg så blev gravid blev min chef nervøs og bad mig sygemelde mig. ( havde den bedste chef) 

synes det er svært nogle gange at jeg ikke kan løbe rundt og spille fodboldt, eller slogs med liam.. eller være med til karate. 1 gang om måneden er forældrne med de sidste 20 min. men min ryg holder bare ikke til det. men så hygger vi bare med en masse andet istedet for. og manden klarer alle de vilde lege.- sådan er det bare. kan ikke hjælpe noget at tænke sådan på det.. må se posetivt. for det bliver aldrig anderledes..

Hold da op du har været hård ved dig selv - Godt du fik stoppet i tide . Så du kan holde mange år ude i fremtiden.

Jeg holdt et ½ år på arbjede , så kun min krop simpelhen ikke mere, og tanken om at jeg SKAL holde i mange år endnu ( både mig selv & for mine børn ) fik mig til at trække håndbremsen.

Men det ER EN SVÆR beslutning, for mig har det været det. Blev tvunget til at se i øjnene at der ER sket foranringer med min krop og det er min evige følge svend.

Nu skal de psykiske så bare på plads og det tar tid kan jeg mærke

signe. skriver:

det er helt i orden du spørger.. jeg var lige begyndt på salgsassistent uddannelsen da jeg kørte galt, og den er færdiggjort.. pt går jeg ikke på arbejde, da jeg er på barsel, og min barsel bliver forlænget nooooget tid endnu, da vi venter en mere til september.. men efter barsel med lillebror(og hasse, for ham holder vi hjemme) skal jeg i arbejde igen.. til at starte med skal jeg ikke i butik igen, mest pga de arbejdstider, og de fungere ikke rigtig sammen md min kærestes arbejdstider, så ungerne kan blive hentet i dagpleje..

Tillykke med lillebror i maven - skønt  Det bliver spændende hvad du ender med at skulle lave, men der er jo heldigvis et stykke tid endnu.

Det hele skal jo hænge sammen med familien. Det kan være nået af et puslespil.