hvordan ville din reaktion være?

Øv, sådan én havde vi også i min familie.
Min mor, som er meget anti-voldelig, sagde til min søster og mig, at vi bare skulle smække ham en hvis han kom for tæt på

Jeg valgte dog bare at vende ryggen til og gå, når han kom i nærheden, og på et tidspunkt spurgte han om jeg ikke kunne lide ham, og det kunne jeg jo ærligt svare nej til, og så var der ikke noget siden

Så op med modet og få sagt fra, og så kunne din kæreste måske holde sig lidt i nærheden af dig næste gang, så ham en ulækre måske fremover vil holde sig væk

Nessie skriver:

Øv, sådan én havde vi også i min familie.
Min mor, som er meget anti-voldelig, sagde til min søster og mig, at vi bare skulle smække ham en hvis han kom for tæt på

Jeg valgte dog bare at vende ryggen til og gå, når han kom i nærheden, og på et tidspunkt spurgte han om jeg ikke kunne lide ham, og det kunne jeg jo ærligt svare nej til, og så var der ikke noget siden

Så op med modet og få sagt fra, og så kunne din kæreste måske holde sig lidt i nærheden af dig næste gang, så ham en ulækre måske fremover vil holde sig væk

God mor du har der. Jeg forstår heller ikke min mor. Hun tænker mere på hvad andre dog vil sige, end at jeg viser at jeg ikke vil finde mig i det.

Men jeg synes faktisk du kommer med en god idé. Jeg kan vende mig om, når jeg kan komme til det. Så burde han forstå og jeg tror jeg kan styre min reaktion, bare ikke hvad jeg siger. Så det er måske vejen frem for mig, indtil jeg en dag kan sige det, når det bliver nødvendigt.

Tak

A&F skriver:

Sig dog fra! Han skal holde sine hænder for sig selv.. Og fortæl evt. din kæreste det, så han også kan tage fat i ham.

Nemlig! Fortæl din kæreste hvad der foregår og derefter siger du fra, og lad være med at spise dig af med beskeder om at "sådan er han bare, det skal du ikke tænke på, han mener ikke noget med det, osv."

Det er ikke okay hvis det går over din grænse og lige meget hvad de andre siger, så skal du holde fast i at din grænse bliver overtrådt og så skal du sige klart og tydeligt fra og vil han ikke høre, så må han føle 

Ækelt!

Og totalt grænseoverskridende.

Jeg ville skråle op næste gang han nærmede sig!

Anonym skriver:

Jeg har heldigvis sagt det til min kæreste og han sagde også til manden at han skulle lade være, sidste gang. Men jeg hørte det ikke, fordi jeg blev så stresset over det.

Jeg er bare ikke sikker på at det er nok.

Jeg ved godt at jeg selv skal sige fra. Men jeg føler mig sådan lidt, hvad skal man sige, når han bare kildede mig, så ved jeg ikke om jeg har lov til at sige fra. Men jeg føler det er ubehageligt.

Men min kæreste syntes at det bare var kilderi. Men da jeg så sagde til ham at hvis nu X's mor kom hen og begyndte at kilde ham, ville han så ikke synes det var underligt og jo det ville han (X en der er ligeså langt ude i den familie)

Er glad for at din kæreste sagde noget til ham. Med hensyn til hvad du siger til ham og det at han "kun" kildede dig, så beder du ham bare lade være og siger at du ikke bryder dig om det. Længere er den ikke. Og hvis han ikke forstår det, så må du jo fortælle at du ikke vil deltage hvis han er der. Sådan noget skal man ikke finde sig i eller undskylde for, for det er helt og aldeles forkert af ham, og han ved godt hvad han laver, det er ikke bare noget han kommer til.

Jeg ville temmelig sikkert blive bund-hysterisk. Jeg vil da bare slet ikke finde mig i, at mænd skal tro de bare kan gramse på mig hvis de har lyst.

Jeg har én gang prøvet, at en fyr i byen bae helt uopfordret kom hen og gramsede helt overdrevet på mig. Han fik med meget store ord (samt en flad... og jeg slår ellers ikke - er ikke voldelig ) fortalt, at det skulle han så bare SLET ikke gøre igen. 

KaLee skriver:

Stemmer i koret, med at sige fra klart og tydeligt!

Hvis ikke det virker, så giv ham et knæ i skridtet!

Som andre siger: Hvis du synes det er ubehageligt, så er det ikke i orden - længere er den ikke! Heller ikke selv om det "bare" er kilderi (jeg bryder mig overhovedet ikke om at blive kildet, heller ikke af min mand. Det er bare rigtig svært at overbevise folk om, da man jo griner fjollet pr. refleks).

Da jeg var nyansat havde jeg en kollega, som blev sådan til fester - adr! Jeg endte med at sig bestemt og dæmpet til ham, at han skulle stoppe og at hvis han gjorde det igen, så ville jeg råbe højt, så de andre kunne høre det. Næste gang han kom for tæt på, råbte jeg højt, at han skulle stoppe. Så fik han pludselig en masse opmærksomhed, han IKKE havde lyst til.

Problemet er, at man ikke vil ødelægge en god stemning, og derfor bliver man ligesom handlingslammet. Det skal man lige komme over, for hvorfor er det DIG, som skal bevare den gode stemning - det er jo ikke dig, der gør noget forkert! Det tog også mig et par fester at komme dertil, hvor jeg sagde fra, men ALLE synes, at det var på sin plads.

Tak piger. Stiner: det er rart at høre hvordan det er sket i praksis og at du sagde fra. Jeg kan godt høre det er fjollet at jeg ikke bare åbner munden og du har ret. Det er ikke mig der gør noget forkert. Men sådan føler jeg det bare. hans kone sender mig onde øjne, fordi han render efter mig - og jeg havde næsten lyst til at gå hen og bede hende om at sørge for at holde hendes mand væk fra mig - men det gjorde jeg heller ikke.

Men jeg var også i tvivl om mit ubehag nu var berettiget, men det lyder på jer andre som om det er berettiget. Hvis han gjorde det på en anden ville jeg heller ikke betænke mig i at få ham stoppet. Det er mærkeligt at det skal være så svært når det går ud over en selv.

Heldigvis er der ikke sammenkomst igen før til september. Men jeg føler mig mere berettiget nu til at sige fra, efter at have hørt at I er enige med mig i at det er over stregen.

Tusind tak alle sammen for det "selvtillidsboost" - kan man vel kalde det.

Sig fra, sig fra....