Donore

jeg er bloddonor

Jeg er bloddonor (siden jeg var 18), organdonor (siden jeg var 18) og knoglemarvsdonor (siden 94, hvor jeg mistede en veninde)....
Mener seriøst at det er det mindste man kan gøre.... Har virkelig diskuteret det mange gange, og blevet uvenner med mange over lige netop det emne..... Synes man kan tage stilling, også så de efterladte ikke skal stå med den svære beslutning....
Har også fået min mand til at tage stilling...

/Heidi

Ja jeg er registreret organdonor...
Det ville da være fantastisk, hvis man kunne rede et andet menneskes liv med et af sine organer!

De kan for min skyld rippe mig totalt når jeg er død, mærker jo intet
Jeg har registreret mig som donor for mange år siden, fordi det er for mig det eneste rigtige at gøre overfor sig selv og sine medmennesker.

Ja det er jeg. Dog med undtagelser.

knoglemarvsdonor

Et ? fra et uvidende menneske. Gør det ikke ondt at blive knoglemarvsdonor?

Jeg kan ikke blive bloddoner... Fandt jeg ud af da jeg langt om længe gik på sygehuset for at tilmelde mig, men efter de havde taget en blodprøve på mig (hader nåle) fik jeg af vide at de ikke kan bruge mit blod, pga min blodtype..

Jeg er registreret organdoner.. De må tage alt hvad de kan bruge fra mig, bare IKKE mit hjerte... Ved ikke hvorfor jeg har det sådan, men det er bare mit... (også selv om jeg er død - lidt egoistisk ved jeg godt, men bare min holdning)

Anja Nørreslet skriver:


Et ? fra et uvidende menneske. Gør det ikke ondt at blive knoglemarvsdonor?

Man bliver kun indkaldt hvis de har en patient der matcher dig fuldstændigt.... Så jeg har ikke prøvet det... Og jo det gør ondt.... Og du skal være sygemeldt min 3 dage.... Men jeg er sikker på det er det værd...
Men der hører også en historie med... Er ikke sikker på jeg ville have meldt mig som knoglemarvsdonor hvis jeg ikke har haft det inde på livet!!!!
/Heidi

Bastian skriver:

For mig er det en selvfølge at donere mine organer, såfremt jeg dør. Jeg ville betragte det som en ære at andre kan bruge mine organer, så de kan forlænge deres liv eller få en bedre livskvalitet. Jeg er jo alligevel død... Jeg mener, at det er dobbelmoral, hvis man ikke selv vil stille organer til rådighed ved ens død, men samtidig regner med at andre gør det, hvis man en dag selv skulle bruge et organ fra andre. Så et stort rungende JA herfra. Jeg meldte min i organregisteret den dag jeg blev 18, og det er snart 20 år siden :-)

Kunne ikke være mere enig...

Hvis man gerne selv vil have må man også give...

Ja, det er jeg....men mine børns organer ville jeg aldrig kunne give væk...