Til (evt fhv.) sygeplejesker...

... Og jer andre.

 

Min mand er blevet indlagt på hospitalet, og efter en operation, kan han selvfølgelig ikke selv skifte tøj/undertøj og vaske sig.

Han er hver dag blevet vasket og fået skiftet undertøj af sygeplejeskerne (som jo er kvinder). Jeg kan godt forstå han skal holdes ren osv - men har det meget svært ved at de står og vasker hans personlige steder.  Jeg bliver sgu lidt ked af det indeni. 

Så sygeplejesker, vil i ikke godt hjælpe en pårørende lidt, men hvordan i har det med sådan noget

Er også fint hvis andre byder ind, med deres menig, hvis det nu var deres egen mand/kæreste der blev vasket og fik skriftet tøj..

Anonym skriver:

... Og jer andre.

 

Min mand er blevet indlagt på hospitalet, og efter en operation, kan han selvfølgelig ikke selv skifte tøj/undertøj og vaske sig.

Han er hver dag blevet vasket og fået skiftet undertøj af sygeplejeskerne (som jo er kvinder). Jeg kan godt forstå han skal holdes ren osv - men har det meget svært ved at de står og vasker hans personlige steder.  Jeg bliver sgu lidt ked af det indeni. 

Så sygeplejesker, vil i ikke godt hjælpe en pårørende lidt, men hvordan i har det med sådan noget

Er også fint hvis andre byder ind, med deres menig, hvis det nu var deres egen mand/kæreste der blev vasket og fik skriftet tøj..

Hai..

Forstår godt du er frustreret over det..

Jeg er uddannet sygeplejerske om 3 uger og har derfor udført personlig hygiejne hos en del voksne mennesker. Vil lige sige at man som sygeplejerske ikke tænker over om det er mænd, kvinder, unge eller gamle som har behov for hjælp til at blive vasket. Det er et arbejde og en opgave ligeså vel som alt muligt andet.

Du behøver ikke være ked af det, men måske du skulle snakke med en af sygeplejerskerne hvordan du har det med det, så er jeg sikker på at de gerne vil snakke med dig om det, det er helt normalt som pårørende at have det ligesom dig

Håber du kan bruge dette til noget

 

Anonym skriver:

... Og jer andre.

 

Min mand er blevet indlagt på hospitalet, og efter en operation, kan han selvfølgelig ikke selv skifte tøj/undertøj og vaske sig.

Han er hver dag blevet vasket og fået skiftet undertøj af sygeplejeskerne (som jo er kvinder). Jeg kan godt forstå han skal holdes ren osv - men har det meget svært ved at de står og vasker hans personlige steder.  Jeg bliver sgu lidt ked af det indeni. 

Så sygeplejesker, vil i ikke godt hjælpe en pårørende lidt, men hvordan i har det med sådan noget

Er også fint hvis andre byder ind, med deres menig, hvis det nu var deres egen mand/kæreste der blev vasket og fik skriftet tøj..

Først en krammer!Jeg er sygeplejerske, og husker første gang jeg sku vaske en mand. Det var grænseoverskridende.. Men da det var overstået, var det faktisk ikke så "slemt".. Jeg tager det meget professionelt, og tænker ikke over om det er en arm jeg vasker eller om det er nedre hygiejne.. Altså - jeg sørger selvfølgelig for at det bliver så lidt som muligt, at patienten skal blotte sig. Fx går jeg meget op i at afdække patientens nedre dele når jeg vender mig om efter en klud osv.. Også selvom der ikke er andre til steder på stuen. Er der andre på stuen sørger jeg for at skærme af.. Lade samtalen falde naturligt om patientens børn fx, noget som leder tankerne væk fra det jeg laver, for patientens vedkommende. Når man passer en patient lærer man hurtigt, hvordan og hvorledes man kan snakke med en patient, således at disse situationer bliver naturlige og ikke akavede eller pinlige. Jeg som sygeplejerske tager det som en naturlig del af plejen, og tænker ikke over at det er en mands nedre dele jeg vasker - hvis du forstår? Gav det mening?

Anonym skriver:

... Og jer andre.

 

Min mand er blevet indlagt på hospitalet, og efter en operation, kan han selvfølgelig ikke selv skifte tøj/undertøj og vaske sig.

Han er hver dag blevet vasket og fået skiftet undertøj af sygeplejeskerne (som jo er kvinder). Jeg kan godt forstå han skal holdes ren osv - men har det meget svært ved at de står og vasker hans personlige steder.  Jeg bliver sgu lidt ked af det indeni. 

Så sygeplejesker, vil i ikke godt hjælpe en pårørende lidt, men hvordan i har det med sådan noget

Er også fint hvis andre byder ind, med deres menig, hvis det nu var deres egen mand/kæreste der blev vasket og fik skriftet tøj..

Jeg kan udemærket godt forstå din bekymring! Jeg tror selv jeg ville have det på samme måde, hvis jeg stod i situationen. Nu læser jeg til ergoterapeut og ikke sygeplejerske, så jeg har ikke med direkte personlig pleje at gøre, men jeg har i flere trænings situationer skulle "hjælpe" med diverse ting på badeværelset inkl vask og toiletbesøg.

Jeg kan sige på min egne vejne, og det jeg mener er størstedelen af pleje- og træningspersonalet, er det er en ren og skær professionel situation. Når jeg har en patient tænker jeg udelukkende på arbejdet og mit fokus lægger jo på, hvad patienten kan selv og hvordan jeg hjælper ham/hende til at kunne det hele selv.

Håber det trøster en smule

TrineMine86 skriver:

Hai..

Forstår godt du er frustreret over det..

Jeg er uddannet sygeplejerske om 3 uger og har derfor udført personlig hygiejne hos en del voksne mennesker. Vil lige sige at man som sygeplejerske ikke tænker over om det er mænd, kvinder, unge eller gamle som har behov for hjælp til at blive vasket. Det er et arbejde og en opgave ligeså vel som alt muligt andet.

Du behøver ikke være ked af det, men måske du skulle snakke med en af sygeplejerskerne hvordan du har det med det, så er jeg sikker på at de gerne vil snakke med dig om det, det er helt normalt som pårørende at have det ligesom dig

Håber du kan bruge dette til noget

 

Ja det kan jeg da 

Tror dog jeg ville have svært ved at skulle fortælle en sygeplejerske sådan noget..  Det ændrer jo ikke på at de er nødsaget til at vaske ham...

Ser bare frem til at det er overstået..  

R&N skriver:

Først en krammer!Jeg er sygeplejerske, og husker første gang jeg sku vaske en mand. Det var grænseoverskridende.. Men da det var overstået, var det faktisk ikke så "slemt".. Jeg tager det meget professionelt, og tænker ikke over om det er en arm jeg vasker eller om det er nedre hygiejne.. Altså - jeg sørger selvfølgelig for at det bliver så lidt som muligt, at patienten skal blotte sig. Fx går jeg meget op i at afdække patientens nedre dele når jeg vender mig om efter en klud osv.. Også selvom der ikke er andre til steder på stuen. Er der andre på stuen sørger jeg for at skærme af.. Lade samtalen falde naturligt om patientens børn fx, noget som leder tankerne væk fra det jeg laver, for patientens vedkommende. Når man passer en patient lærer man hurtigt, hvordan og hvorledes man kan snakke med en patient, således at disse situationer bliver naturlige og ikke akavede eller pinlige. Jeg som sygeplejerske tager det som en naturlig del af plejen, og tænker ikke over at det er en mands nedre dele jeg vasker - hvis du forstår? Gav det mening?

Håber andre sygeplejersker også skærmer af som dig  Og forstår at lede snakken et andet sted hen... Men sådan noget lærer i måske på uddannelsen?

Men uha det må altså være lidt akavet at ligge/stå der, mens en eller anden fremmed vasker en diverse steder.. 

Katte87 skriver:

Jeg kan udemærket godt forstå din bekymring! Jeg tror selv jeg ville have det på samme måde, hvis jeg stod i situationen. Nu læser jeg til ergoterapeut og ikke sygeplejerske, så jeg har ikke med direkte personlig pleje at gøre, men jeg har i flere trænings situationer skulle "hjælpe" med diverse ting på badeværelset inkl vask og toiletbesøg.

Jeg kan sige på min egne vejne, og det jeg mener er størstedelen af pleje- og træningspersonalet, er det er en ren og skær professionel situation. Når jeg har en patient tænker jeg udelukkende på arbejdet og mit fokus lægger jo på, hvad patienten kan selv og hvordan jeg hjælper ham/hende til at kunne det hele selv.

Håber det trøster en smule

Ja det trøster lidt 

Har bare aldrig været i den her situation før, så bliver vildt frustreret over det! 

Jeg kan sagtens forstå din frustration, men hvis du tænker på at det er et arbejde lige som dit, er det så ikke nemmere?? Din mand er højst sandsynlig ikke den første mand de vasker, og nok hellere ikke den eneste den dag..

Jeg er dog ikke sygeplejeske, men social og sundhedsassistent, og vi har faktisk også unge mennesker som vi "passer" der hvor jeg er, og jeg tænker overhovedet ikke på om "patienten" er 18 eller 98, og om tissemanden er lille el stor, vil faktisk næsten våge og påstå at jeg ikke kan huske hvordan dem jeg har vasket idag så ud neden om (læs: at jeg selvfølgelig godt kan huske hvis de er røde el lign)..
Men jeg tror ikke du skal tænke så meget over det, da det for os bare er et arbejde som alt mulig andet.. Jeg tror du skal prøve og vende den om, og tænke på sygeplejeskens mand, tror du ikke også han er jalou, hun ser jo ikke mange tissemænd i hendes karriere..

Og til sidst, rigtig god bedring med din mand, håber han snart er frisk igen..

Anonym skriver:

Håber andre sygeplejersker også skærmer af som dig  Og forstår at lede snakken et andet sted hen... Men sådan noget lærer i måske på uddannelsen?

Men uha det må altså være lidt akavet at ligge/stå der, mens en eller anden fremmed vasker en diverse steder.. 

Åha husker ikke om vi decideret lærte det, tror bare det er faldet mig naturligt ind på den måde.. Har oplevet mange situationer gennem tiden.. Fx en 97årig mand jeg hjalp i hans eget hjem.. Han blev så genert hver dag, men efter ca 14 dage hvor jeg var der hver dag, blev det hele mere naturligt. Jeg har også badet en 60årig mand i eget hjem der var dement, hvor hustruen beskyldte mig for at have noget kørende med hendes mand.. Jeg tager det som en del af mit arbejde, såvel som vinduespudseren gør når han vasker vinduer.. Hvis det var mig som var sygeplejerske ved din mand, ville jeg intet ligge i det at vaske din mand, er ret sikker på at alle andre sygeplejersker også tænker sådan. Jeg forstår di udemærket, stor krammer til dig ;-) og er der andre spørgsmål, erdu velkommen til at skrive en pb ;-)

<3 Mor-Til-Matilde <3 skriver:

Jeg kan sagtens forstå din frustration, men hvis du tænker på at det er et arbejde lige som dit, er det så ikke nemmere?? Din mand er højst sandsynlig ikke den første mand de vasker, og nok hellere ikke den eneste den dag..

Jeg er dog ikke sygeplejeske, men social og sundhedsassistent, og vi har faktisk også unge mennesker som vi "passer" der hvor jeg er, og jeg tænker overhovedet ikke på om "patienten" er 18 eller 98, og om tissemanden er lille el stor, vil faktisk næsten våge og påstå at jeg ikke kan huske hvordan dem jeg har vasket idag så ud neden om (læs: at jeg selvfølgelig godt kan huske hvis de er røde el lign)..
Men jeg tror ikke du skal tænke så meget over det, da det for os bare er et arbejde som alt mulig andet.. Jeg tror du skal prøve og vende den om, og tænke på sygeplejeskens mand, tror du ikke også han er jalou, hun ser jo ikke mange tissemænd i hendes karriere..

Og til sidst, rigtig god bedring med din mand, håber han snart er frisk igen..

Tak for det  Håber også snart han er i bedring så jeg kan få ham hjem.

Er rart at høre at i alle ser det som en del af arbejdet, og ikke lige tænker over, hvem der er hvem