Nadia Foged skriver:
hej i skønne på baby.dk 
Min mor har for nylig fået en blind hvalp, moderen er blanding af rottweiler og ukendt, faderen er boxer 
Hun er en fantastisk hvalp, meget livsglad og absolut ikke bange for noget - hun kan altid få en til at smile .
Min mor har generelt meget erfaring med hunde da hun før havde kennel, men lige i denne situation er det lidt uvant .
Vil så høre om nogle har gode forslag til beskæftigelse af hende, og hvordan man kan aktivere hende mentalt??
Fysisk tosser hun gladdeligt rundt med min brors golden retriever, de er perlevenner de to ! Selvom hende vores golden normalt kan være lidt egenrådig når det kommer til andre hunde, kan Knirke (som hvalpen hedder) gøre alt ved hende og hun finder sig i det 
men håber i har lidt gode råd, da hun er en meget livlig hund 


Knusser..
Min farfar havde en blind boxer, der hed Dingo.
Den gik tur hver dag alene.
Dengang var tiderne jo noget anderledes end det er i dag, så i en lille by som Nysted på Lolland i 50'erne var der hverken meget trafik eller folk der tog forargelse af det.
Den gik ned ad gaden på fortovet og så måtte folk flytte sig for den, ellers gik den ind i dem, men den vidste hvor hver eneste lygtepæl og andet var, og gik uden om dem.
Den gik også til købmanden med en lille kurv i munden og så lå der en seddel på den pakke smør, cigaretter og andre småting, som den så stolt kunne bære hjem.
Jeg kan huske at min farmor fortalte at Dingo, som lille havde nogle læderbolde, som min farfar fik lavet..og så var der en bjælde inde i boldene, sådan at han kunne høre hvor bolden trillede hen.
De havde en stor have som Dingo kendte ud og ind, så han kunne drøne rundt med boldene. Min farfar fik syet salvie ind i boldene i foret, så de også duftede, så han kunne snuse sig frem til dem.
I vore dage kan man jo få meget foskelligt udfordrende legetøj til hunde, men altså noget med lyd og duft, sådan at vovse kan høre og snuse sig frem til tingene.
Jeg kan også forestille mig at agility træning med stemmeføring ville være en enorm succes og god til at komme af med energien på.
Jeg har selv haft et blindt føl, og den lærte at begå sig ved verbale kommandoer, så den ikke stødte ind i ting.

Kærligst
Sussie
Anmeld