Anonym skriver:
jeg har valgt at være ano pga jeg ikke lige føler for at i ved hvem dette skete hjemme ved.
min kæreste var først hjemme kl. 21 igår aftes, og da han kom hjem snakkede jeg med min mor, mens jeg græd pga noget andet. - men han kom ikke hen til mig, og trøstede mig, men satte sig derimod med sin computer i den anden sofa. da jeg havde lagt på, græd jeg stadig, men han reagerede stadig ikke. ( føler mig meget usynlig for tiden, så det rammer mig endnu mere )
da vi så kommer i seng, konfrontere jeg det med ham, men han føler ikke han gjorde noget forkert, "hvad ville du have jeg skulle gøre?" øh ja. trøste mig nok? - han begynder at hæve stemmen, og får det til at lyde som om at det er mig den er galt med. jeg vil rejse mig op for at få pudset min næse, men idet jeg gør det, griber han færdig i mig og råber af mig, mens han holder mig nede, jeg prøver at få mig vredet løs, men det kan jeg ikke. Men tilgengæld vågner vores hund. hun springer op af sin seng, og hen til os, hvor hun gør og knoer af ham. ( hun er normalt aldrig en der gør sådan, specielt ikke af min kæreste, som er manden i huset, så der er fuld respekt, men ikke igår ) - det eneste jeg lå og "ventede på" var at hun sprang op på ham, fordi hun var så sur.
det stoppede da han slap min arm, men hun sad dog stadig og kiggede på ham..
måtte bare lige ud med det :/