vores hund tæt på angreb på min kæreste.

jeg har valgt at være ano pga jeg ikke lige føler for at i ved hvem dette skete hjemme ved.

min kæreste var først hjemme kl. 21 igår aftes, og da han kom hjem snakkede jeg med min mor, mens jeg græd pga noget andet. - men han kom ikke hen til mig, og trøstede mig, men satte sig derimod med sin computer i den anden sofa. da jeg havde lagt på, græd jeg stadig, men han reagerede stadig ikke. ( føler mig meget usynlig for tiden, så det rammer mig  endnu mere )
da vi så kommer i seng, konfrontere jeg det med ham, men han føler ikke han gjorde noget forkert, "hvad ville du have jeg skulle gøre?" øh ja. trøste mig nok? - han begynder at hæve stemmen, og får det til at lyde som om at det er mig den er galt med. jeg vil rejse mig op for at få pudset min næse, men idet jeg gør det, griber han færdig i mig og råber af mig, mens han holder mig nede, jeg prøver at få mig vredet løs, men det kan jeg ikke. Men tilgengæld vågner vores hund. hun springer op af sin seng, og hen til os, hvor hun gør og knoer af ham. ( hun er normalt aldrig en der gør sådan, specielt ikke af min kæreste, som er manden i huset, så der er fuld respekt, men ikke igår ) - det eneste jeg lå og "ventede på" var at hun sprang op på ham, fordi hun var så sur.

det stoppede da han slap min arm, men hun sad dog stadig og kiggede på ham..

måtte bare lige ud med det :/

Anonym skriver:

jeg har valgt at være ano pga jeg ikke lige føler for at i ved hvem dette skete hjemme ved.

min kæreste var først hjemme kl. 21 igår aftes, og da han kom hjem snakkede jeg med min mor, mens jeg græd pga noget andet. - men han kom ikke hen til mig, og trøstede mig, men satte sig derimod med sin computer i den anden sofa. da jeg havde lagt på, græd jeg stadig, men han reagerede stadig ikke. ( føler mig meget usynlig for tiden, så det rammer mig  endnu mere )
da vi så kommer i seng, konfrontere jeg det med ham, men han føler ikke han gjorde noget forkert, "hvad ville du have jeg skulle gøre?" øh ja. trøste mig nok? - han begynder at hæve stemmen, og får det til at lyde som om at det er mig den er galt med. jeg vil rejse mig op for at få pudset min næse, men idet jeg gør det, griber han færdig i mig og råber af mig, mens han holder mig nede, jeg prøver at få mig vredet løs, men det kan jeg ikke. Men tilgengæld vågner vores hund. hun springer op af sin seng, og hen til os, hvor hun gør og knoer af ham. ( hun er normalt aldrig en der gør sådan, specielt ikke af min kæreste, som er manden i huset, så der er fuld respekt, men ikke igår ) - det eneste jeg lå og "ventede på" var at hun sprang op på ham, fordi hun var så sur.

det stoppede da han slap min arm, men hun sad dog stadig og kiggede på ham..

måtte bare lige ud med det :/

Hvorfor er du sammen med en der behandler dig sådan?

Anonym skriver:

jeg har valgt at være ano pga jeg ikke lige føler for at i ved hvem dette skete hjemme ved.

min kæreste var først hjemme kl. 21 igår aftes, og da han kom hjem snakkede jeg med min mor, mens jeg græd pga noget andet. - men han kom ikke hen til mig, og trøstede mig, men satte sig derimod med sin computer i den anden sofa. da jeg havde lagt på, græd jeg stadig, men han reagerede stadig ikke. ( føler mig meget usynlig for tiden, så det rammer mig  endnu mere )
da vi så kommer i seng, konfrontere jeg det med ham, men han føler ikke han gjorde noget forkert, "hvad ville du have jeg skulle gøre?" øh ja. trøste mig nok? - han begynder at hæve stemmen, og får det til at lyde som om at det er mig den er galt med. jeg vil rejse mig op for at få pudset min næse, men idet jeg gør det, griber han færdig i mig og råber af mig, mens han holder mig nede, jeg prøver at få mig vredet løs, men det kan jeg ikke. Men tilgengæld vågner vores hund. hun springer op af sin seng, og hen til os, hvor hun gør og knoer af ham. ( hun er normalt aldrig en der gør sådan, specielt ikke af min kæreste, som er manden i huset, så der er fuld respekt, men ikke igår ) - det eneste jeg lå og "ventede på" var at hun sprang op på ham, fordi hun var så sur.

det stoppede da han slap min arm, men hun sad dog stadig og kiggede på ham..

måtte bare lige ud med det :/

øøøøøøøøøøøøøøøh hvad laver du i det forhold?????

Det er fordi hun beskytter sin ejer, det samme gjorder en af min mors hunde også overfor mig, intet forkert i det!

Vil da også helt klart mene det er din kærestes opførsel der er uacceptabel og ikke hundens!

Ud til højre med den "kæreste". Hvad er det for en opførsel? Ikke gide at trøste, og råbe af dig og holde dig nede? Den var ikke gået herhjemme. HVad sker der så næste gang? Har han så stor respekt for hundens tænder, at han vil holde sig fra dig?

Nalle skriver:

Det er fordi hun beskytter sin ejer, det samme gjorder en af min mors hunde også overfor mig, intet forkert i det!

Vil da også helt klart mene det er din kærestes opførsel der er uacceptabel og ikke hundens!

Lige præcis!

maryjane skriver:

Lige præcis!

Jeg havde sku ikke fundet mig i sådan en behandling, og smidt ham ud, nok med ret store ord.

Min kærste kunne aldrig drømme om at røre mig, og aldrig lade mig sidde hvis jeg er ked af det, så er lidt chokeret. Hun blev jo nærmest " reddet " af hunden, hvem ved hvad der var sket ellers

Øv det lyder ikke rart at han ikke ser dit behov for trøst og slet ikke at han bliver så sur over det at han holder dig nede..

Din hund er gået over og har set ham som en fare for en den holder af, selv om den ved din mand/kæreste er manden i huset holder hunden meget af dig ellers havde den ike gjord som den gjorde..

Syntes du skal være meget taknemlig over den reagere sådan da det viser at den passer på dig..

Men du får lige et stort  herfra

Tror ikke helt jeg forstår - er du mere bekymret for at hunden forsvarede dig end at din kæreste er voldelig imod dig? Det lyder helt selvudslettende... Måske du skulle have en pause fra det forhold?

Anonym skriver:

jeg har valgt at være ano pga jeg ikke lige føler for at i ved hvem dette skete hjemme ved.

min kæreste var først hjemme kl. 21 igår aftes, og da han kom hjem snakkede jeg med min mor, mens jeg græd pga noget andet. - men han kom ikke hen til mig, og trøstede mig, men satte sig derimod med sin computer i den anden sofa. da jeg havde lagt på, græd jeg stadig, men han reagerede stadig ikke. ( føler mig meget usynlig for tiden, så det rammer mig  endnu mere )
da vi så kommer i seng, konfrontere jeg det med ham, men han føler ikke han gjorde noget forkert, "hvad ville du have jeg skulle gøre?" øh ja. trøste mig nok? - han begynder at hæve stemmen, og får det til at lyde som om at det er mig den er galt med. jeg vil rejse mig op for at få pudset min næse, men idet jeg gør det, griber han færdig i mig og råber af mig, mens han holder mig nede, jeg prøver at få mig vredet løs, men det kan jeg ikke. Men tilgengæld vågner vores hund. hun springer op af sin seng, og hen til os, hvor hun gør og knoer af ham. ( hun er normalt aldrig en der gør sådan, specielt ikke af min kæreste, som er manden i huset, så der er fuld respekt, men ikke igår ) - det eneste jeg lå og "ventede på" var at hun sprang op på ham, fordi hun var så sur.

det stoppede da han slap min arm, men hun sad dog stadig og kiggede på ham..

måtte bare lige ud med det :/