AnneAlbertsen skriver:
Havde du en god fødsel?
Jeg sidder og tænker på at det ikke er ret lang tid siden du har født.
Du har et barn i forvejen og at få et mere er en kæmpe udfordring for mor. Der sker så mange skred i alt det trygge og kendte og man ønsker til tider at alt var som før.
Du er fuld af hormoner og følelser. GRÆD! Føl de følelser du føler. Giv dig selv lov! Få far til at tage den lille (hvis du kan) og gå en tur eller tag væk med den store. Mærk at det i havde ikke er ændret.
Hvis du har sår og revner på brysterne så er her et par gode råd (jeg døjede med revner i 1/2 år indtil jeg fandt frem til disse løsninger):
Tag en stofble klip den i små firkanter 3X3 cm.
Put dem i en gryde og dæk dem med vand. Lad det koge et øjeblik. Put nu disse stykker sammen med vandet i en skål og lidt senere evt. i en pose.
Luft brysterne så ofte du kan gerne med en varm hårtørrer. Når brysterne så skal pakkes ind, så put en kogt våd klud på, det fremskynder helingsprocessen. Drop cremer og alverdens ting og sager, det forsinker processen.
Når du sover så lig med bare bryster. Når du skal amme, så læg en stofble hen over det bryst du ikke ammer fra.
Når disse gode råd er sagt. Så giv dig selv en deadline for hvor længe du vil forsøge. En dag mere/en uge mere/14 dage eller 2 mdr.
MEN det er ikke forkert ikke at have lyst til amme sit barn!!!! Alt det du har været igennem graviditet og ikke mindst fødslen er så kropsligt og fysisk at man helt trænger til en pause, men den får man ikke for man skal stadig bløde og man skal have efterveer og man skal amme (nogle gange i smerte).
Men husk at give dig selv lov til at være ked af det. Find ud af om det er noget andet end amningen du er ked af. Fødslen/kæresten/din krop/den store der pludselig er blevet alt for stor...
For dælen der er SÅ mange nye ting igen i det at blive mor for anden gang...
De kærligste tanker
Anne
Tusind tak for svar.
Havde en super fødsel. 4-5 timer fra start til slut, ingen bristninger, fødte i vand, ingen smertelindring osv. Så en rigtig positiv oplevelse.
Græder når jeg har behov, og har en super mand, som trøster og er god til at se objektivt på tingene og komme med gode råd.
Alt i alt bunder det jo nok i ens egen forventninger til sig selv, som bare er alt for høje + de forventninger og tanker man tror andre har til en.