Øv for en amning

Årh for pokker den amning... 2 uger siden jeg fødte og er bare gået total død i det.

Fik aldrig gang i amningen med storesøster, og gik over på flaske efter 1 uge.

Ved denne graviditet besluttede jeg, at jeg ville give amningen en ny chance og slå et slag for det, da jeg egentlig har gået og været lidt ked af, at jeg aldrig fik ammet første gang.

Jeg snakkede meget med min jordemoder om det, hun tilbød, at jeg kunne blive nogle dage efter fødslen på hospitalet, så jeg kunne få ro til at starte igen.

Amningen gik også fint på hospitalet, og alle sagde hun havde rigtig fat osv.
Vi tog hjem om fredagen 1½ døgn efter fødslen. Og igen synes jeg det gik fint herhjemme. Søndag starter brystspændingen så, for fulde udblæsninger. av av av. Hun kunne bare slet ikke få fat, da mine brystvorter i forvejen er ret flade og indadvendte. Prøvede med suttebrik, men det gad hun ikke. Men vi fik kæmpet os
igennem, men blot med et ret så ømt hul i den ene brystvorte, som jeg stadig har. For helvede hvor gør det bare ondt.

Men har bare en træls følelse i kroppen, tør ikke sige den højt. Bange for hvad omverdenen siger, for amningen kører jo, den kører bare ikke for mig........ Men altså har egentlig ikke lyst til at amme..... Så er det sagt......

Øv hvor er det svært det hele, men har bare slet ikke en afslappet følelse i kroppen, når jeg ammer. Har så svært ved at lægge hende til, hun sover meget, så mine bryster når at blive ømme og fyldte inden hun skal til igen, hvilket resulterer i at hun har svært ved at få fat, og vi skal forsøge maaange gange.
Har bare lyst til at ligge mig grædende under dynen og gemme mig fra hele verden, og komme frem igen, når det er ved at være grød tid...!!!!

Har besluttet mig for så småt at starte med flasken, og så ligeså stille fade amningen ud.

Men hvorfor er det så skide svært? Min ældste datter klarede sig jo fint kun på flaske, altid været lidt foran udviklingsmæssigt, aldrig været nævneværdig syg, og er bare helt perfekt.

Men hvis jeg skal have overskud til begge mine børn, skal jeg jo også finde en løsning som fungerer og det kan jeg bare mærke amningen ikke gør - tør bare ikke tage skridtet fuldt ud.

Hm, ved egentlig ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg, bare lige ud med de forvirrende tanker jeg har (og undskyld det hele er rodet osv..). Men tak fordi du læste med...!

....er du mig eller hva !?!?? Præsic sådan som du har det, havde jeg det også. Overvejde SÅ meget at give hende flaske, fordi det netop bare ikke fungerede. Jeg havde sår, svamp osv - for satan hvor gjorde det ONDT. Og jeg havde også bare så dårlig samvittighed - hvorfor ved jeg egentlig ikke - for som du siger, flaske er jo ikke djævlens værk. Men sådan føltes det nogen gange, når man snakkede med forskellige om det - amning er bare det bedste...men hva hvis det ikke fungerer... Nå til trods for at jeg havde lyst til at stoppe fortsatte jeg og nu kører det okay. Men jeg forstår dig SÅ godt - så gør det hvis det er det bedste for dig og din familie.

Knus Mette

MKBP skriver:

....er du mig eller hva !?!?? Præsic sådan som du har det, havde jeg det også. Overvejde SÅ meget at give hende flaske, fordi det netop bare ikke fungerede. Jeg havde sår, svamp osv - for satan hvor gjorde det ONDT. Og jeg havde også bare så dårlig samvittighed - hvorfor ved jeg egentlig ikke - for som du siger, flaske er jo ikke djævlens værk. Men sådan føltes det nogen gange, når man snakkede med forskellige om det - amning er bare det bedste...men hva hvis det ikke fungerer... Nå til trods for at jeg havde lyst til at stoppe fortsatte jeg og nu kører det okay. Men jeg forstår dig SÅ godt - så gør det hvis det er det bedste for dig og din familie.

Knus Mette

åh dejligt at høre man ikke er den eneste, selvom man jo godt ved at det er man ikke...!

Man ja det er så dumt, især når jeg har set hvordan min første datter er vokset op på det. Kunne allerede mærke det under graviditeten, at jeg nok ikke var 100% ammeklar - men holdte følelserne for mig selv. Syntes jo jeg skulle gøre forsøget.

Men synes bare ikke det er fair for hverken min lille datter eller mig selv, at fortsætte lang tid endnu, hvis følelserne ikke er med i det, og man ikke er 100% tilstede når man sidder med hende. Og man kan jo have ligeså gode hyggestunder, selvom man giver flaske.

Hmhmhmhm, but still.... Føler mig bare som et kæmpe nederlag, og hader mig selv for det...

Havde du en god fødsel?

Jeg sidder og tænker på at det ikke er ret lang tid siden du har født. 

Du har et barn i forvejen og at få et mere er en kæmpe udfordring for mor. Der sker så mange skred i alt det trygge og kendte og man ønsker til tider at alt var som før. 

Du er fuld af hormoner og følelser. GRÆD! Føl de følelser du føler. Giv dig selv lov! Få far til at tage den lille (hvis du kan) og gå en tur eller tag væk med den store. Mærk at det i havde ikke er ændret. 

Hvis du har sår og revner på brysterne så er her et par gode råd (jeg døjede med revner i 1/2 år indtil jeg fandt frem til disse løsninger):

Tag en stofble klip den i små firkanter 3X3 cm. 

Put dem i en gryde og dæk dem med vand. Lad det koge et øjeblik. Put nu disse stykker sammen med vandet i en skål og lidt senere evt. i en pose. 

Luft brysterne så ofte du kan gerne med en varm hårtørrer. Når brysterne så skal pakkes ind, så put en kogt våd klud på, det fremskynder helingsprocessen. Drop cremer og alverdens ting og sager, det forsinker processen.

Når du sover så lig med bare bryster. Når du skal amme, så læg en stofble hen over det bryst du ikke ammer fra. 

Når disse gode råd er sagt. Så giv dig selv en deadline for hvor længe du vil forsøge. En dag mere/en uge mere/14 dage eller 2 mdr. 

MEN det er ikke forkert ikke at have lyst til amme sit barn!!!! Alt det du har været igennem graviditet og ikke mindst fødslen er så kropsligt og fysisk at man helt trænger til en pause, men den får man ikke for man skal stadig bløde og man skal have efterveer og man skal amme (nogle gange i smerte). 

Men husk at give dig selv lov til at være ked af det. Find ud af om det er noget andet end amningen du er ked af. Fødslen/kæresten/din krop/den store der pludselig er blevet alt for stor...

For dælen der er SÅ mange nye ting igen i det at blive mor for anden gang...

De kærligste tanker 

Anne

TILFØJELSE...

De kogte klude lægger du på brystvorten og ammeindlæg udover. Gå med det indtil næste amning. 

Giv tid...intet nyt er let og det kræver øvelse og træning at amme for langt de fleste...ved begge mine nummer to børn havde jeg store sår på begge vorter i flere uger og for en i helvede det gjorde nullernaller...jeg gik med ammeskaller, det hjalp...

Amning er det bedste og vel derfor det er svært at droppe for dig?...hvis jeg var dig ville jeg give det en chance, bare tre uger endnu og så vil du helt sikkert opdage hvor let det er og nemt..

Held og lykke med det...

Eva. skriver:

Giv tid...intet nyt er let og det kræver øvelse og træning at amme for langt de fleste...ved begge mine nummer to børn havde jeg store sår på begge vorter i flere uger og for en i helvede det gjorde nullernaller...jeg gik med ammeskaller, det hjalp...

Amning er det bedste og vel derfor det er svært at droppe for dig?...hvis jeg var dig ville jeg give det en chance, bare tre uger endnu og så vil du helt sikkert opdage hvor let det er og nemt..

Held og lykke med det...

Tulle28 skriver:

Helt enig, tror langt de fleste sidder og ønsker amningen var et overstået kapitel to uger efter fødslen. For de fleste tager det omkring en-to mdr. før amningen rigtig kører, så jeg ville også lige give det nogle uger mere før du opgiver... Når først den kører er det jo SÅ nemt:-) Held og lykke:-)

Ja, det er nemlig bare super hårdt og svært i starten....men det kan lykkes og især hvis ikke man supplerer med flaske, det er noget skidt for amningen....så hep hep herfra til ts, bare hold ud..

Hej.

Jeg vil også bare sige, giv det tid! Det tager 5-6 uger at etablere amningen. Jeg måtte også bruge suttebrikker de første par uger, og kæmpede mig igennem amningen den første måned, med ømme ømme bryster!

Men jeg kan selfølgelig ikke gøre mig klog på, hvad der er bedst for dig, men håber du lige giver det en chance endnu.

Anonym skriver:

Årh for pokker den amning... 2 uger siden jeg fødte og er bare gået total død i det.

Fik aldrig gang i amningen med storesøster, og gik over på flaske efter 1 uge.

Ved denne graviditet besluttede jeg, at jeg ville give amningen en ny chance og slå et slag for det, da jeg egentlig har gået og været lidt ked af, at jeg aldrig fik ammet første gang.

Jeg snakkede meget med min jordemoder om det, hun tilbød, at jeg kunne blive nogle dage efter fødslen på hospitalet, så jeg kunne få ro til at starte igen.

Amningen gik også fint på hospitalet, og alle sagde hun havde rigtig fat osv.
Vi tog hjem om fredagen 1½ døgn efter fødslen. Og igen synes jeg det gik fint herhjemme. Søndag starter brystspændingen så, for fulde udblæsninger. av av av. Hun kunne bare slet ikke få fat, da mine brystvorter i forvejen er ret flade og indadvendte. Prøvede med suttebrik, men det gad hun ikke. Men vi fik kæmpet os
igennem, men blot med et ret så ømt hul i den ene brystvorte, som jeg stadig har. For helvede hvor gør det bare ondt.

Men har bare en træls følelse i kroppen, tør ikke sige den højt. Bange for hvad omverdenen siger, for amningen kører jo, den kører bare ikke for mig........ Men altså har egentlig ikke lyst til at amme..... Så er det sagt......

Øv hvor er det svært det hele, men har bare slet ikke en afslappet følelse i kroppen, når jeg ammer. Har så svært ved at lægge hende til, hun sover meget, så mine bryster når at blive ømme og fyldte inden hun skal til igen, hvilket resulterer i at hun har svært ved at få fat, og vi skal forsøge maaange gange.
Har bare lyst til at ligge mig grædende under dynen og gemme mig fra hele verden, og komme frem igen, når det er ved at være grød tid...!!!!

Har besluttet mig for så småt at starte med flasken, og så ligeså stille fade amningen ud.

Men hvorfor er det så skide svært? Min ældste datter klarede sig jo fint kun på flaske, altid været lidt foran udviklingsmæssigt, aldrig været nævneværdig syg, og er bare helt perfekt.

Men hvis jeg skal have overskud til begge mine børn, skal jeg jo også finde en løsning som fungerer og det kan jeg bare mærke amningen ikke gør - tør bare ikke tage skridtet fuldt ud.

Hm, ved egentlig ikke rigtig hvad jeg ville med dette indlæg, bare lige ud med de forvirrende tanker jeg har (og undskyld det hele er rodet osv..). Men tak fordi du læste med...!

Hej.

Og må jeg sige hvor ligner vores situation også hinanden.. Jeg fødte også for 2 uger siden, og har også lidt amme problemer eller jeg havde.. Blev sendt hjem på 2. dagen og allerede om aftenen der måtte jeg have hjælp fra barselsgangen til at ligge hende til et spændt bryst. Om morgenen måtte jeg derind fordi jeg igen ikke kunne ligge hende til det spændte bryst, og måtte derfor have det malket ud derinde, der tilbød de så også at vi blev indlagt igen så vi fik styr på amningen.

Jeg havde også sår meget slemme sår! av for den da! Nu er det ene bryst helt fint og mærker hende slet ikke tage fat der, men til gengæld kommer der rigtig meget mælk ud fra det bryst! Det andet bruger jeg suttebrik som hun heldigvis gerne vil tage af. Fordi hun ikke tager ordentlig fat hver gang og hurtig kommer sår på.. Har du prøvet forskellige suttebrikker evt??

Men kan kun sige der er mange af os i samme situation, og det er hårdt virkelig hårdt! Jeg er også bare i så meget underskud af søvn, og det er så frustrerene når man ikke ved hvorfor hun græder og kan til tider ikke trøste hende.. Vi kan bare bakke hinanden op herinde og bare få den erfaring alle andre har herinde som har været det igennem og som siger det bliver bedre, vi er bare i den fase lige nu

Men hvad med evt udmalkning, altså prøve at give hende din mælk på flaske, for at aflaste brystet og dig selv lidt? Det har jeg virkelig overvejet og endda også købt en brystpumpe tør bare ikke rigtig sprænge ud i det endnu.. Nogen der har nogen erfaring med dette?

Håber det gav lidt mening og gav lidt hjælp og håb og gejst  som vi alle ind imellem godt kunne bruge lidt af

 Linda