Hunde bid

Jeg blev bidt i armen og i benet af min dagplejers hund da jeg var ca 3 år gammel. Jeg er idag ikke bange for hunde - faktisk er jeg helt vild med dem.

Vi havde hjemme hos mine forældre hund i 14 år - en Border Collie, og mine svigerforældre har en brun labrador.

Ville ønske jeg selv havde tid og plads til en hund, men det har jeg desværre ikke. Jeg vil rigtig gerne have en Rottweiler, men kæresten er meget utryg ved denne slags hund ( og muskelhunde ) så sådan bliver det ikke.

Vi har 2 store katte i stedet for 

/Christina - ButterflyPhoto.dk

Nu tænker jeg, blev i alle BIDT af hundene, eller var det blot en markering?

Jeg selv fik en markering af en schæfer i ansigtet da jeg var 10 år. Jeg havde egentlig aldrig brudt mig om hunde, og efter dette blev det endnu værre.

Min datter blev født til at være en stor dyreelsker, hvor fra det kom aner jeg ikke?? Jeg brød mig stadig ikke om hunde. Men for 1½ år siden besluttede jeg mig for at købe en hund, dels for at komme mine fordomme overfor hunde til livs, og dels for at glæde min datter.

Vores dejlige tæve er røget lige ind i hjerterne på os alle, MEN jeg er endnu mere bange for hunde end jeg var tidligere, nu kan jeg jo ikke undgå dem, når jeg selv går med min hund. Derfor går jeg ikke længere tur med hende uden min kæreste, jeg er simpelthen blevet enormt utryg ved næsten alle hunde. (De eneste jeg af en eller anden grund ikke er bange for, er små langhåret hunde.... )

Loppe skriver:

Nu tænker jeg, blev i alle BIDT af hundene, eller var det blot en markering?

Jeg ved ikke om mit bare var en markering (en enorm stor en). Men fik i hvert fald ødelagt nogle nerver ved det, som jeg stadig kan mærke i dag, 22 år efter. Og var plaget af smerter mange måneder efter, kan jeg huske.

Loppe skriver:

Nu tænker jeg, blev i alle BIDT af hundene, eller var det blot en markering?

Jeg selv fik en markering af en schæfer i ansigtet da jeg var 10 år. Jeg havde egentlig aldrig brudt mig om hunde, og efter dette blev det endnu værre.

Min datter blev født til at være en stor dyreelsker, hvor fra det kom aner jeg ikke?? Jeg brød mig stadig ikke om hunde. Men for 1½ år siden besluttede jeg mig for at købe en hund, dels for at komme mine fordomme overfor hunde til livs, og dels for at glæde min datter.

Vores dejlige tæve er røget lige ind i hjerterne på os alle, MEN jeg er endnu mere bange for hunde end jeg var tidligere, nu kan jeg jo ikke undgå dem, når jeg selv går med min hund. Derfor går jeg ikke længere tur med hende uden min kæreste, jeg er simpelthen blevet enormt utryg ved næsten alle hunde. (De eneste jeg af en eller anden grund ikke er bange for, er små langhåret hunde.... )

 

Det var bid, har stadigvæk ar i benet den dag i dag... og ejeren sagde også det var bid...

Men jeg elsker stadigvæk hunde og vil altid gøre det...

Jeg blev engang bidt i maven af en voksen gravhund (ikke at det ændre ret meget på størrelsen), var 6-7 år gammel tror jeg.  Jeg kan den dag i dag ikke fordrage gravhunde, og går faktisk gerne uden om dem i en stor bue. Men der ud over elsker jeg hunde