er der noget i vejen med mig ? mentalt

Jeg har et stort temprement, og jeg beklager mig, intet er godt nok!! jeg har Hus, barn , bil og hund, og det stadig ikk godt nok.. beklager mig sta dig over alt.

manden gør alt forkert, jeg sviner ha m til ofte og jeg siger dumme ting om hans opdragelse og familie, jeg siger han ik kan finde ud af at passe vores datter og jeg siger han snart burde gøre sig umage ellers smutter vi. jeg siger tit jeg tager forældre myndighed og flytter. at han er dum og er mere kælling end en mand. jeg gider ikk ha sex for tiden. det eneste jeg vil er mit barn, som jeg elsker og elsker at bruge tid på. Men udenom alt det, elsker jeg min kæreste højt, vi er ikke uvenner, jeg får bare de Flip i hovedet hver dag, nogle varer længere tid end andre dage og nogle dage siger jeg kun 1 ting eller brok , og ikke 10000 ting... jeg kan Råbe og skrige , har lyst til at smadre ting.

Før jeg fik min datter, smadrede jeg telefoner og smækkede døre, jeg kunne skrige pis aaaaaaaaaaaaaaaa ossv osv osv.... jeg blir helt hysterisk af ingenting..

det svært at forklare..

mit barn elsker jeg højt , mere end andet.. måske det bare fylder mere end ham. men det faktisk synd for ham, jeg er soim en tikkende bombe og alle mine venner siger jeg er ikke altid er lige sød mod ham, han gør alt ! for mig...

hva fanden er det galt med mig

jeg kan selvfølgelig ikke sige hvad der er galt med dig. men synes det lyder virkelig syndt for din kæreste. måske i virkeligheden at det handler om dig selv og ikke ham? altså at du indeni dig, ikke føler du gør tingene godt nok, og at det så bare går ud over din kæreste??

har selv haft et rigtig slemt temperement, smadret døre i raseri. men har lært at takle det, og tælle til ti inden jeg råber op. kan stadig blive rigtig sur og gal, men ikke på samme måde. ved ikke hvad jeg selv har gjort andet end at tælle til ti, og så er det måske bar blevet bedre efter jeg er blevet ældre. 

måske du skal høre din læge evt, om hvilke muligheder du har. 

Det må være utrolig hårdt, både for dig og dit barn og kæreste. Det jeg næsten synes er mest synd er hvis dit barn overværer dine flip. Det er ikke sundt for et barn.

Tror du har en masse indestængt vrede som du får ud ved at skælde kæresten ud eller smadre ting. Hvis jeg var dig ville jeg købe en boksepude, hænge den op i garagen eller hvor i nu har plads, og så give den et ordentligt lag tæsk når du kan mærke du er ved at koge over. Det virker!

Et eller andet skal du gøre, ellers tror jeg du mister din kæreste.

Overvejet at begynde til boksning? Det er go træning OG man kommer ud med en masse indebrændte følelser synes jeg..

Anonym skriver:

Jeg har et stort temprement, og jeg beklager mig, intet er godt nok!! jeg har Hus, barn , bil og hund, og det stadig ikk godt nok.. beklager mig sta dig over alt.

manden gør alt forkert, jeg sviner ha m til ofte og jeg siger dumme ting om hans opdragelse og familie, jeg siger han ik kan finde ud af at passe vores datter og jeg siger han snart burde gøre sig umage ellers smutter vi. jeg siger tit jeg tager forældre myndighed og flytter. at han er dum og er mere kælling end en mand. jeg gider ikk ha sex for tiden. det eneste jeg vil er mit barn, som jeg elsker og elsker at bruge tid på. Men udenom alt det, elsker jeg min kæreste højt, vi er ikke uvenner, jeg får bare de Flip i hovedet hver dag, nogle varer længere tid end andre dage og nogle dage siger jeg kun 1 ting eller brok , og ikke 10000 ting... jeg kan Råbe og skrige , har lyst til at smadre ting.

Før jeg fik min datter, smadrede jeg telefoner og smækkede døre, jeg kunne skrige pis aaaaaaaaaaaaaaaa ossv osv osv.... jeg blir helt hysterisk af ingenting..

det svært at forklare..

mit barn elsker jeg højt , mere end andet.. måske det bare fylder mere end ham. men det faktisk synd for ham, jeg er soim en tikkende bombe og alle mine venner siger jeg er ikke altid er lige sød mod ham, han gør alt ! for mig...

hva fanden er det galt med mig

Det lyder i hvert fald ikke helt normalt....

 Synes du skulle tage og snakke med din læge om det, og evt få kontakt til psykiater/psykolog til noget udredning....

Det kan jo være at du enten har en udiagnosticeret ADHD, eller at du kan få nogle gode redskaber der kan hjælpe dig til at tænke før du taler... 

Anonym skriver:

Jeg har et stort temprement, og jeg beklager mig, intet er godt nok!! jeg har Hus, barn , bil og hund, og det stadig ikk godt nok.. beklager mig sta dig over alt.

manden gør alt forkert, jeg sviner ha m til ofte og jeg siger dumme ting om hans opdragelse og familie, jeg siger han ik kan finde ud af at passe vores datter og jeg siger han snart burde gøre sig umage ellers smutter vi. jeg siger tit jeg tager forældre myndighed og flytter. at han er dum og er mere kælling end en mand. jeg gider ikk ha sex for tiden. det eneste jeg vil er mit barn, som jeg elsker og elsker at bruge tid på. Men udenom alt det, elsker jeg min kæreste højt, vi er ikke uvenner, jeg får bare de Flip i hovedet hver dag, nogle varer længere tid end andre dage og nogle dage siger jeg kun 1 ting eller brok , og ikke 10000 ting... jeg kan Råbe og skrige , har lyst til at smadre ting.

Før jeg fik min datter, smadrede jeg telefoner og smækkede døre, jeg kunne skrige pis aaaaaaaaaaaaaaaa ossv osv osv.... jeg blir helt hysterisk af ingenting..

det svært at forklare..

mit barn elsker jeg højt , mere end andet.. måske det bare fylder mere end ham. men det faktisk synd for ham, jeg er soim en tikkende bombe og alle mine venner siger jeg er ikke altid er lige sød mod ham, han gør alt ! for mig...

hva fanden er det galt med mig

hmmm jeg tror jeg kender til det du er igennem, uden at være helt sikker.. for det lyder meget som jeg har været bortset fra barn da jeg først får et om en lille månede...

men de forhold jeg har været i har jeg også været en rigtig kælling aldrig tilfreds og ville rette og lave om på mine kærester og når de så gjorde som jeg sagde var det heller ikke godt nok.. jeg var en rigtig hysterisk kælling. var altid sur. Og tænkte også tit at jeg da måtte fejle noget for det var simpelthen så sygt at man kunne være sådan... var aldrig glad..

Men nej det viser sig at det rent faktisk er fordi jeg ikke følte at jeg blev respekteret og elsket.. for i dag har jeg været sammen med min kæreste i 2.5 år og vi venter barn i starten af juni.. og jeg har aldrig været lykkeligere.. og sidste gang jeg fik et hysterisk anfald (som også var depressions relateret) var i december 2009. selvfølgelig kan vi diskutere osv. men vi har ikke skændes siden den dag i december..

Så mit gæt er at du ikke har fundet det rette i dit liv.. jeg er ikke læge eller lign. men tænker at det er det der er problemet. Ellers prøv og snak med din læge eller få fat i en psykolog.. jeg har også gået til psykolog. godt nok ikke lige omkring at jeg ikke var tilfreds men andre ting.. men det har også hjulpet mig til at falde ned på jorden

Holbæktrunten skriver:

Det lyder i hvert fald ikke helt normalt....

 Synes du skulle tage og snakke med din læge om det, og evt få kontakt til psykiater/psykolog til noget udredning....

Det kan jo være at du enten har en udiagnosticeret ADHD, eller at du kan få nogle gode redskaber der kan hjælpe dig til at tænke før du taler... 

hejsa

nej det føles også vildt... han er ude i aften og sad lige og tænkte over det, hvorfor og hvordan hvordan jeg er osv

adhd, men jeg er ikke hyper aktiv :&gt

michelledam skriver:

hmmm jeg tror jeg kender til det du er igennem, uden at være helt sikker.. for det lyder meget som jeg har været bortset fra barn da jeg først får et om en lille månede...

men de forhold jeg har været i har jeg også været en rigtig kælling aldrig tilfreds og ville rette og lave om på mine kærester og når de så gjorde som jeg sagde var det heller ikke godt nok.. jeg var en rigtig hysterisk kælling. var altid sur. Og tænkte også tit at jeg da måtte fejle noget for det var simpelthen så sygt at man kunne være sådan... var aldrig glad..

Men nej det viser sig at det rent faktisk er fordi jeg ikke følte at jeg blev respekteret og elsket.. for i dag har jeg været sammen med min kæreste i 2.5 år og vi venter barn i starten af juni.. og jeg har aldrig været lykkeligere.. og sidste gang jeg fik et hysterisk anfald (som også var depressions relateret) var i december 2009. selvfølgelig kan vi diskutere osv. men vi har ikke skændes siden den dag i december..

Så mit gæt er at du ikke har fundet det rette i dit liv.. jeg er ikke læge eller lign. men tænker at det er det der er problemet. Ellers prøv og snak med din læge eller få fat i en psykolog.. jeg har også gået til psykolog. godt nok ikke lige omkring at jeg ikke var tilfreds men andre ting.. men det har også hjulpet mig til at falde ned på jorden

 

tak for dit indlæg.

jeg føler ærligt at han er mit et og alt, men jeg kan simpelhen ikk forstå hvorfor jeg brokker, råber og skriger osv af ham..... det er af små ting hver gang...

jeg føler mig ikke deprimeret for jeg elsker at lege med mit barn, og hygge med film, komme ud med veninderne osv. griner meget og gør ud af mig selv mv..

Anonym skriver:

hejsa

nej det føles også vildt... han er ude i aften og sad lige og tænkte over det, hvorfor og hvordan hvordan jeg er osv

adhd, men jeg er ikke hyper aktiv :&gt

Adhd kan også give sig udtryk i andre adfærdsproblemer end hyperaktivitet 

Men der er jo en milliard underkategorier - skal slet ikke gøre mig klog på noget... Men TÆNK hvis det værste kunne klares med en pille - det ville da være lækkert 

Det er jo også muligt at du bare har brug for redskaber til at tackle raseriet... Den der med at tælle til ti er god nok, men det hjælper ikke så meget hvis man fx ikke ved hvornår klappen går ned - så skal man jo først finde ud af tegn på det 

Anonym skriver:

tak for dit indlæg.

jeg føler ærligt at han er mit et og alt, men jeg kan simpelhen ikk forstå hvorfor jeg brokker, råber og skriger osv af ham..... det er af små ting hver gang...

jeg føler mig ikke deprimeret for jeg elsker at lege med mit barn, og hygge med film, komme ud med veninderne osv. griner meget og gør ud af mig selv mv..

jeg følte mig heller ikke deprimeret.. for så skulle jeg have været det igennem hele mit liv. og det kan jo ikke passe. tror simpelthen du tumler med nogle ting psykisk som du ikke er klar over. Jeg fandt ud af ved hjælp af en psykolog hvor mange ting jeg rent faktisk tumlede med fra min fortid. og mange ting som jeg slet ikke kunne se skulle være nogle problem.. men vi er forskellige.. men jeg havde det sådan bare mine kæreste vendte en gryde forkert så fløj jeg lige i flæsket af dem. og tænkte og så tit øhh hvorfor gjorde jeg lige det???

men jeg følte jo stadig jeg var glad osv.. men idag kan jeg godt se at jeg faktisk slet ikke har været glad og har fundet ud af at jeg slet ikke vidste hvad der egentlig gjorde mig glad.. jeg er endelig faldet til ro. Og har også snakket med min kæreste om det mange gange for da vi mødte hinanden var jeg også en sur kælling men det ændrede sig hurtigt, fordi han gav mig lige præcis det jeg havde behov for.. det tog tid at ændre de ting. men de skete af sig selv jo længere vi kom fremad.. og jeg er så lykkelig i dag.. og når jeg tænker tilbage på hvordan jeg har været væmmes jeg ved mig selv... og ikke rigtig kan forstå hvorfor jeg ikke vidste hvad jeg manglede i mit liv og hvad der gjorde mig sådan rigtig glad...

mit råd er helt klart at snakke med en psykolog