Siger i "jeg elsker dig"?

Jeg er ikke opvokset med et overforbrug af "Jeg elsker dig" men med et kæmpe overforbrug af kys og kram og putning hos min mor og sådan er det stadig. Min søster er ikke så god til det, men hun viser sin kærlighed på andre måder 

Silje får hver dag at vide at jeg elsker hende og det samme gør manden, de får også overforbrug af kys, kram osv.

Silje elsker at putte med mig på sofaen og jeg elsker når hun gider, men det er på hendes præmisser.

Manden er heldigvis lige så stor puttetrold som mig, så vi putter altid i sofaen og sover tæt om natten og jeg elsker det og nyder det  

Det er meget få mennesker der har hørt de 3 ord fra mig af, for jeg siger det ikke med mindre jeg virkelig mener det og der skal meget til at jeg virkelig mener det. De eneste familiemedlemmer udover de 2 jeg bor med, der har fået det at vide er min mor, søster og min ene kusine, synes ikke det er et ord der skal ende med ingen betydning at have fordi det bliver brugt for meget eller forkert, så der skal meget til før jeg bruger det.

vi krammer og kysser da og ja, siger jeg elsker dig, mest til min mor godt nok:-)

DEn slags gøre man heller ikke i min mands familie, heller ikke at kramme eller noget andet....men ingen tvivl om at de elsker hinanden, de viser det bare ikke på den samme måde som jeg er opdraget med.

Jeg siger ALDRIG "jeg elsker dig" til min mand... Det tror jeg ikke jeg kommer til.  

Men gerne til mine unger, masser af gange.

Men vi knuser, kysser og krammer rigtig meget i min familie... OG nusser hinanden, aer og sidder tæt.

Jeg har dog måtte lære min far at vi mødes i et knus og siger farvel med kindkys. Og nu vil han ikke undvære det

I min familie har det heller aldrig været kotymen at kramme, kysse og sige jeg elsker dig... Jo, selvfølgelig krammede og nussede jeg med min mor (ikke min far, ved ikke hvorfor?), men da jeg blev "voksen" gjorde vi det ikke længere. Jeg bliver faktisk lidt ked af det den dag idag, når min mor ikke lige tænker over det og giver mig hånden når vi mødes (jeg skubber den altid væk og giver hende et knus), min kærestes familie er meget knuse-kysse-kramme agtig og det skærer mig ind imellem lidt i hjertet når svigermor giver min svigerinde en ordentlig krammer sådan helt umotiveret, for det kunne min mor aldrig drømme om

Jeg er BLEVET en der knuser og krammer meget, og er også meget obs på at fortælle min datter hver dag, hvor meget jeg elsker hende. Ja og min kæreste får det selvfølgelig også at vide Men ikke mine egne forældre... Det er på en eller anden måde lidt grænseoverskridende?

Anonym skriver:

Hvordan er i omkring kærlighed og udtryk for denne? Jeg har altid været meget åben omkring kærlighed. I min familie, siger vi at vi elsker hinanden så ofte vi kan komme til det, giver hinanden store krammere når vi ses osv. Det er for mig fuldstændig naturligt, og jeg kan ikke forestille mig det skulle være anderledes. Synes det er så vigtigt at få det sagt, imens man kan. Og der er alt for mange børn af forældre, som ikke siger det, som føler de mangler noget. Hvor forældrene tror at "det ved børnene bare", men sådan er det jo kun i nogen tilfælde, ikke altid.

Derfor er det for mig helt VILDT mærkeligt at observere min kærestes familie! De siger ALDRIG de elsker hinanden, min kæreste har aldrig fået de ord at vide af nogen i hans familie. Aldrig. De krammer ikke! Enten hilser de bare med ord, eller også give de hånd. Jeg var virkelig ved at gå bagover af chok, første gang jeg skulle møde dem, og min kæreste gav dem hånden. Sådan et mønster er for mig helt urealistisk! Derfor gør de heller ikke noget ud af mors dag og sådan. Spurgte min kæreste om han ikke bare lige skulle ringe og sige til sin mor, at han elskede hende eller sådan, men nej. Sådan gør de slet ikke!

På samme tid er jeg dybt imponeret over, at min kæreste overhovedet ikke er mærket af det ift. egen adfærd. Han fortæller mig hver dag hvor højt han elsker mig, hvor dejlig jeg er, og vi nusser og krammer. Og han krammer også min familie, når vi ser dem.

Jeg forstår bare slet ikke den der afstandstagen man kan have, så jeg ville gerne høre jeres erfaringer og evt. hvorfor i ikke viser kærlighed i jeres familie, hvis det er sådan

Man kan svare anonymt..

hahaha..... det kunne godt have været mit indlæg. Min mands familie er fuldstændig på samme måde som din kærestes. 
Jeg og vores børn er de eneste der giver knus i den familie (dog er svigerinderne kommet på banen efterhånden). Det må være deres sag, hvordan de er overfor hinanden. De har aldrig kendt til andet, men vores børn skal i hvert fald kunne udtrykke kærlighed i ord og kropssprog.

Jeg har egentlig altid set det at give hånd som noget man gør overfor en, man ikke kender særlig godt og jeg ville da få et grinesammenbrud, hvis en af mine brødre eller mine forældre gav mig hånden

Selv på vores bryllupsdag fik min mand en hånd fra sine forældre, mens han fik knus, kys og tårer fra mine. Tja, vi er vist bare meget forskellige, men min mand har selv udtrykket, at han gerne vil have, at vores børn kan udtrykke sig kærligt i ord og kropssprog  

Bliver lige nødt til at tilføje, at min far ALTID har tiltalt mig som 'min kære skat' og min mor altid har tiltalt mig 'sødeste'. Elsker dem så meget for det 

For mig er det SUPER vigtigt at få det sagt! Jeg bruger det meget overfor familie og sådan og jeg vil helt klart lære mine børn at det er dejligt at sige og få afvide! Jeg synes også det er rigtig vigtigt at give knus !

jA Jeg siger "jeg elsker dig" hverdag til min kæreste og vores børn.

selv efter snart 8 års forhold siger vi stadig jeg elsker dig faktisk hverdag til hianden.. jeg fortæller mine børn det hver dag- når de skal sove fortæller jeg dem det også engang imellem midt på dagen..

min familie mor -far-farfar osv er vi nok ikke så gode til det og jeg kan ikke selv mindes at jeg har fået det afvide som barn så tit som jeg selv siger det til mi lille familie her hjemme..

Men tror det er vigtig at fortælle det... for lige pludseligt er det for sent.

jeg oplever det samme. i min familie siger vi at vi elsker hinanden... men i min kærestes familie siger de det ALDRIG... de er ikke rigtig, med på den der. og derfor siger min kæreste det ALDRIG... heller ikke til vores søn endnu, med minde han har sagt det når jeg ikke er i nærheden fordi han måske er flov over at sige det..! i dont know.

men jeg føler det er vigtigt for min søn at få det at vide og at føle. så jeg siger det til ham hver dag, og jeg kysser og krammer ham hver dag. og det samme gør jeg også ved min kæreste..  

Jeg er opvokset i en familie hvor man ikke sagde at man elskede hinanden eller gav mange kram. Men det betyder ikke at jeg har følt at jeg ikke var elsket. Tværtimod har jeg altid følt at jeg havde en meget varm familie med stærkt sammenhold. Min bedste veninde dengang, havde en familie hvor de sagde til hinanden at de elskede hinanden og krammede. Hun syntes at det var vild mærkeligt at vi ikke gjorde det. Men jeg oplevede hendes familie som meget kold og de stillede rigtig store krav til deres datter.

Jeg siger til mine piger at jeg elsker dem, men ikke fordi jeg tror de så vil føle sig mere elsket, men fordi jeg har lyst til at udtrykke mine følelser til dem.

Det handler nok ikke så meget om hvad man siger, men hvordan man behandler sine børn og behandler dem.

www.stjerneleg.dk