Siger i "jeg elsker dig"?

Hvordan er i omkring kærlighed og udtryk for denne? Jeg har altid været meget åben omkring kærlighed. I min familie, siger vi at vi elsker hinanden så ofte vi kan komme til det, giver hinanden store krammere når vi ses osv. Det er for mig fuldstændig naturligt, og jeg kan ikke forestille mig det skulle være anderledes. Synes det er så vigtigt at få det sagt, imens man kan. Og der er alt for mange børn af forældre, som ikke siger det, som føler de mangler noget. Hvor forældrene tror at "det ved børnene bare", men sådan er det jo kun i nogen tilfælde, ikke altid.

Derfor er det for mig helt VILDT mærkeligt at observere min kærestes familie! De siger ALDRIG de elsker hinanden, min kæreste har aldrig fået de ord at vide af nogen i hans familie. Aldrig. De krammer ikke! Enten hilser de bare med ord, eller også give de hånd. Jeg var virkelig ved at gå bagover af chok, første gang jeg skulle møde dem, og min kæreste gav dem hånden. Sådan et mønster er for mig helt urealistisk! Derfor gør de heller ikke noget ud af mors dag og sådan. Spurgte min kæreste om han ikke bare lige skulle ringe og sige til sin mor, at han elskede hende eller sådan, men nej. Sådan gør de slet ikke!

På samme tid er jeg dybt imponeret over, at min kæreste overhovedet ikke er mærket af det ift. egen adfærd. Han fortæller mig hver dag hvor højt han elsker mig, hvor dejlig jeg er, og vi nusser og krammer. Og han krammer også min familie, når vi ser dem.

Jeg forstår bare slet ikke den der afstandstagen man kan have, så jeg ville gerne høre jeres erfaringer og evt. hvorfor i ikke viser kærlighed i jeres familie, hvis det er sådan

Man kan svare anonymt..

vores familie er meget som din med hensyn til at vise hinanden kærlighed... jeg fortæller næsten dagligt mine forældre og søstre at jeg elsker dem og når jeg ser resten af familien krammer vi altid når vi ses... ska os lige siges at familien bor i sverige. det er kun mine forældre, søskende og jeg som bor i DK... Jeg kunne ikk drømme om at give nogen fra familien hånden

Men hvis det havde været en fyr, ville jeg ikk bare sige jeg elsker ham, før jeg var sikker på at jeg så os gjorde det....

LenaJohansen skriver:

vores familie er meget som din med hensyn til at vise hinanden kærlighed... jeg fortæller næsten dagligt mine forældre og søstre at jeg elsker dem og når jeg ser resten af familien krammer vi altid når vi ses... ska os lige siges at familien bor i sverige. det er kun mine forældre, søskende og jeg som bor i DK... Jeg kunne ikk drømme om at give nogen fra familien hånden

Men hvis det havde været en fyr, ville jeg ikk bare sige jeg elsker ham, før jeg var sikker på at jeg så os gjorde det....

Dejligt at høre

Men nej nej, det var heller ikke det jeg mente, at man skulle skynde sig med ordene, når man var i forhold Det var mere i forhold til familie og sådan

Vi fortæller alle hinanden flere gange om dagen at vi elsker hinanden. Vil slet ikke kunne lade være.

Knus Stine

I min familie krammer vi ikke, og vi siger ikke at vi elsker hinanden. Dog gør min far og min farmor - min farmor har altid krammet, og min far begyndte på det, da mine forældre gik fra hinanden.

I min kærestes familie krammer de hele tiden, komplimenterer, spreder kærlighed når de kan komme til det - og det er bare SKØNT!! Sådan ville jeg ønske det var i min familie, men det er jo indforstået, at vi er betydningsfulde, nogle måske lidt mere end andre. 

Når jeg danner min egen familie med min kæreste så bliver det HELT sikkert med åbenhed, kærlighed der vises og fortælles og generelt bare kram til alle og loooove to the people Det er super dejligt nemlig. 

Anonym skriver:

Dejligt at høre

Men nej nej, det var heller ikke det jeg mente, at man skulle skynde sig med ordene, når man var i forhold Det var mere i forhold til familie og sådan

jeg kan ikke forstå at nogen familier bare giver hinanden hånden

Anonym skriver:

Hvordan er i omkring kærlighed og udtryk for denne? Jeg har altid været meget åben omkring kærlighed. I min familie, siger vi at vi elsker hinanden så ofte vi kan komme til det, giver hinanden store krammere når vi ses osv. Det er for mig fuldstændig naturligt, og jeg kan ikke forestille mig det skulle være anderledes. Synes det er så vigtigt at få det sagt, imens man kan. Og der er alt for mange børn af forældre, som ikke siger det, som føler de mangler noget. Hvor forældrene tror at "det ved børnene bare", men sådan er det jo kun i nogen tilfælde, ikke altid.

Derfor er det for mig helt VILDT mærkeligt at observere min kærestes familie! De siger ALDRIG de elsker hinanden, min kæreste har aldrig fået de ord at vide af nogen i hans familie. Aldrig. De krammer ikke! Enten hilser de bare med ord, eller også give de hånd. Jeg var virkelig ved at gå bagover af chok, første gang jeg skulle møde dem, og min kæreste gav dem hånden. Sådan et mønster er for mig helt urealistisk! Derfor gør de heller ikke noget ud af mors dag og sådan. Spurgte min kæreste om han ikke bare lige skulle ringe og sige til sin mor, at han elskede hende eller sådan, men nej. Sådan gør de slet ikke!

På samme tid er jeg dybt imponeret over, at min kæreste overhovedet ikke er mærket af det ift. egen adfærd. Han fortæller mig hver dag hvor højt han elsker mig, hvor dejlig jeg er, og vi nusser og krammer. Og han krammer også min familie, når vi ser dem.

Jeg forstår bare slet ikke den der afstandstagen man kan have, så jeg ville gerne høre jeres erfaringer og evt. hvorfor i ikke viser kærlighed i jeres familie, hvis det er sådan

Man kan svare anonymt..

I min familie har der kun været få som gav knus og det var mine to mostre og den ene faster. Ellers så har det heddet hej og givet hånd. Faktisk er det først inden for de senere år min mor er begyndt at give knus hver gang vi ses. Vi siger ikke jeg elsker dig, tror bare vi ved at det er sådan.

Jeg skulle vænne mig til kærestens familie da de alle giver knus, og de første gange var det underligt. Fordi jeg ikke havde været vant til det blev jeg helt stiv i kroppen når de gjorde det. I dag er det det mest naturlige. Hans familie bruger heller ikke det med at sige jeg elsker dig. Til gengæld bruger kæresten og jeg det hver dag. og for det meste inden vi skal sove. Ved ikke hvorfor men det har vi altid gjort. og vi kan også sagtens sige det i løbet af dagen

Men jeg har svært ved folk jeg ikke kender særlig godt som giver knus. Feks venner af kæresten. Det bryder jeg mig ikke om.

I min familie siger vi ikke "jeg elsker dig" til hinanden og vi har egentlig heller aldrig givet knus og sådan når vi ses...

Dog er vi kommet lidt efter det med knusene, men det er stadig kun få jeg giver knus!

Mine veninder får f.eks. meget sjældent.... jeg har det rigtig svært med det der med at komme alt for tæt på... så når jeg giver knus er det virkelig fordi jeg synes personen skal have et
Dermed ikke ment at når de ikke får knus er det fordi de IKKE fortjener det... men jeg "kaster ikke om mig" med knus.

Vi fik på et tidspunkt en Peruianer ind i mine forældres vennekreds, hun var vant til at man gav knus og ikke bare sådan nogle halvslatne håndtryk, og det skulle jeg godt nok vænne mig til!!!

Jeg synes selv jeg er blevet bedre til det, men det er stadig ikke alle der får knus.

Til gengæld gør min mand og jeg meget ud af at sige "Jeg elsker dig" både til hinanden og til vores datter, og vi krammer og kysser så meget vi kan.... vil helst ikke have at min datter vokser op og bliver lige så "krops-forskækket" som jeg selv er

Anonym skriver:

Hvordan er i omkring kærlighed og udtryk for denne? Jeg har altid været meget åben omkring kærlighed. I min familie, siger vi at vi elsker hinanden så ofte vi kan komme til det, giver hinanden store krammere når vi ses osv. Det er for mig fuldstændig naturligt, og jeg kan ikke forestille mig det skulle være anderledes. Synes det er så vigtigt at få det sagt, imens man kan. Og der er alt for mange børn af forældre, som ikke siger det, som føler de mangler noget. Hvor forældrene tror at "det ved børnene bare", men sådan er det jo kun i nogen tilfælde, ikke altid.

Derfor er det for mig helt VILDT mærkeligt at observere min kærestes familie! De siger ALDRIG de elsker hinanden, min kæreste har aldrig fået de ord at vide af nogen i hans familie. Aldrig. De krammer ikke! Enten hilser de bare med ord, eller også give de hånd. Jeg var virkelig ved at gå bagover af chok, første gang jeg skulle møde dem, og min kæreste gav dem hånden. Sådan et mønster er for mig helt urealistisk! Derfor gør de heller ikke noget ud af mors dag og sådan. Spurgte min kæreste om han ikke bare lige skulle ringe og sige til sin mor, at han elskede hende eller sådan, men nej. Sådan gør de slet ikke!

På samme tid er jeg dybt imponeret over, at min kæreste overhovedet ikke er mærket af det ift. egen adfærd. Han fortæller mig hver dag hvor højt han elsker mig, hvor dejlig jeg er, og vi nusser og krammer. Og han krammer også min familie, når vi ser dem.

Jeg forstår bare slet ikke den der afstandstagen man kan have, så jeg ville gerne høre jeres erfaringer og evt. hvorfor i ikke viser kærlighed i jeres familie, hvis det er sådan

Man kan svare anonymt..

Mine forældre har det MEGET SVÆRT ved at vise følelser og de har aldrig sagt, at de elsker os. Min mor har to gange sagt, I en lidt fornærmet tone, fordi jeg prøvede at snakke med hende om det, at "I ved jo godt vi holder af jer!". Her på det sidste er min mor dog begyndt at bløde lidt op og det er bare så dejligt! 

Min far er en mand af meget få ord. Det er meget sjældent han snakker. En samtale med ham varer ofte højst 10-20 sekunder. Det er svært at snakke med min far, men derfor har vi stadig et meget tæt forhold.

Jeg tror egentlig det er derfor -ord- betyder så lidt for mig i dag. Jeg siger sjældent store følelser. Til gengæld viser jeg dem rigtig meget og dét betyder rigtig meget for mig! For jeg vil ikke have, at familien og min kæreste er i tvivl om min kærlighed! Og jeg er ikke bange for at vise mine følelser.. Som jeg desværre tror mine forældre er nogle gange.

Min kærestes forældre er helt modsat. De snakker stort om følelser og siger lige hvad de tænker. Derfor er min kæreste også mest til ord. Det er meget fint egentlig - vi er meget modsat hinanden på det punkt

Der er flere måder at vise kærlighed på og derfor kan nogle par gå helt fejl af hinanden....

Her står der lidt om de 5 kærlighedssprog og man kan teste hvad man selv er....ret interessant, synes jeg og vær at have i baghovedet når man står over for et andet menneske som man vil vise sin kærlighed...hvordan opfatter hvad..

Jeg render ikke og fortæller mennesker at jeg elsker dem i tide og utide...synes der kan gå lidt inflation i de tre ord..

http://www.kaerlighedssprog.dk/ks_test.php