At får smidt lort i .....

Nu sidder jeg her og tænker .. igår var jeg hjemme hos min søn's farmor, da hun havde inviteret os, fordi hun gerne vil se sit barnebarn, og det er da helt forstårligt, og jeg har intet imod at tage der hjem, det er trods alt, hans familie.
Men det hele er, faren kommer 1 gang om ugen og ser sin søn, ikke ret meget og meget kort tid af gange. Det andet er at jeg bliver fyldt op med mundlort. Fx min søn's farmor sagde "det er jo klart han græder, vi ser ham jo ikke så tit, så vi er jo fremmed for ham!' og helt ærligt .. hvad kan jeg gøre? Jeg har sagt at hun bare skal skrive og spørge om jeg vil komme, så hun kan se ham. Så kan hun da ikke tillade sig at lukke sådan noget pis ud, når hun ikke selv skriver og spørger? + at hun sagde den ene dage 'ja det tager jo en evighed at give ham vand med en ske, men det er jo hans mor der ikke vil have han får sutteflaske'. Endnu en gang mundlort, det er min søn der ikke vil tage flasken, han får brækfornemmelser osv. også vil jeg ikke tvinge ham til at tage den, og hvad skal han også med den, nu når jeg ammer alligevel?

Åh, havde bare lige bruge for at komme af med det.

Anonym skriver:

Nu sidder jeg her og tænker .. igår var jeg hjemme hos min søn's farmor, da hun havde inviteret os, fordi hun gerne vil se sit barnebarn, og det er da helt forstårligt, og jeg har intet imod at tage der hjem, det er trods alt, hans familie.
Men det hele er, faren kommer 1 gang om ugen og ser sin søn, ikke ret meget og meget kort tid af gange. Det andet er at jeg bliver fyldt op med mundlort. Fx min søn's farmor sagde "det er jo klart han græder, vi ser ham jo ikke så tit, så vi er jo fremmed for ham!' og helt ærligt .. hvad kan jeg gøre? Jeg har sagt at hun bare skal skrive og spørge om jeg vil komme, så hun kan se ham. Så kan hun da ikke tillade sig at lukke sådan noget pis ud, når hun ikke selv skriver og spørger? + at hun sagde den ene dage 'ja det tager jo en evighed at give ham vand med en ske, men det er jo hans mor der ikke vil have han får sutteflaske'. Endnu en gang mundlort, det er min søn der ikke vil tage flasken, han får brækfornemmelser osv. også vil jeg ikke tvinge ham til at tage den, og hvad skal han også med den, nu når jeg ammer alligevel?

Åh, havde bare lige bruge for at komme af med det.

Kender godt dine frustrationer. Har selv været igennem det samme. Men efter at have talt med statsforvaltningen om mine følelser blev jeg rådet til følgende: "Det er fars ansvar at drengen ser fars side af familien, du skal ikke føle dig ansvarlig for familie-rundfart med mindre det føles naturligt og rart for dig". Ved godt at det kan lyde barskt - men det hjalp mig at fraligge mig det ansvar og i stedet fokusere på samarbejdet med far.

Set i bakspejlet kan jeg også sige at de ting der siges for eksempel hos farmor måske ikke menes så hårdt som man opfatter dem i den skrøbelige situation man sidder i. Men det ændrer ikke på hvordan man opfatter dem i øjeblikket.

Turtles skriver:

til dig..

Det ar aldrig nemt at gøre alle tilfredse, når det handler om børn og familie.. Nogle tror bare at man er tankelæser, og jo godt selv ved hvornår de har lyst til at se deres børnebørn osv..

Hvis de vil se ham må de da sige det.. Det er jo dejligt at de gerne ville være en del af hans liv, helt sikkert, men de må jo også gerne selv sige til, så man ikke føler man trækker noget ned over dem..


Håber du får en dejlig dag nu du har raset ud Hehe

Tak
Nej det er ikke. Synes bare det uretfærdigt.
Og er super skønt at de vil være i hans liv. Ja altså faren til ham sagde 'min mor savner ham' Jamen så må hun da kontakte mig, eller han må invitere mig der hjem,

Tusind tak, det skal jeg nok få

madagaskar skriver:

Kender godt dine frustrationer. Har selv været igennem det samme. Men efter at have talt med statsforvaltningen om mine følelser blev jeg rådet til følgende: "Det er fars ansvar at drengen ser fars side af familien, du skal ikke føle dig ansvarlig for familie-rundfart med mindre det føles naturligt og rart for dig". Ved godt at det kan lyde barskt - men det hjalp mig at fraligge mig det ansvar og i stedet fokusere på samarbejdet med far.

Set i bakspejlet kan jeg også sige at de ting der siges for eksempel hos farmor måske ikke menes så hårdt som man opfatter dem i den skrøbelige situation man sidder i. Men det ændrer ikke på hvordan man opfatter dem i øjeblikket.

Du har ret, det jo ikke min pligt. Det bare skide besværligt nogle gange. Men ja burde tænke mere over med samarbejdet med faren, da det ikke er helt up to date. Vi skændes som regel, fordi jeg synes han blander sig i mit liv osv.
Men det ligger mig ikke naturlig at skulle rende rundt hele tiden, får ikke engang besøgt de fleste i min familie.

Nej du har nok ret, jeg har bare ikke brug for at høre på sådan noget

Anonym skriver:

Du har ret, det jo ikke min pligt. Det bare skide besværligt nogle gange. Men ja burde tænke mere over med samarbejdet med faren, da det ikke er helt up to date. Vi skændes som regel, fordi jeg synes han blander sig i mit liv osv.
Men det ligger mig ikke naturlig at skulle rende rundt hele tiden, får ikke engang besøgt de fleste i min familie.

Nej du har nok ret, jeg har bare ikke brug for at høre på sådan noget

Forholdet til far må og skal være det vigtigste (har selv ikke noget forhold at råde hurra for - men ville ønske jeg havde). Fik også tit beskeder om farmor, men de gik mig ikke på, idet jeg føler mig overbevist om at det ikke er mit ansvar eller job at sidde og lytte på mærkelige udsagn (der bliver mere og mere belastende som barnet bliver større og begynder at forstå hvad der bliver sagt).

Jeg synes du skal droppe det cirkus. Og fortælle far at det er hans ansvar. Ellers vil dit forhold til fars side af familien bare blive endnu mere belastet med tiden.

madagaskar skriver:

Forholdet til far må og skal være det vigtigste (har selv ikke noget forhold at råde hurra for - men ville ønske jeg havde). Fik også tit beskeder om farmor, men de gik mig ikke på, idet jeg føler mig overbevist om at det ikke er mit ansvar eller job at sidde og lytte på mærkelige udsagn (der bliver mere og mere belastende som barnet bliver større og begynder at forstå hvad der bliver sagt).

Jeg synes du skal droppe det cirkus. Og fortælle far at det er hans ansvar. Ellers vil dit forhold til fars side af familien bare blive endnu mere belastet med tiden.

Ja jeg ved det godt, og jeg prøver at lade være med at blive sur. Men er svært når han siger jeg lige så godt kan fortælle ham at jeg har noget kørende med en, som jeg ikke har. Og han er sikker på at jeg har knaldet en anden. Og han fortalte mig hvem han knalder Og det jo egentlig ligegyldig viden, jeg intet kan bruge til.

Bliver det værre ? :O Jeg må prøve at feje det af så!

Anonym skriver:

Ja jeg ved det godt, og jeg prøver at lade være med at blive sur. Men er svært når han siger jeg lige så godt kan fortælle ham at jeg har noget kørende med en, som jeg ikke har. Og han er sikker på at jeg har knaldet en anden. Og han fortalte mig hvem han knalder Og det jo egentlig ligegyldig viden, jeg intet kan bruge til.

Bliver det værre ? :O Jeg må prøve at feje det af så!

Der kan rigtigt mange grunde til at forholdet til far ikke er det bedste i verden. At du skal droppe besøg hos eks-svigerfamilien og videregive det ansvar til far - for på den måde at have bedre overskud til at få et godt samarbejde med far på benene, betyder ikke at du skal finde dig i hvad som helst.

Min eks fortæller også mig alt muligt irrelevant og kommer med postulater om mit nuværende liv. Jeg har bare fortalt ham, at jeg synes det er fint at vi begge er kommet videre. Jeg vil gerne tale om og høre om samværsrelaterede ting - og resten kan han godt spare sig. Men som sagt, har jeg ikke et godt forhold til ham - og han respekterer ingen grænser, men tilgengæld har jeg ikke et øget stres af at skulle høre på ekssvigerfamiliens anklager oven i hatten.

madagaskar skriver:

Der kan rigtigt mange grunde til at forholdet til far ikke er det bedste i verden. At du skal droppe besøg hos eks-svigerfamilien og videregive det ansvar til far - for på den måde at have bedre overskud til at få et godt samarbejde med far på benene, betyder ikke at du skal finde dig i hvad som helst.

Min eks fortæller også mig alt muligt irrelevant og kommer med postulater om mit nuværende liv. Jeg har bare fortalt ham, at jeg synes det er fint at vi begge er kommet videre. Jeg vil gerne tale om og høre om samværsrelaterede ting - og resten kan han godt spare sig. Men som sagt, har jeg ikke et godt forhold til ham - og han respekterer ingen grænser, men tilgengæld har jeg ikke et øget stres af at skulle høre på ekssvigerfamiliens anklager oven i hatten.

Det bare lidt svært, at give ham min søn da han kun bliver ammet, så der går lidt tid endnu

Mmh, de er vel sådan fordi de ikke kan komme videre ?

Anonym skriver:

Det bare lidt svært, at give ham min søn da han kun bliver ammet, så der går lidt tid endnu

Mmh, de er vel sådan fordi de ikke kan komme videre ?

Hvor gammel er jeres søn? Fra 4 måneders alderen er der jo allerede lidt mere tid at tage af når de så småt begynder at spise grød. Og til den tid er en time eller to er også fin tid at være sammen med sin far i starten (hvadenten det foregår hos farmor eller ikke - det er jo fars ansvar hvor han vil være).

Jeg var som sagt som dig i starten og skulle høre på alt fra farmors side lige fra onde ting om mormor, at bruddet var min skyld, til at hun ikke ville sidde med børn - fordi hun ikke kunne lide dem (dette blev sagt efter min eks havde kimet mig ned i 14 dage om at hans mor græd hver dag og savnede sit barnebarn). Bare drop det og lad far tage sig af det - så bliver det også vendt til noget positivt i forhold til jeres søn.

Og ja ... du har ret i at de ikke er kommet videre. Jeg kunne personligt ikke være mere ligeglad med hvem han deler sin seng med. Han kunne tage hele skandinaviens kvindelige befolkning på een gang uden det ville genere mig Men han er fortsat meget optaget af om der skulle være en som jeg så meget som flirtede med.