Hvad er NO-GO når man er mor...

der er så mange råde og retningslinjer som gravid...men hvad med alt det usagte når man først er blevet mor..

Hvad mener I man ikke må/helst ikke skal gøre, når man er blevet mor....?

Jeg kan starte...

Jeg mener ikke man som mor til teenagere skal gå med dem i byen, drikke sig fuld osv...der synes jeg man skal være sit ansvar og ikke mindst rolle bevidst..

Som singlemor præsenterer man heller ikke børn for en ny kæreste før der er gået mere end den første forelskelsestid..

Hvad mener I,,...noget man bare ikek gør når man er mor...?og man kan godt svare anonymt, hvis man nu selv har gjort noget af alt det man ikke må...

Man skal lade være med at drikke, hvis der ikke er anledning til det, medmindre børnene ikke er hjemme...

Jeg var single-mor og jeg mødte en før, da min søn var en måned... de så hinanden der, og har set hinanden lige siden Men han var jo også så lille, så hvis det ikke var ham og jeg, ja så ville det nok ikke være det værste for mit barn. Men jeg er i dag LYKKELIG for, at min nye kæreste har været med siden starten stort set SÅ jeg er ikke helt enig med dig deri.. men nu skriver du self. heller ikke et årstal på, hvor gammelt barnet skal være, før det er no-go?

hvad der er NO-GO jamen man drikker sig hvertfald ikk fuld når ens børn er der hjemme og man skal hjem til dem, eller hvis man holder nytår hvor børnene også er med.

man sidder ikke hele dagen foran sin computer eller tv og glemmer alt om børnene.
for mit vedkommende så bander man heller ikke foran sit barn da jeg har den mening at min datter af en alder af 2 år ikk behøver at lære det ord endnu.

ja og som du siger har man teenage børn tager man ikk med dem i byen og drikker sig fuld med dem, man har et ansvar og hvis man endelig skal med dem i byen så er amn den ansvarelige for sine børn og derfor holder man igen så man er der for dem.

Nu er jeg ikke selv mor før om 5 måneder, men tillader mig alligevel at kommentere:

Enig i den med alkohol. Selvfølgelig kan man drikke et glas vin, men jeg mener ikke at man skal være fuld foran sit barn. Måske kan det ske i ganske sjældne tilfælde at den ene forælder kan drikke sig en lille brandert på til en familiefest eller lignende, men det skal absolut! ikke være en hverdagsting. Hvilket heller ikke bliver et problem herhjemme, da min kæreste er totalt afholdende og jeg selv kun drikker til fester (og virkelig ikke har lyst til at mit barn skal se mig fuld - totalt grænseoverskridende synes jeg). Jeg er selv vokset op i et stort set alkoholfrit hjem. Har aldrig set min mor fuld og det kan tælles på en hånd hvor mange gang jeg har set min far fuld. Syntes nu bare det var sjovt - men det er jo nok netop fordi det var så få gange at det ikke er forbundet med utryghed eller andre ubehagelige følelser.

Derudover skal man selvfølgelig ikke slå sit barn, men jeg tror og håber at det er en selvfølge for de fleste. Nok desværre ikke alle...

M.h.t. bandeord er både jeg og min kæreste temmelig frisindede.

modesty skriver:

Nu er jeg ikke selv mor før om 5 måneder, men tillader mig alligevel at kommentere:

Enig i den med alkohol. Selvfølgelig kan man drikke et glas vin, men jeg mener ikke at man skal være fuld foran sit barn. Måske kan det ske i ganske sjældne tilfælde at den ene forælder kan drikke sig en lille brandert på til en familiefest eller lignende, men det skal absolut! ikke være en hverdagsting. Hvilket heller ikke bliver et problem herhjemme, da min kæreste er totalt afholdende og jeg selv kun drikker til fester (og virkelig ikke har lyst til at mit barn skal se mig fuld - totalt grænseoverskridende synes jeg). Jeg er selv vokset op i et stort set alkoholfrit hjem. Har aldrig set min mor fuld og det kan tælles på en hånd hvor mange gang jeg har set min far fuld. Syntes nu bare det var sjovt - men det er jo nok netop fordi det var så få gange at det ikke er forbundet med utryghed eller andre ubehagelige følelser.

Derudover skal man selvfølgelig ikke slå sit barn, men jeg tror og håber at det er en selvfølge for de fleste. Nok desværre ikke alle...

M.h.t. bandeord er både jeg og min kæreste temmelig frisindede.

Vold er ulovligt. Så den er en selvfølge og hvem har iøvrigt lyst til og brug for at skade dem man elsker.

Lisbeth85 skriver:

Jeg var single-mor og jeg mødte en før, da min søn var en måned... de så hinanden der, og har set hinanden lige siden Men han var jo også så lille, så hvis det ikke var ham og jeg, ja så ville det nok ikke være det værste for mit barn. Men jeg er i dag LYKKELIG for, at min nye kæreste har været med siden starten stort set SÅ jeg er ikke helt enig med dig deri.. men nu skriver du self. heller ikke et årstal på, hvor gammelt barnet skal være, før det er no-go?

I bund og grund synes jeg jo man skal passe på lige meget hvad, for man aner jo ikke hvor mange man skal møde før man møder ham den rigtige..du var så heldig.

Tja som hovedregel synes jeg det er NO-GO, hvis man ikke er lydhør over for sit barns behov....

Og her mener jeg alt fra behov for tryghed og omsorg, kys og knus til fysiske behov som bad og generel hygiejne og til behov for at udvikle sig og udforske osv...

Dertil kan jeg nævne mange andre NO-GOES, men det er vist en selvfølge for de fleste

At skændes foran sine børn, eller så højlydt at de kan høre det. Det gjorde mine forældre og der var simpelthen den mest forfærdelige stemning i huset længe efter! Jeg kan stadig huske følelsen når man lå i sin seng og lyttede til at de råbte og skændtes nedenunder i timevis 

Et andet no-go er at bagtale andre familiemedlemmer mens børnene er til stede. Jeg havde en kæreste hvis familie var uvenner med hans farmor og ikke havde set hende i årevis. De svinede hende til og kaldte hende konsekvent "kællingen fra Fyn" derhjemme, og fortalte historien om hvordan hun havde været helt forfærdelig overfor børnene da de var små, men når min kæreste talte om hende alene så mindedes han en masse gode ting, og at det skænderi mellem forældrene som havde været dråben slet ikke var foregået sådan som forældrene påstod. Da vi engang var i Odense ville han gerne hen forbi hendes hus og kigge fordi han mindedes sin barndom i hendes have, men hans far som var med i bilen haglede ham ned for det, og var helt uforstående over "hvorfor fanden han da ville det?! Det kan jeg sgu ikke se nogen fornuft i - hvad er der galt med dig?!". Faren fortsatte med at køre løs på ham selv efter vi mødtes med resten af familien, mor søster og bror, som så også blev ved med at snakke om hvor "fucked up" det var at han ville derhed og kigge, og min kæreste blev helt ulykkelig til sidst af skam over at blive svinet sådan til af sin egen familie.

Og den slags historier er der mange af rundt omkring... Også i min egen familie, desværre... 

Eva. skriver:

Vold er ulovligt. Så den er en selvfølge og hvem har iøvrigt lyst til og brug for at skade dem man elsker.

Der er jo folk der slår deres børn. Men okay, alt ulovligt tæller ikke med i denne tråd. Tak for info.