Kan en kvinde tillade sig at forlade faren til barnet?

Synes det er på tide at få startet en god debat op, hvor folk kan komme med deres mening/forklaring.

Debatten skal ikke ende med mudderkastning.. 

Sagen har intet med mig at gøre, men vælger alligevel at være anonym. 

___________________________________________________

Man hører tit om at kvinden bliver gravid, vil beholde barnet, og faren til barnet skrider - hvilket ikke var det moren ønskede.

MEN..

Hvad nu hvis kvinden blev gravid, ville beholde barnet, men IKKE ville have at faren skulle være en del af det, og derfor gik fra ham?   Altså, hun ønskede at være alene mor, mens faren rigtig gerne ville hende og barnet - er det acceptabelt? 

Hvorfor/hvorfor ikke?
Er det kun manden der må vælge at skride fra kvinden?

Kom med jeres mening  

der er ingen der skal tvinges til at være sammen med en person de ikke ønsker, men faderen skal ikke holdes fra barnet bare fordi mor ikke vil lege familie med ham - det sørger loven jo også for.

Jeg forstår dog ikke den situation hvor moderen troede at hun havde en kæreste, som så viste sig at være bøsse og kun være sammen med hende for at få et barn, og de der tricker sig manden til en graviditet, der syntes jeg virkelig de burde have en ordentlig en på sinkadusen, men i sidste ende handler det jo om barnet, selvom mor eller far er mennesker der kan synke så lavt... så skal mor og far helst være der for barnet..  bare ikke nødvendigvis sammen

syntes det var helt iorden hvis hun gik fra ham, hvis følserne ikke var der, men hun kan ikke nægte faren at se barnet!(:

 

man skal ikke være sammen for barnets skyld det er mere synd for barnet end hvis man er glade hver for sig(:

aarhusmor skriver:

Så er det jo stadig ham der er far. Statsamtet kan vel underrette ham

Jeps. Men hvis den gravide kvinde gerne vil beholde barnet, og han vil også gerne være en del af det hele (kærester, bo sammen osv) men hun ikke ønsker at han skal være det? 

Kan hun tillade sig det?

Er for, at kvinden må forlade manden, hvis det er det hun føler for... ligeså vel som manden kan, men når det så er sagt..:

SÅ synes jeg generelt, at man skal tænke sig godt om, hvem man vælger som far til sine børn.... og ikke bare få børn.. Synes når jeg kigger rundt i div forums og mit privat liv, så er det sku ikke gennemtænk, men fasinationen om barnet der er størst.... og det går bare ud over for mange børn.... alt for mange børn er dele børn og de har det bare ikke let idag...

Jeg synes også man kunne gøre mere, for at redde forholdet og det gælder begge parter....! Vi gir alt for hurtig op, da det er for let at stå alene idag end førhen...  og mange er super dårlige til at samarbejde med deres tidligere partnere omkring barnet.. og så synes jeg vi kvinder nogen gange er for egoistiske omkring barnet... faderen får sjældent lov til at deltage for meget i barnet...

Nej, det er det ikke.

Uheld eller ej, sammen eller ej er faktum at faderen er lige så meget en del af barnet som hun er og hvis han gerne vil have kontakt til barnet, så har han ret til det. Det hverken kan eller skal hun kunne forhindre ham i.

Hvis vi skulle sidestille sagen med at faderen skrider og ikke vil have noget med barnet at gøre, så skulle hun aflevere barnet til faderen og selv gå sin vej og ikke ønske samvær. Det står hende frit for

Hvis man vælger at få et barn med en mand, må man også acceptere at man for evigt er bundet til den mand, gennem det fælles barn uanset hvor meget eller lidt de havde sammen før barnet kom.

Hvis hun ønsker et barn, men ikke gider at have en mand (eller ikke har fundet den rigtige) kan hun til enhver tid vælge at blive insemineret med donorsæd!

Anonym skriver:

Jeps. Men hvis den gravide kvinde gerne vil beholde barnet, og han vil også gerne være en del af det hele (kærester, bo sammen osv) men hun ikke ønsker at han skal være det? 

Kan hun tillade sig det?

Altså hun kan da sagtens sige at han ikke skal bo sammen med hende, eller at hun ikke vil være kærester med ham, men at holde ham ude af graviditeten, fødslen, og barnets første tid (derefter har han jo ret til samværd) er ikke i barnets bedste interesse og så er hun sku egoistisk og tænker kun på sig selv

Anonym skriver:

Jeps. Men hvis den gravide kvinde gerne vil beholde barnet, og han vil også gerne være en del af det hele (kærester, bo sammen osv) men hun ikke ønsker at han skal være det? 

Kan hun tillade sig det?

Nej, hun skal inddrage faderen... for barnets skyld.... Det er min holdning...

Jeps. Men hvis den gravide kvinde gerne vil beholde barnet, og han vil også gerne være en del af det hele (kærester, bo sammen osv) men hun ikke ønsker at han skal være det? 

Kan hun tillade sig det?

Selvfølgelig kan hun tillade sig det, altså at flytte fra ham. Hvis hun ikke gengælder hans følelser så er der vel intet formål med at blive sammen. Men hvis hun nægter ham at deltage i graviditeten, fødselen og tiden derefter så synes jeg hun er alt for egoistisk. Men heldigvis har vi en lovgivninger der også viser at far har en ret

hvorfor i alverden skulle kvinden ikke kunne forlade sin mand/kæreste??

Gravid eller ej, man kan gøre som man vi og føler for i det tilfælde jo:-)