det er bare SPOT on!

Rosa skriver:

Uh, den kender jeg bare så godt! Da Jonathan var omkring 7-8 mdr havde vi nogle meget hårde uger, og som en indskydelse fandt vi bogen frem - nåh, ja, man kan jo altid lige kigge, ik'? - og alt - som i ALT - hvad der stod om det pågældende tigerspring passede bare, helt ned til hvordan mor har det under det spring. Jeg hylede og Niklas læste højt og der faldt bare en masse ting på plads som gav mig energi til at fortsætte med at gøre som jeg gjorde. 

Så var der til gengæld andre perioder hvor det overhovedet ikke passede, men den gang der står lysende klart for mig endnu fordi det netop var som du skriver; SPOT on!

Og så sidder man der og føler sig en LILLE smule dum med tårer i øjnene og tænker "så var der alligevel en forklaring på det hele... så er h*n jo slet ikke en møg unge alligevel" hæhæhæ

Caroline86 skriver:

Og så sidder man der og føler sig en LILLE smule dum med tårer i øjnene og tænker "så var der alligevel en forklaring på det hele... så er h*n jo slet ikke en møg unge alligevel" hæhæhæ

Hihi, you said it! 

Caroline86 skriver:

De sidste par uger har Laura været temmelig omklamrende, har haft svært ved at sove - særligt nede i vuggestuen - prøvet MANGE grænser af og virket meget sart. Der skal intet til at slå hende ud af kurs, gøre hende ked og hun er ekstremt genert - også overfor mennesker hun kender!

De sidste dage har det været rigtigt slemt og så slemt at vi om natten har været nødt til at tage hende ind i vores seng (det gør vi ellers aldrig) fordi hun er helt panisk om natten

De brokker sig i vuggeren over at hun ikke vil sove og siger det er fordi vi skal skifte over til kun én lur om dagen... Problemet er bare at det SLET ikke fungerer for hende kun at sove én gang.. vi HAR prøvet! Så dasker hun omkuld kl.17 og kan ikke spise aftensmad og kan ikka falde i søvn om aftenen hvis hun sover så sent om eftermiddagen...

Nå...

Her til formiddag da jeg skal putte hende er hun IGEN helt panisk så snart jeg forsvinder ud af hendes synsvinkel... Så snart jeg stiller mig så hun kan se mig er der intet... Jeg ender med at gå med hende i 40 min inden hun falder i søvn...

Da jeg kom ind igen kunne jeg ikke lade være med at tænke jeg synes jeg kan kende den opførsel.. Den der usikkerhed og "jeg vil have min mor HELE tiden"-mentalitet...

Jeg gik i skabet og støvede "Vidunderlige uger" af og bladrede op på oversigten...

Laura er født torsdag i uge 7 sidste år... Vi er nu i uge 18... Dvs. hun burde være 63 uger og et par dage... Hun er født 8 dage før tid... Jeg bladrer op..

Tigerspring: omklamrende periode uge 59/60-64/65. Stormfuld periode: uge 62

Jeg havde slet ikke overvejet at det kunne være sådan noget, før nu... men.. det forklarer da en del!

Ja de forklarer det godt ! Har selv bogen , og Oscars spring passer nøjagtigt på ham  .. Virkelig skræmmende .. 

Caroline86 skriver:

De sidste par uger har Laura været temmelig omklamrende, har haft svært ved at sove - særligt nede i vuggestuen - prøvet MANGE grænser af og virket meget sart. Der skal intet til at slå hende ud af kurs, gøre hende ked og hun er ekstremt genert - også overfor mennesker hun kender!

De sidste dage har det været rigtigt slemt og så slemt at vi om natten har været nødt til at tage hende ind i vores seng (det gør vi ellers aldrig) fordi hun er helt panisk om natten

De brokker sig i vuggeren over at hun ikke vil sove og siger det er fordi vi skal skifte over til kun én lur om dagen... Problemet er bare at det SLET ikke fungerer for hende kun at sove én gang.. vi HAR prøvet! Så dasker hun omkuld kl.17 og kan ikke spise aftensmad og kan ikka falde i søvn om aftenen hvis hun sover så sent om eftermiddagen...

Nå...

Her til formiddag da jeg skal putte hende er hun IGEN helt panisk så snart jeg forsvinder ud af hendes synsvinkel... Så snart jeg stiller mig så hun kan se mig er der intet... Jeg ender med at gå med hende i 40 min inden hun falder i søvn...

Da jeg kom ind igen kunne jeg ikke lade være med at tænke jeg synes jeg kan kende den opførsel.. Den der usikkerhed og "jeg vil have min mor HELE tiden"-mentalitet...

Jeg gik i skabet og støvede "Vidunderlige uger" af og bladrede op på oversigten...

Laura er født torsdag i uge 7 sidste år... Vi er nu i uge 18... Dvs. hun burde være 63 uger og et par dage... Hun er født 8 dage før tid... Jeg bladrer op..

Tigerspring: omklamrende periode uge 59/60-64/65. Stormfuld periode: uge 62

Jeg havde slet ikke overvejet at det kunne være sådan noget, før nu... men.. det forklarer da en del!

Jeg har også tænkt både for og imod med de der spring. Nogle har passer nærmest på klokkeslet og andre har været helt hen i vejret (nu har vi jo ikke oplevet så mange endnu, men alligevel). I følge bogen burde vi også være midt i et nu, men jeg kan ikke få teksten til at hænge sammen med den lille rullesteg som pt snakker med sig selv i tremmesengen i stedet for at snuppe sig en middagslur. Så jeg har bestemt at jeg bruger bogen som trøst når det gir mening, og så gemmer den pænt væk når det alligevel ikke helt hænger sammen og jeg synes at indholdet er en lille smule "far fetched".

Men NÅR det så passer, gir det sådan en "nårh hvor er det også synd for dig, nu skal jeg kramme dig i tusind stykker"-fornemmelse i stedet for "så hold dog op med at skrige, jeg har prøvet ALT"-følelse - og det er da meget rart

Mettemus skriver:

Jeg har også tænkt både for og imod med de der spring. Nogle har passer nærmest på klokkeslet og andre har været helt hen i vejret (nu har vi jo ikke oplevet så mange endnu, men alligevel). I følge bogen burde vi også være midt i et nu, men jeg kan ikke få teksten til at hænge sammen med den lille rullesteg som pt snakker med sig selv i tremmesengen i stedet for at snuppe sig en middagslur. Så jeg har bestemt at jeg bruger bogen som trøst når det gir mening, og så gemmer den pænt væk når det alligevel ikke helt hænger sammen og jeg synes at indholdet er en lille smule "far fetched".

Men NÅR det så passer, gir det sådan en "nårh hvor er det også synd for dig, nu skal jeg kramme dig i tusind stykker"-fornemmelse i stedet for "så hold dog op med at skrige, jeg har prøvet ALT"-følelse - og det er da meget rart

det er nemlig er rigtigt god lille trøste følelse man kan få sig hihi

Caroline86 skriver:

arhmen er det ikke mystisk? jeg har altid haft liiiidt tvivl til de der spring, men det er jo bare PRÆCIS det jeg har brokket mig over.. haha

Hehe! Jo det er lidt mystisk 

Jeg kender det SÅ godt - vi har lige haft besøg af 55 (eller er det 56?) ugers tigeren og den blev her LÆNGE! Men nu er min egen, søde, glade, charmerende lille trold tilbage, og hverdagen er blevet en hel del nemmere

altså hvis jeg må sige noget. vil jeg give VS ret. det er tid til at hun sover en lur dernede. og når i har hende hjemme i weekenderne skal hun 2 gange.

sådan kørte vi med m i meget lang tid. der var også en periode hvor vi spiste kl. 17 for at han ikke bliv for træt. men det var super godt forså havde far og jeg masser af voksen tid fra kl 18-19 stykker :-)

syntes i skal prøve jer lidt frem. ellers må i prøve at hun kun får lov til at sove en halvtime om eftermiddagen. ikke længer.men det ved jeg ikke hvordan hun fungere på det. her kan vi ikke gøre det. knægten bliver så sur over at bliver vækket af resten af aften er øddelagt

men pøj pøj med også husk og giv hende alt det trykhed hun har brug for. også selvom det er middagsluren så sov sammen med hende. jeg tror at det omklamrende går hurtiger over hvis man føjer deres ønske om at de vil være tæt på jer

muzen skriver:

altså hvis jeg må sige noget. vil jeg give VS ret. det er tid til at hun sover en lur dernede. og når i har hende hjemme i weekenderne skal hun 2 gange.

sådan kørte vi med m i meget lang tid. der var også en periode hvor vi spiste kl. 17 for at han ikke bliv for træt. men det var super godt forså havde far og jeg masser af voksen tid fra kl 18-19 stykker :-)

syntes i skal prøve jer lidt frem. ellers må i prøve at hun kun får lov til at sove en halvtime om eftermiddagen. ikke længer.men det ved jeg ikke hvordan hun fungere på det. her kan vi ikke gøre det. knægten bliver så sur over at bliver vækket af resten af aften er øddelagt

men pøj pøj med også husk og giv hende alt det trykhed hun har brug for. også selvom det er middagsluren så sov sammen med hende. jeg tror at det omklamrende går hurtiger over hvis man føjer deres ønske om at de vil være tæt på jer

det fungerer overhovedet ikke kun med én lur vi har forsøgt det

Men vi var til møde med vuggestuen i mandags og vi blev snige om at fortsætte med 2 lure, for vores kontaktpædagog dernede mener heller ikke Laura er klar til kun at tage én lur dernede... de sidste 2 dage har hun sovet perfekt dernede - kl.10 og kl.14 ca. 1½ time begge lure! Og hun er glad og frisk når hun kommer hjem og vi har nogle dejlige timer sammen inden hun bliver puttet ved 20-tiden...

Og det med kæreste tid.. det er intet problem! Det har vi efter kl.20 når Laura er puttet... inden da vil vi gerne være sammen med hende

knus