W.. skriver:
Hej 
Wow, det lyder allerede mega besværligt
Jeg må sgu indrømme at mange af de ting du skriver, ser jeg sådan her ud
- hehe!
Jeg ved ikke hvad rib, mønsterpapir , skrædder kridt, overlock og Søm-o-meter er - det tegner da allerede skidt!
Rib er det strækstof du finder i taljen og benene på meget børnetøj. Hvis du bruger det, så vær opmærksom på at det ikke strækker ens i begge retninger, så du skal sørge for at vende det, så det giver sig mest på tværs.
Mønsterpapir ligner bagepapir, bare lidt bredere og uden den lidt fedtede belægning på den ene side. De fleste mønstre er bare et stort ark papir med det samme mønster i flere størrelse. Man vælger den størrelse man skal bruge og lægger mønsterpapir hen over, sætter det fast med et par knappenåle så det ikke skrider rundt og tegner mønstret af. Derefter klipper man mønstret ud og nu kan man lægge mønstret på stof og klippe stoffet efter det.
Skrædderkridt er kridt der bruges til at mærke tøj med, det går af i vask.. Det er godt til fx knaphuller, lommer eller andet an har brug for at mærke af på stoffet.
Et søm-o-meter er en lille dims i aluminium med kanter og indhak på bestemte mål. Den er god hvis man skal lægge kanter op, så man er sikker på det bliver ens.
En overlock er en symaskine til at sy ting sammen med. Den både syr sammen og syr hen over kanterne samtidigt. Kig på indersiden af dit eget tøj, det er sandsynligvis syet sammen med en overlock.
Hvis man ikke har en, bør man sy langs alle kanterne med zig-zag, så de ikke trevler. Ikke så eget for at få det til at se pænt ud, men hvis tøjet trevler, svækkes stoffet ved sømmen og du risikerer det går fra hinanden. Hvis man er lidt smart, så venter man med at zigzagge indtil man har syet tøjet sammen. På den måde zigzagger man to stykker stof samtidig.