nå, ud med det

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

Ville ikke bare læse dit indlæg uden at give dig en 

Åhhr..din lille stakkel.
Du får lige et trøsteknus af mor-Sussie, for det trænger du vist til.
Gør det så godt du kan, og så er der ingen, der kan forlange mere søde ven.

Kærligst
Sussie

Caroline86 skriver:

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

kunne ikke lige forlade tråden uden at sende dig en

Det lyder godt nok forfærdeligt med din ryg..

Caroline86 skriver:

Ja, nu er det vist på tide jeg indvier Jer andre i det hele...

Synes I jeg er meget svingene i humør og aktivitet er det ikke helt forkert..

Here goes:

Siden jeg var syg i teenageårene har jeg bøvlet meget med rygsmerter - ikke underligt når man er sengeliggende så længe ad gangen - og har I mange omgange gået til fysioterapeut for at få det ordnet med afspænding, mobilisering, manipulering, akupunktur og ultralyd... det har i perioder virket rigtigt godt, i andre, knapt så godt.

I forbindelse med en MR scanning af mit hoved, for 4-5 år siden tror jeg, besluttede de at tage hele ryggen og lænden med og fandt en lille diskos prolaps i min lænd... Ikke én som ville have nogen som helst betydning for mig. Et tilfældigt fund

I november blev mine kroniske rygsmerter pludselig værre og jeg fik igen en henvisning til fys. Jeg startede der i december og så blev Laura syg Da vi var ovre det værste sygdom startede jeg dernede igen og han kæmpede og kæmpede med min ryg som bare blev værre og værre. Han mener at den gamle prolaps har skubbet sig yderligere og at der muligvis også sidder flere i ryg og nakke Jeg skal nu igennem hele møllen med scanninger igen OG jeg skal udredes for gigt da lægen mistænker at det er gigt og ikke prolapser... SUK...

Det tager rigtigt meget af min energi.. Jeg har konstant ondt, og jeg kan ikke tage ret meget smertestillende da jeg har tidligere mavesår (pga. medicin) som springer op hvis jeg tager det

Derudover har jeg nu fået en formodet menisk skade i det modsatte knæ af hvor de har opereret så det skal også undersøges og garanteret opereres

Jeg har vanskeligt ved at bære rundt på Laura... det gør ondt i både ryg og knæ... jeg kan dårligt komme op og ned ad trappen og jeg kan ikke sove om natten! Det gør mig ked af det at jeg ikke kan være vild sammen med hende og jeg har været nødt til helt at droppe rytmik da jeg dårligt kan gå i flere dage efter

Ud over alle de skavanker er jeg ved at skrive hovedopgave. Jeg skal aflevere i slutningen af måneden og den virksomhed jeg skulle bruge som reference virksomhed svarer mig ikke så jeg er totalt på bar bund med ALT hvad vedrører regnskaber og branchen.. SUK igen...

Jeg har det, helt ærligt, ikke ret godt for tiden... Jeg stresser og for ikke at lade det gå ud over Laura går det ud over Daniel i stedet.. Vi bor sammen, men vi lever ikke sammen Vi klasker sammen på sofaen når Laura er puttet, skændes om hvem der skal tage opvasken og hvis tur det er til at tømme blespanden. Daniel har travlt i skolen og det hjælper ikke på det...

Nu er Laura syg - igen - og det er mig der "hænger på hende" fordi Daniel har travlt med eksaminer osv... Jeg får intet lavet på min opgave for når hun endelig sover er jeg baldret og trænger til at slappe af...

Åh, det er vist bare en lang rodet historie...

Men for at gøre det kort (yeah right ) så har jeg ikke meget overskud for tiden... Jeg er her, og jeg snakker, hjælper og lytter gerne... men jeg er måske ikke helt så nem at se som jeg plejer...

Tak fordi du læste med...

Knus Caroline

kunne ikke lige forlade tråden uden at sende dig en

Det lyder godt nok forfærdeligt med din ryg..

Åh hvor jeg føler med dig. Det er min historie om igen, bare med andre "skavanker". Det er godt at du skriver det, det gav mig lidt luft, også gav det mig mod til at konfrontere min mand med, HVORDAN jeg har det, og det hjalp. Et stykke tid, så skaulle han lige have en lille opfriskning, men vi fik det bedre efter, vi fik snakket om det.

Så jeg kan kun foreslå, at I får snakket, råbt, diskuteret og hvad der er ellers må komme, det hjælper. Her var det med tårer, høje toner og masser af kram, vi fik det klaret.

Jeg håber, du får det bedre, ellers må du gerne skrive

tak skal I have

Det er rædselsfuldt at have så ondt hele tiden, men hvor sært det end lyder så vænner man sig til det

Jeg har været vant til mange kroniske smerter tidligere og sammenlignet med dem er det med ryggen "det rene vand"...

Det der skræmmer mig er nok mest tanken om hvad det kan ende med... Tanken om at jeg måske vil blive frarådet endnu en graviditet osv... for det er ikke nogle konsekvenser jeg er klar til at tage, tror jeg.. hmm... ja... stadig mange tanker

Dot D skriver:

Åh hvor jeg føler med dig. Det er min historie om igen, bare med andre "skavanker". Det er godt at du skriver det, det gav mig lidt luft, også gav det mig mod til at konfrontere min mand med, HVORDAN jeg har det, og det hjalp. Et stykke tid, så skaulle han lige have en lille opfriskning, men vi fik det bedre efter, vi fik snakket om det.

Så jeg kan kun foreslå, at I får snakket, råbt, diskuteret og hvad der er ellers må komme, det hjælper. Her var det med tårer, høje toner og masser af kram, vi fik det klaret.

Jeg håber, du får det bedre, ellers må du gerne skrive

tusind tak, søde Dot

Jeg prøver at tale med Daniel om det, og forklare ham hvordan jeg har det, men selvom han siger han forstår, selvom han trøster og gør ved, så synes jeg ikke rigtigt at det ændrer noget for vi ER pressede lige nu... og det er slemt for tiden pga. den dumme opgave som går totalt i vasken når jeg ikke kan få de oplysninger og det kan Daniel jo ikke hjælpe med, desværre

normalt er vi gode til at tale om det når der er noget derdriller/bøvler men det er svært når det virker som om der ikke rigtigt er nogen løsning

Krammer til dig.. Det lyder som om det er meget op ad bakke for tiden.

Jeg kender alt til smerter der begrænser. Jeg har haft leddegigt siden jeg var seks år. Kan heller ikke tåle smertestillende mere. Jeg får spiserørskatar osv. Det er bare skide svært - og det sætter sig rigtig meget på humøret. Der findes ikke noget så opslidende som smerter.

Kære Caroline,

Sikke noget øv

Kan du evtuelt bede om noget udsættelse på opgaven, og så bruge den smule krudt du har på at få 'styr på ryggen' - altså lindre så godt som muligt med hvile osv. indtil du har den rette diagnose, og dermed kan få den rette behandling?

Så skal du ikke stresse så meget lige nu, hvor Daniel også har travlt - og så får I måske lidt mere overskud til familien.

Jeg ved ikke om det er en løsning - men jeg sender en masse positive tanker til jer alle 3. Ved at du er en stærk pige, og du dukker op på overfladen snart igen (også selvom der kan virke langt op - set fra bunden).

Stort stort stort kram fra mig (der ville ønske, at jeg boede i nærheden, så kunne vi hjælpes ad til det rytmik)