Kasper skrifede først Mikkel efter lang tid, tror der gik 2½ måned ca, men kan ikke huske det 100%..

Mikkel blev født for tidligt og fik en svær start på livet med blandt andet kuvøse og lang indlæggelse på sygehuset, hvor Kasper ikke måtte overnatte

og med 1½ times kørsel frem og tilbage gik der ged i det for Kasper, det endte med at han gik ned med en form for fødselsdeprission...

Han elskede Mikkel fra første dag - det er jeg slet ikke i tvivl om, men han ville/kunne ikke binde sig til ham, og gøre ting med ham før vi var 100% sikre på at vi faktisk ville få ham med hjem fra sygehuset.. (hvilket jeg ikke bebrejder ham, overhovedet, da det er en naturlig reaktion - sagde psykologen vi snakkede med)
Vi kom hjem fra sygehuset da Mikkel var 1 måned og 14 dage, hvor Kasper lige så stille begyndte at "snakke" med ham,

men kun mens han lå i vuggen eller liften. Han gav ham også sutteflaske da vi havde været hjemme en uges tid ca, men jeg skulle vist ham hvordan han skulle holde ham og hvordan han skulle holde flasken, hvad han skulle gøre hvornår og forklare hvorfor..
Kasper var meget usikker - og det kan jeg godt forstå. Bebrejder ham det ikke... Er bare glad for at han nu er
verdens bedste far for vores søn..

Så for mig har det ingen betydning hvem der skifter ble og giver rent tøj på..
Jeg tænkte slet ikke over at det var træls at Kasper ikke havde lyst til at gøre det, for jeg ville jo gerne..

Og Kasper stod altid lige ved siden af når det skulle gøres.. (da vi kom hjem fra sygehuset)
Anmeld