Bilulykke - hvad skal man goere

Det er et lidt ubehageligt emne, men inspireret af en samtale jeg havde med min mand i morges, vil jeg hoere hvad I vil goere i foelgende tilfaelde.

Min mand og jeg koerer i hver vores bil paa arbejde hver morgen og vi skiftes til at goere boernene i skole. De foerste ca 15 km koerer vi paa samme motorvej. Hvis nu den der koerer uden boern, og som regel koerer foran, kommer ud for en ulykke, som den anden saa opdager naar han/hun lidt senere kommer forbi med ungerne i bilen, hvad boer man saa goere? Stoppe op med fare for at ungerne ser noget ubehageligt? Stoppe op og lade ungerne sidde i bilen og hoejst sandsynligt graede da de jo nok godt kan maerke at der sker noget? Koere videre, aflevere boernene og vende tilbage? Kan man overhovedet koere videre? Man er jo paavirket af situationen.

Jeg synes det er en svaer én og haaber jeg aldrig kommer da hoejst sandsynligt aldrig til at staa i situationen

Knus
Trine

øh, den er da ikke så svær, jeg vil naturligvis stoppe...det er min nærmeste som sidder i bilen som er forulykket, og jeg ville da ikke kunne køre videre med fare for selv at køre galt, man må jo gå ud fra man bliver godt rystet...

ungerne opdager det før eller siden alligevel, så jeg ville klart stoppe...

Puha sikke et emne...

Jeg ville helt sikkert stoppe og lade børnene (i vores tilfælde barnet) sidde i bilen til jeg selv har orienteret mig om hvad der er sket.. Tror jeg, det er lidt svært at bedømme hvad man fakrisk ville gøre når hvis man var i siturationen....

Loggidut skriver:

øh, den er da ikke så svær, jeg vil naturligvis stoppe...det er min nærmeste som sidder i bilen som er forulykket, og jeg ville da ikke kunne køre videre med fare for selv at køre galt, man må jo gå ud fra man bliver godt rystet...

ungerne opdager det før eller siden alligevel, så jeg ville klart stoppe...

Jo, de ville da nok opdage hvis de havde mistet en far eller en mor, men maaske ikke at faderen eller moderen havde aabnet kraniebrud eller hvad ved jeg.

Min foerste indskydelse, da min mand spurgte, var nu ogsaa at stoppe. Men lade ungerne sidde i bilen.

Trine

Jeg ville med min fornuft lige nu, som selvfølgelig ikke kan give det rigtige svar, da jeg ikke er følelsesmæssigt påvirket som hvis det var virkeligt....men jeg ville skynde mig at ringe til nogen der kunne hente børnene og så køre videre. Børnene skal og bør ikke opdage ulykke, far der køres væk måske helt ødelagt, en bil der kunne bryde i brand osv...
Knus Eva...som har prøvet at køre de 100km ind til riget hvor min mand lå i koma på intensiv...

Jeg ville helt sikkert også stoppe. Jeg har også tænkt tanken mange gange, da vi før i tiden altid kørte i 2 biler når vi skulle afsted alle sammen. Men mest har jeg nok tænkt - på en mørk glat vej - at jeg da ville forvente at min mand stoppede hvis det var mig der kørte galt.
Børnene må selvfølgelig blive i bilen, de skal bestemt ikke se mere end højst nødvendligt.
Vi havde også børn i bilen da vi hentede min mor da hun kørte galt forleden - vi kunne jo ikke lade dem være alene.

Jeg ville ikke kunne lade være med at stoppe, hvis jeg så min mand i et trafikuheld. Tænk hvis han havde brug for min hjælp. Så jeg ville parkere bilen med ungerne og lade dem sidde. Evt. hvis man kan tænke så langt i øjeblikket, holde så de ikke kan se noget.

Jeg har også tænkt på noget lign. da jeg nogle gange har kørt bagved min mand, der har været på motorcykel. Er rigtig bange for, at han skal køre galt lige når vi er der - især hvis vi kører lige bagved, og Sebastian skulle se det. Uha, grimme tanker.

- Line

Helt klart stoppe og hjælpe. Og lade barn/børn sidde i bilen. Og det tror jeg faktisk også at jeg ville gøre hvis jeg virkelig var i situationen.. Det håber jeg ihvertfald. Men det er selvfølgelig svært at sige. Men det tror jeg nu nok. Ved ihvertfald at jeg ikke ville kunne se mig selv i øjnene bagefter, hvis jeg bare kørte forbi. Tænk, hvis jeg havde kunnet redde ham eller tænk, hvis han ønskede at jeg var der i hans sidste tid. Puha, ubehageligt at tænke på.

Loggidut skriver:

øh, den er da ikke så svær, jeg vil naturligvis stoppe...det er min nærmeste som sidder i bilen som er forulykket, og jeg ville da ikke kunne køre videre med fare for selv at køre galt, man må jo gå ud fra man bliver godt rystet...

ungerne opdager det før eller siden alligevel, så jeg ville klart stoppe...

helt enig.

Da jeg gik i 1.klasse var der en dag jeg kørte med skole bussen i skole og der lå min storebros bil i vejkanten helt krølet samme.

Vil bare ud og se hvad der var sket men fik ikke lov.

Da jeg kom i skole fik jeg dog lov at ringe hjem, og fik afvide at min storebror havde det fint.

Så børn forstår det godt.

Tror det bedre at de er aktive end i køre forbi uden at hjælp især hvis der kommer så galt at det ikke ender godt, så gjore mig da noget for at hjælpe.

Jeg ville UDEN tvivl stoppe....