Mulig adhd i parkommunikation ! :D

IsabellaCiinea skriver:

Jeg har en kæreste med adhd (og så skal han snart afsted og testes for Aspergers. )

Der bliver prøvet grænser af hver dag. Får han ikke sin medicin til tiden, så er han nærmest ikk til at være sammen med. 

 

Der skal meget til at gøre ham sur, men når han så bliver sur, så bliver han VIRKELIG vred!

Alt skal handle om ham og hvis han har sat sig noget for, skulle det helst være sket igår.

Jeg laver morgenmad/aftensmad, jeg servere det for ham..

Jeg rydder næsten altid op.....

 

Tjah, det er min hverdag...

Lyder til han udnytter sin situation??

Hvis ikke det er tilfældet så lyder han til at være en type man ikk bør bo sammen med  Men hvis du er tilfreds og ok med at tingene er som de er så har du babser af stål

IsabellaCiinea skriver:

Nej

Men jeg ved også at jeg er nødt til at være tålmodig med ham.

Han skal muligvis skifte medicin (han får Concerta nu) og han får det tit rigtig skidt af det.

Og så er det også kun 1 år siden han fik det konstateret, så siden da, har vi været igennem en MASSE med kommunen osv, så der har ikke været ret meget ro på, og så har han også været i aktivering i 1½ år, og det keder ham meget og han har tit følt at han ikke er noget værd. 

Men nu er han kommet ind på HTX, og skal starte til august, hvor han derefter vil læse videre til ingeniør.

Så der begynder at komme lidt mere styr på det hele

Så går det i det mindste den rigtige vej

Hvordan er det så for dig at være den der "skal" leve med ham?

Shibby skriver:

Lyder til han udnytter sin situation??

Hvis ikke det er tilfældet så lyder han til at være en type man ikk bør bo sammen med  Men hvis du er tilfreds og ok med at tingene er som de er så har du babser af stål

Han har det rigtig svært, han udnytter det slet ikke.

Men jeg kan da også sagtens svare igen og sige "nu må du sgu lige lette din røv selv", og så må han jo blive sur.

Men det sker ikk tit, for vil jo gerne støtte ham 

Shibby skriver:

Så går det i det mindste den rigtige vej

Hvordan er det så for dig at være den der "skal" leve med ham?

Hehe ja

Det var meget svært i starten, men nu er det jo bare hverdag, så tænker ikke over det

Sys det går rigtig godt! 

IsabellaCiinea skriver:

Nej

Men jeg ved også at jeg er nødt til at være tålmodig med ham.

Han skal muligvis skifte medicin (han får Concerta nu) og han får det tit rigtig skidt af det.

Og så er det også kun 1 år siden han fik det konstateret, så siden da, har vi været igennem en MASSE med kommunen osv, så der har ikke været ret meget ro på, og så har han også været i aktivering i 1½ år, og det keder ham meget og han har tit følt at han ikke er noget værd. 

Men nu er han kommet ind på HTX, og skal starte til august, hvor han derefter vil læse videre til ingeniør.

Så der begynder at komme lidt mere styr på det hele

Jeg får også Concerta og det er noget krads noget

Det var heller ikke for at blande mig, jeg kom bare sådan til at tænke på mig selv og hvis jeg havde en kæreste som bare gjorde alt for mig, så ville jeg blive mere pirelig end normalt fordi jeg ville "kede" mig.

Du må meget undskylde hvis jeg træder på sig for det er slet ikke meningen.

hc=k skriver:

Jeg får også Concerta og det er noget krads noget

Det var heller ikke for at blande mig, jeg kom bare sådan til at tænke på mig selv og hvis jeg havde en kæreste som bare gjorde alt for mig, så ville jeg blive mere pirelig end normalt fordi jeg ville "kede" mig.

Du må meget undskylde hvis jeg træder på sig for det er slet ikke meningen.

Ja det er sgu noget krads noget!

Hehe det gør ikke noget

Han keder sig også rigtig meget, men kan ikk overskue så meget.

Så det bliver godt når han kommer igang med sin uddannelse

Kanon

Utroligt hvad man kan vende sig til hverdagsmæssigt..Tror peter har det hårdt nogle gange! Jeg lever i en osteklokke..sådan virker det til i ny og næ! Men underholdene her til aften,-det var det hvertfald!!

Shibby skriver:

Kanon

Utroligt hvad man kan vende sig til hverdagsmæssigt..Tror peter har det hårdt nogle gange! Jeg lever i en osteklokke..sådan virker det til i ny og næ! Men underholdene her til aften,-det var det hvertfald!!

Haha, det er altid nemmere at forholde sig til, hvis man har en diagnose

Sådan var det i hvert fald for mig.

Før min kæreste fik konstateret ADHD, der sys jeg jo bare han var doven 

Men vil sige at medicin kan gøre underværker, men det kan ikke gøre alt. Der skal gøres en indsats fra begge parter

IsabellaCiinea skriver:

Ja det er sgu noget krads noget!

 

Hehe det gør ikke noget

Han keder sig også rigtig meget, men kan ikk overskue så meget.

Så det bliver godt når han kommer igang med sin uddannelse

Jeg kan jo kun snakke for mig selv, men tit når jeg keder mig, men ikke kan overskue noget er det fordi jeg ikke rigtig er klar over hvad jeg gerne vil. Jeg kan ikke overskue noget som helst hvis ikke jeg har noget at gå op i. Det kan være han skal finde sig en hobby af en art.

Har han kugledyne??
Det hjælper rigtig meget at man kan sove godt..

hc=k skriver:

Jeg kan jo kun snakke for mig selv, men tit når jeg keder mig, men ikke kan overskue noget er det fordi jeg ikke rigtig er klar over hvad jeg gerne vil. Jeg kan ikke overskue noget som helst hvis ikke jeg har noget at gå op i. Det kan være han skal finde sig en hobby af en art.

Har han kugledyne??
Det hjælper rigtig meget at man kan sove godt..

Han interesserer sig for RIGTIG mange ting.

Den sidste uge har han sat anlæg i vores nye bil.

Og han snakker jo familien et øre varmt

Han har mange små projekter.

Men når de så er overstået, så skal han jo sidde og gruble over hva han så skal lave og DER begynder han at kede sig.

En kugledyne vil SLET ikk fungere for ham.

Det bedste han ved, er at krølle sig ind i sin dejlige dyne og sove LÆNGE