Simon's moar <3 skriver:
Hej piger.
Har brug for noget positivitet og for at komme ud med det her!
Sagen er den, at kæresten og jeg er blevet enige om at han skal flytte, da det er for dyrt for os at bo sammen alle 3, ham, mig og min søn. Vi er stadig kærester, men vi skal bare ikk ses hver dag.
Mens jeg var sammen med hans søster og ungerne i lørdags, flyttede han så hans ting op i hans nye lejlighed (ved siden af hans søster). Han havde advaret mig om at her så tomt ud, han havde en seng, et billede fra stuen og sofabordet. Tænkte ikke videre over det, før jeg faktisk kom hjem og så det. Var fuldstændig grædefærdig! Det hele føles SÅ fokert! 
Vi var så sammen igen i går søndag, fra middag og så indtil her til middag, og da jeg havde kørt ham hjem igen, græd jeg fra jeg kørte til jeg var hjemme. Rystede over det hele og kunne næsten ikk køre bil. Er ked af det konstant. Ikke engang min søn kan gøre mig glad.
Det skal lige siges, at jeg også har en depression og har faktisk en henvisning til en psykolog, har sku bar ikke råd til det 
Vi har haft et lidt svingende forhold, i og med at når jeg har en nedtur, så er det gået ud over ham. Vi diskuterede over INGENTING, og jeg græd mere og mere for hver gang.
Vi har valgt at give vores forhold en chance for at så om det ikke bliver bedre nu hvor han er flyttet.. Inders inde, tror jeg på at det hjælper, men lige nu, kan jeg ikke se det positive i noget som helst. Græder hele tiden, og går rundt og er mega rastløs. Tiden snegler sig afsted og det føles som om der er evigheder til vi skal ses igen på onsdag.
Aner virkelig ikke hvad jeg skal gøre af mig selv, spiser næsten ingenting, i weekenden spiste jeg lørdag formiddag og så igen søndag aften.. Mister appetiten til at spise.
Har ikke lyst til noget som hels andet, end at grave mig ned indtil vi skal ses igen.
Det skal lige siges, at min kæreste er go til, at sige at han elsker mig og at han synes jeg er dejlig osv..
Håber ikke det blev alt for indviklet, har bare brug for at høre noget positivt..
Vi har selv lige været der af jeg flytte her den 25/3 men allrede den 15/4 flytte jeg hjem igen med børn han og vores liv sammen og vores hus trække for meget.
Jeg hved ikke om det hjælper men ville i ikke kunne få nået hjælp og æløs det og måske bo sammen et sted.
Jeg tænker nemlig selv fuck jeg var dum...
Og min børn af hive dem væk fra en deres far/en mand jeg elsker meget højt.
Jeg har selv 5 pykisk sygdomme og grædt meget fra min søn blev født i dec 2009 men starte på 2 slags ny mediciner her i marts og det har bare hjulp mig.
Jeg syntes i skal få talt sammen og måske søge nået hjælp måske din kæreste7mand skulle tag med nogle af de gang til den psykolog.'
jeg tro helt ærlig ikke på du får det bedre hved i bor hver for sig.
Undskyld jeg siger det hvis i virkelig elsker hinanden burde i bo sammen igen penge er ikke alt så må man løse det.
Mega knus fra henriette
