Min kæreste og jeg prøver at blive gravide og har vi arbejdet på i lidt over 6 måneder.. Han har tidligere været sygemeldt fra sit arbejde grundet stress (6 måneder). Han har ingen familie og kan ikke finde ud af hele almindelig gænseting. Han havde for vane i starten af forholdet bare at gå sin vej når vi var uenige, og med gå mener jeg GÅ som i 30 km uden at han anede hvor han var, siger han. Der er rigtig mange problemer, hans økonomi er en af dem, han skylder næsten 200.000 væk på ting han ikke aner hvad er, overhovedet.. bare sådan løst og fast, han har ingen respekt for økonomi og dette har bare sat så kæmpe stor en lås på næsten alt 
Når vi diskutere siger han altid ja så er det også bare ligegyldigt også smadre han et eller andet, aldrig mig indtil videre, men ting f.eks sin mobil eller en vase eller en dør eller en væg Han kan slet ikke udvise respekt og omsorg og tage ansvar medmindre jeg er så syg at lægen siger jeg skal holde mig i ro, og jo jeg prøver virkelig at lade ham, jeg prøver at lade ham tage ansvar som at huske at hænge vasketøjet op når han har sat det over, at handle osv osv osv men det lykkedes ALDRIG.. forleden dag sendte jeg ham ned og købe 1 liter økologisk skummetmælk, 1 iceberg salat hoved og han kom hjem med sødmælk der ikke var økologisk og ruccula salat, bliver så skide frustreret over at han ikke kan sådan helt almindelige dagligdags ting også selvom jeg har vist ham tusind gange hvad de forskellige ting er.. jeg kan lige have givet en besked om han f.eks gider at tage nøglen hvortil han kan sige ja også gøre noget helt andet..
Nu her har vi så lige haft en diskussion igen igen igen om hans økonomi fordi der faktisk er forsvundet 76.500 ,- fra hans konto løbende på 6 måneder uden at han aner hvor de er forsvundet hen. En fra hans familie han ikke længere har kontakt med har haft fuldmagt over hans konto og den person er for få måneder siden afsløret i at prøve at overflytte penge fra hans konto gennem falskneri.. Nårh men jeg bliver selvfølgelig rigtig rigtig øv fordi nu kan det jo så betyde at vi skal ud i en KÆMPE sag om disse penge og han er bare LIGEGLAD.. Eller han siger ikke at han er ligeglad men han siger bare når men det ved jeg ikke hvor de er henne af 
aaaaargh bliver så rasende 
vælger at lade det ligge og gå ind og handle, med ham, skal handle i en ny butik så ved ikke hvor tingene er, han pisker afsted med 100 km i timen foran mig igennem butikken så man slet ikke kan nå at orientere sig, jeg siger til ham at han altså lige må slå tempoet ned fordi ellers kan jeg ikke finde de ting vi skal bruge, totalt provo begynder han at gå 6-9 meter bag mig hele vejen gennem butikken og ud til bilen.. Ude i bilen spørger jeg hvad det gik ud på hvortil han siger ja jeg gad jo ikke at han gik for stærkt.. Prøver at forklare ham at det ikke handler om det men om at orientere sig og om at jeg faktisk er smadret fordi jeg ingen søvn får for tiden som han godt ved og at jeg rent faktisk godt kunne bruge at han bare kunne vise at han var flov eller ked af det over det med pengene... Han siger så " Ja bare fordi jeg ikke totalt overreagere og bliver rasende som dig betyder det ikke at jeg ikke føler noget " Spørger stille og roligt " Blev jeg rasende og sad og råbte og skreg og sagde at det var for dårligt?" Hvortil han siger "Neeeeej men jeg ved at du følte det sådan" hvor efter han tager alle bank papirerne og kaster i hovedet på mig, åbner døren og smadre den i så hårdt han kan..
Føler mig så meget til grin over at prøve at blive ved og ved og ved og ved med at give ham chancer.. Jeg magter det slet ikke og føler mig helt ødelagt
Føler så meget for at gå fra ham men noget i mig holder fast og det er bare så skide hårdt og svært
Anmeld
