jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

Anonym skriver:

ja den er meget svær, men har næsten fundet ud af at det er det der må til.

men i det mindste er der mange herinde som du kan støtte dig op af. og det kan være jeres indbyrdes forhold bliver bedre så i faktisk kan være venner. men uanset skal du have en med på vejen og mange gange held og lykke med det hele

rogerrasch skriver:

ja det kan jeg godt forstå, nåh har helt ondt af dig

hvis du har lyst så kan du ansøge mig som ven, jeg lytter gerne til dine frustrationer hvis der pludselig kommer noget mere du bare vil ud med eller bare har brug for at snakke så er jeg her også 

mange mange tak skal du have. det tilbud vil jeg gerne tage i mod

nettemor skriver:

men i det mindste er der mange herinde som du kan støtte dig op af. og det kan være jeres indbyrdes forhold bliver bedre så i faktisk kan være venner. men uanset skal du have en med på vejen og mange gange held og lykke med det hele

jeg håber du har ret. men er bare så bange for at han går helt i hundende hvis vi forlader ham. han nævnte den anden dag at han slet ikke kunne leve unden vores søn.

men tak for krammen den varmede

super det er du mere end velkommen til

rogerrasch skriver:

super det er du mere end velkommen til

done :-)



Ville have skrevet privat til dig, men lidt svært, når du er ano Men hvis du har lyst, er du velkommen til at skrive en pb til mig. Ved hvor hårdt, det er at stå i.

Har været i et forhold fuldstændig magen til, der vare bare også stoffer indblandet. Det blev for meget for mig og jeg skred til sidst, selvom det var virkelig hårdt. Det var omkring dec '09. Huset kunne han ikke betale alene, så det blev solgt lige inden tvang, med et underskud på over 600.000,-  Men men men, det her er dog en strålehistorie. Han fandt ud af, hvad det var han havde mistet. Hev op i sig selv og kom ud af sit misbrug. Og de dårlige "ven"skaber er også røget. Han tog kontakt til mig juli sidste år efter 4 mdr uden nogen form for kontakt, og sagde, at det var familien, der var det eneste, der betød noget for ham. Han drikker ikke mere, kun hvad der er normalt, altså til fest engang imellem og sådan.   I dag er vi sammen igen. Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg var blevet hos ham og forholdet var fortsat på den måde. Men det han havde brug for var en øjenåbner. Han oplevede hvordan det var at miste, og i dag kan han slet ikke forstå, hvordan han har kunnet behandle mig/os sådan og hader sig selv for det. Men vi er heldigvis startet på en frisk og leder nu efter lejlighed sammen.

Kan ikke råde dig til andet, end at gøre det forbi med ham. Tror ikke det nogensinde vil ændre sig, medmindre der virkelig sker noget, der får ham til at åbne øjnene for, hvad det er han mister/kan miste, hvis ikke han ændrer sig. Tror virkelig ikke, det er noget man "bare" kan snakke om, da det virker til at I har prøvet det.

Det at jeres søn er så "farsyg" kan godt have noget at gøre med, at han ikke er der for ham. Kender det fra mig selv og min lillebror, da jeg var barn. Det var far hele tiden, han var det uopnåelige.

Og er du nervøs for, om han vil kunne tage sig af ham på weekend, så stol på din bekymring, og lad dem ikke være alene sammen. Hvis faren protesterer mod det, så må han henvende sig til statsamtet,så de kan træffe en afgørelse. Der må du så fortælle om hvorfor du er bekymret over det, pga. hans drikkeri og hvad du ellers frygter. De ser på barnets tarv og ikke om forældrerens "ret" til at være alene med sit barn. Så bliver det højst sandsynligt til samvær under opsyn.  

Mht. depositum og indskud til ny lejlighed, skal du ikke være nervøs. Mangler man penge til sådan noget, kan man tage et indskudslån gennem kommunen. Det er rentefrit. Og der er en del hjælp at hente som enlig mor.

Håber du finder ud af det. Jeg ved bare fra mig selv af, at hvis det fortsætter,som du skriver, det er lige nu, så går du ned på et tidspunkt, og det vil ikke være fair for hverken dig eller jeres søn. Håber det bedste for dig/jer

Anonym skriver:

jeg håber du har ret. men er bare så bange for at han går helt i hundende hvis vi forlader ham. han nævnte den anden dag at han slet ikke kunne leve unden vores søn.

men tak for krammen den varmede

Og lige den her har jeg også fået. Han ville ikke kunne leve uden os, og gik jeg fra ham, ville han skyde sig selv. Så måtte jeg gå og have hans selvmord på samvittigheden. Men måtte tænke på mig selv og sønnike. Og han gjorde jo så heldigvis ikke noget ud af det. Det kan skræmme ham helt vildt i dag, hvor langt han var ude.

Majeha skriver:



Ville have skrevet privat til dig, men lidt svært, når du er ano Men hvis du har lyst, er du velkommen til at skrive en pb til mig. Ved hvor hårdt, det er at stå i.

Har været i et forhold fuldstændig magen til, der vare bare også stoffer indblandet. Det blev for meget for mig og jeg skred til sidst, selvom det var virkelig hårdt. Det var omkring dec '09. Huset kunne han ikke betale alene, så det blev solgt lige inden tvang, med et underskud på over 600.000,-  Men men men, det her er dog en strålehistorie. Han fandt ud af, hvad det var han havde mistet. Hev op i sig selv og kom ud af sit misbrug. Og de dårlige "ven"skaber er også røget. Han tog kontakt til mig juli sidste år efter 4 mdr uden nogen form for kontakt, og sagde, at det var familien, der var det eneste, der betød noget for ham. Han drikker ikke mere, kun hvad der er normalt, altså til fest engang imellem og sådan.  I dag er vi sammen igen. Jeg tør ikke tænke på, hvad der var sket, hvis jeg var blevet hos ham og forholdet var fortsat på den måde. Men det han havde brug for var en øjenåbner. Han oplevede hvordan det var at miste, og i dag kan han slet ikke forstå, hvordan han har kunnet behandle mig/os sådan og hader sig selv for det. Men vi er heldigvis startet på en frisk og leder nu efter lejlighed sammen.

Kan ikke råde dig til andet, end at gøre det forbi med ham. Tror ikke det nogensinde vil ændre sig, medmindre der virkelig sker noget, der får ham til at åbne øjnene for, hvad det er han mister/kan miste, hvis ikke han ændrer sig. Tror virkelig ikke, det er noget man "bare" kan snakke om, da det virker til at I har prøvet det.

Det at jeres søn er så "farsyg" kan godt have noget at gøre med, at han ikke er der for ham. Kender det fra mig selv og min lillebror, da jeg var barn. Det var far hele tiden, han var det uopnåelige.

Og er du nervøs for, om han vil kunne tage sig af ham på weekend, så stol på din bekymring, og lad dem ikke være alene sammen. Hvis faren protesterer mod det, så må han henvende sig til statsamtet,så de kan træffe en afgørelse. Der må du så fortælle om hvorfor du er bekymret over det, pga. hans drikkeri og hvad du ellers frygter. De ser på barnets tarv og ikke om forældrerens "ret" til at være alene med sit barn. Så bliver det højst sandsynligt til samvær under opsyn.  

Mht. depositum og indskud til ny lejlighed, skal du ikke være nervøs. Mangler man penge til sådan noget, kan man tage et indskudslån gennem kommunen. Det er rentefrit. Og der er en del hjælp at hente som enlig mor.

Håber du finder ud af det. Jeg ved bare fra mig selv af, at hvis det fortsætter,som du skriver, det er lige nu, så går du ned på et tidspunkt, og det vil ikke være fair for hverken dig eller jeres søn. Håber det bedste for dig/jer

 

puha sikke en histoie men dejligt at det virkede for jer

ja det er også det at jeg nok bliver nød til at gøre. men jeg tror nu ikke at jeg vil gå tilbage til ham, det har jeg alligevel ventet for mange år til at jeg kan få mig selv til. var ved at gå fra ham da vi havde kommet sammen i 3 år havde fundet en lejlighed og det hele men så kunne han ændre alt lige pludselsig og vi havde også mange gode år efter end til at vi skulle til at opdrage M, vi er slet ikke enige i opdragelsen og han kan slet ikke acptere at jeg opdrager på en anden måde end han gør.

men puha hvor er det hårdt at skulle tage stilling til det her. HADER det. og det er bare så nemt og forsætte hvor vi slap.

Anonym skriver:

puha sikke en histoie men dejligt at det virkede for jer

ja det er også det at jeg nok bliver nød til at gøre. men jeg tror nu ikke at jeg vil gå tilbage til ham, det har jeg alligevel ventet for mange år til at jeg kan få mig selv til. var ved at gå fra ham da vi havde kommet sammen i 3 år havde fundet en lejlighed og det hele men så kunne han ændre alt lige pludselsig og vi havde også mange gode år efter end til at vi skulle til at opdrage M, vi er slet ikke enige i opdragelsen og han kan slet ikke acptere at jeg opdrager på en anden måde end han gør.

men puha hvor er det hårdt at skulle tage stilling til det her. HADER det. og det er bare så nemt og forsætte hvor vi slap.

Man skal aldrig sige aldrig Sagde nemlig det samme. Var 100 % sikker. Var kommet helt over ham, men da vi så begyndte at ses igen, virkede det hele bare rigtigt. Er ikke nyforelsket og alt det der, men føler bare, at vi er den familie, vi skulle have været fra start. Og vi kan i dag snakke sammen, som vi ikke kunne før. Men hvis I er "vokset fra hinanden" eller hvad man siger, så finder du lykken et andet sted. Men det kan jo så også kun ske, hvis dette forhold ender. Uanset hvad, så tror jeg det er det bedste at gøre. Lyder i hvert fald på dig, at du har besluttet dig. Og så må man jo se hvad tiden bringer. Det kan kun blive bedre

Majeha skriver:

Man skal aldrig sige aldrig Sagde nemlig det samme. Var 100 % sikker. Var kommet helt over ham, men da vi så begyndte at ses igen, virkede det hele bare rigtigt. Er ikke nyforelsket og alt det der, men føler bare, at vi er den familie, vi skulle have været fra start. Og vi kan i dag snakke sammen, som vi ikke kunne før. Men hvis I er "vokset fra hinanden" eller hvad man siger, så finder du lykken et andet sted. Men det kan jo så også kun ske, hvis dette forhold ender. Uanset hvad, så tror jeg det er det bedste at gøre. Lyder i hvert fald på dig, at du har besluttet dig. Og så må man jo se hvad tiden bringer. Det kan kun blive bedre

ja man ska aldrig sige aldrig. jeg ved bare at mine følser siger at lige nu ville jeg bare godt være mig selv og selv kunne bestemme de simpleste ting så som at m skal have en knage op til sin jakke så han selv kan hænge den op. det må vi ikke få her for det ser ikke pænt ud. han må heller ikke få et gyngestativ for det passer ikke herrren. M har en sandkasse men der er ikke sand i den det er der i en bunke ved siden af fordi der skal fucking fliser under enden den kan fyldes!!! og sådan er det hele vejen igennem.

men jeg kan bare ikke tage mig sammen til at få det gjort forbi :-(

ved ikke hvordan jeg skal bære mig af. skal jeg have pakket en taske først eller skal jeg gøre det bagefter. ja jeg ved ike hvordan jeg skal gribe det hele and