jeg har lige haft den VILDESTE tudetur.. 
tænk at jeg skal være mor om 2 ugers tid, jeg skal føde, jeg skal presse hende ud af min krop, jeg skal ligge i smerte, jeg skal holde MIN datter, jeg skal amme og mærke hende og holde hende, jeg fatter det slet ikke 
jeg har drømt og ønsket inderligt at være mor siden.. ja gud ved hvor længe.. og nu sker det snart.. det er helt vildt.. jeg kom bare lige til at tænke over det efter jeg er kommet hjem fra sidste jordemoder besøg, og nu skal jeg snart føde...
undskyld mit indlæg, jeg er bare helt mør indeni..
Jeg får næsten kuldegysninger ved at læse dit indlæg. Det er SÅÅÅÅ STOOOOORT!
Man kan ikke måle det med noget andet. At blive mor er så vildt. Én ting er at få udløst spændingen ved at se, hvad der har gemt sig i maven. At mærke, dufte og amme. Noget andet er at opleve det gro og udvikle sig, at lære det lille menneske at kende. Det er så livsbekræftende. De salige smil man har på læberne har man aldrig haft før (kun som helt nyforelsket..haha).
En venindens mand sagde til mig for noget tid siden, at jeg bare skulle vente til, at de begyndte at kunne noget. Fx vinke, kravle, smile osv. Der bliver man fyldt med lykke. Det vil jeg give ham ret i. Man forstår slet ikke, hvad det indebærer før man står i det.
Du har det vildeste foran dig. NYD forventningens glæde..
Anmeld
