Hysterisk datter

Nu må jeg komme lidt af med hvor hysterisk min datter på 3½ år er..

Troede bare de var en fase vi skulle igennem men nu har den taget næsten et år og jeg er nogle dage ved at gå helt til grunde når hun har en slem dag

Hun er dele darn og har hun været siden hun var nogle måneder men her på det sidste er det bare blevet værre og værre syntes jeg..

Hun har det med at miste fatningen totalt vis hun bliver bedt om noget der ikke lige passer hende.. F.eks hun bliver bedt om at tage sit tøj på selv om morgenen da jeg sidder med den lille og skal give tøj på, dette vil hun gerne men vil ikke havde det tøj på der er lagt frem.. Jeg holder fast på at det er det tøj der er lagt frem og det er det hun skal tage på.. ender somregl med at hun hysterisk smider med alt hun kan komme i nærheden af, skriger og græder.. går ind på sit værelse og knalder døren i så hele hytten ryster

Jeg får så den lille i tøjet og må hente den store og nærmest med en helt kamp få smidt tøj på hende, børste tænder osv så vi kn komme ud af døren...

 

Nogle dage er der intet og hun er en lille engel og så sker der en lille ting som på 2 sec ændre alt og hun er nærmest djævlen selv..

Hun vil sjældent fortælle hvad der gør hende sur/ked af det jeg har prøvet alt jeg kan komme i tanke om men intet hjælper...

Dog har jeg bemærket at det er værst dagene efter hun kommer hjem fra samvær ca 2-3 dage efter hun er kommet hjem er det meget bedre og hun kan så efter at være faldet ned fortælle hvad hun blev så gal over..

De sidste to uger er hun så oveni begynde at true med at slå,bide, sparke, rive osv..både mig, min kæreste eller den mindste her hjemme...

Ved ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre for at hun igen er til at være i nærheden af uden at hun bliver hysterisk 20 gange på en dag og truer os her hjemme

 

Elsker hende og vil hende kun det bedste

Vis i har nogle råd eller ideer tager jeg imod med kys hånd

Anonym skriver:

Nu må jeg komme lidt af med hvor hysterisk min datter på 3½ år er..

Troede bare de var en fase vi skulle igennem men nu har den taget næsten et år og jeg er nogle dage ved at gå helt til grunde når hun har en slem dag

Hun er dele darn og har hun været siden hun var nogle måneder men her på det sidste er det bare blevet værre og værre syntes jeg..

Hun har det med at miste fatningen totalt vis hun bliver bedt om noget der ikke lige passer hende.. F.eks hun bliver bedt om at tage sit tøj på selv om morgenen da jeg sidder med den lille og skal give tøj på, dette vil hun gerne men vil ikke havde det tøj på der er lagt frem.. Jeg holder fast på at det er det tøj der er lagt frem og det er det hun skal tage på.. ender somregl med at hun hysterisk smider med alt hun kan komme i nærheden af, skriger og græder.. går ind på sit værelse og knalder døren i så hele hytten ryster

Jeg får så den lille i tøjet og må hente den store og nærmest med en helt kamp få smidt tøj på hende, børste tænder osv så vi kn komme ud af døren...

 

Nogle dage er der intet og hun er en lille engel og så sker der en lille ting som på 2 sec ændre alt og hun er nærmest djævlen selv..

Hun vil sjældent fortælle hvad der gør hende sur/ked af det jeg har prøvet alt jeg kan komme i tanke om men intet hjælper...

Dog har jeg bemærket at det er værst dagene efter hun kommer hjem fra samvær ca 2-3 dage efter hun er kommet hjem er det meget bedre og hun kan så efter at være faldet ned fortælle hvad hun blev så gal over..

De sidste to uger er hun så oveni begynde at true med at slå,bide, sparke, rive osv..både mig, min kæreste eller den mindste her hjemme...

Ved ikke mine levende råd for hvad jeg skal gøre for at hun igen er til at være i nærheden af uden at hun bliver hysterisk 20 gange på en dag og truer os her hjemme

 

Elsker hende og vil hende kun det bedste

Vis i har nogle råd eller ideer tager jeg imod med kys hånd

Puh jeg har ikke lige et godt råd, men det må da være hårdt:/ kan det være hun ikke har det så godt ved faren og det så går ud over jer? Det var bare lige en tankeHåber du får nogen gode råd du kan bruge

fønix skriver:

Puh jeg har ikke lige et godt råd, men det må da være hårdt:/ kan det være hun ikke har det så godt ved faren og det så går ud over jer? Det var bare lige en tankeHåber du får nogen gode råd du kan bruge

Jo det er hårdt men håber der er nogle der kan komme med et råd eller to.

Ved der de sidste 3 ud af 4 gange har været skinderi når hun har været på samvær og den ene gang stod hun lige ved siden af... så jeg har også haft den tanke at det måske er det der går hende på

Vi har også sådan en lille djævel nogle gange ligeså dejlig og kærlig hun ka være, ligeså sur og hysterisk kan hun være!! Hun bliver 3 år om to måneder..Det kan også komme af de mindste ting og hun lukker totalt af, er sket ik til at komme i kontakt med og ka stå og skrige det samme 100 gange (fatter som regel ik hva det er hun siger) når hun er blevet god igen og vi spørg ind til hva hun blev sur over, vil hun heller aldrig snakke om det Har desværre ik nogen gode råd, da vi selv godt kunne bruge det, men når hun bliver sådan giver vi hende et "time out" på sit værelse.. Hun får det antal minutter, som hun er gammel.. Altså nærmer vi os tre minutter, alene på værelset.. Så kan hun tænke over sagerne der, og som regel går der ik længe, før hun kommer og siger undskyld..

ved godt at dette ikke er helt pædagogoisk korrekt men med hensyn til tøjet så har min lille bøllemis på 2 samme  ture og det har vi fået afskaffet ved og sie og holde fast i ... så må du gå uden  og  2 gange gik hun udenfor i  body. ble , jakke og sko og det skal lige sige det var i marts måned så det var stadig køligt  sååå det  problem har vi ikke mere for hun ved at så er det bare ærgeligt  mor liger tøj frem  basta

 

med hensyn til samværet er det svært og udtale sig for jeg kender jo ikke jeres forhold og  den slags .. men det  lyder som om der  helt klart er noget og  tage fat i  samarbejde i mellem forældrer  for hun er ikke i balance jeres  pige håber  det kan hjælpe

 

hilsen hende den ikke helt pædagogisk korrektte

Lyder som min datter (3 år og 2 måneder) også er mange dage (om morgenen)

Mht tøjet så har vi gjort noget der har hjulpet her hjemme ved ikke om I kan bruge det.

Om aftenen inden vi går i gang med putningen, så går mig og datteren ind til skabet, her hænger hendes trøjer så hun kan nå og se dem (der hænger kun de trøjer som er sæsonpræget, dvs ingen vintertøj eller lign) her vælger hun så den bluse hun gerne vil have på næste dag. Derefter har jeg en kurv med underbusker og stømper som jeg tager ned og hun så vælger fra. Til sidst tager jeg et par bukser (dem er hun nemlig åbenbart ligeglad med hvad skal være for nogle). Det hele tager kun et par min. så hænger jeg det på en bøjle og sætter den på ydersiden af skabet.

Når hun så vågner om morngenen er der ikke længere problemer med hvilke tøj hun skal have på, for hun har jo selv valgt det.

Det resulterer så I at hun i perioder har en "yndlingstrøje" som hun så bare vil have på hele tiden, og så må det bare være sådan.

Når min datter får den forkerte fod ud af sengen om morgen, skal vi VIRKELIG være tålmodige fordi hun kan være virkelig streng. Og det er ikke så svært pt, men snart kommer der en lillesøster og så er det jo ikke sådan lige til.

Ville nok give tinasmor ret. Har ikke selv sådan en størrelse (endnu), men ved hvordan min kærestes lillebror, og min egen kusine har været mht det.

Min moster gav efter, hvilket så bare resultede i, at hun nu er 9 år, og ENDNU mere hys.

Min svigermor gav hendes søn valget mellem 2 sæt tøj. Hvis ikke han ville ha de bukser på, kunne han vælge de andre, og det hjalp. Nu er han ligeglad med hvad tøj han skal ha på. Så det er ikke kun piger

Ej undskyld, men jeg kunne altså ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, da du sagde hun truer jer alle sammen. Og nej, det er bestemt ikke sjovt.. Ved ikke hvad jeg forestillede mig  Det må være helt vildt at se en så "lille" pige gå sådan amok. :/

Men....min søster er godt nok snart 8, men hun er også delebarn, dog hver anden uge, en uge af gangen hvert sted, men når hun kommer hjem er hun præcis lige sådan. Nøj et møgfald vi alle sammen får de første dage hun er kommet hjem til min mor! Og så er det jo så frustrerende når hun skal afsted igen, for så er hun jo liiiige blevet "normal" og man ved, at man så skal starte forfra når hun kommer igen efter et besøg ved hendes far..

Jeg aner ikke hvad det er, men jeg kunne have en forestilling om, i hvertfald for min søster, hun er forvirret over at skulle omstille sig så meget hver gang, fordi det jo er to forskellige liv, og reglerne osv er forskellige..

Blev vidst lidt rodet, men du er ikke ene om det problem der!

camilla28 skriver:

ved godt at dette ikke er helt pædagogoisk korrekt men med hensyn til tøjet så har min lille bøllemis på 2 samme  ture og det har vi fået afskaffet ved og sie og holde fast i ... så må du gå uden  og  2 gange gik hun udenfor i  body. ble , jakke og sko og det skal lige sige det var i marts måned så det var stadig køligt  sååå det  problem har vi ikke mere for hun ved at så er det bare ærgeligt  mor liger tøj frem  basta

 

med hensyn til samværet er det svært og udtale sig for jeg kender jo ikke jeres forhold og  den slags .. men det  lyder som om der  helt klart er noget og  tage fat i  samarbejde i mellem forældrer  for hun er ikke i balance jeres  pige håber  det kan hjælpe

 

hilsen hende den ikke helt pædagogisk korrektte

Det synes jeg sgu er iorden -hun fandt vel ud af, at det var hamrende koldt

Jeg er også en af dem der kunne finde på det samme. Eller den med at smide sig i en butik, lige som ens barn gør, hvis de ikke får hvad de peger på og begynder at skrige og kaste sig ned på jorden. Det kunne jeg også finde på. Så tror jeg sgu heller ikke de gør det igen. Nå sidespring.

Tak for jeres råd

Jeg har dog prøvet både med at finde tøj med hende om aftenen det vil hun så bare ikke havde på dagen efter

Har også prøvet at sige at har hun ikke tøjet på må vi bare gå som hun er.. Dette resulterede i at i febuar måned gik jeg i børnehave med en datter i hånden kun i bukser og undertrøje og det generede hende ikke og sker stadig nogle dage hun kommer ud af døren sådan for hun er bedøvende ligeglad

Med hensyn til samvær snakker hendes far og mig sammen ofte og samarbejder normalt men lige med det at de skintes foran min datter mener han ikke jeg skal blande mig i og at jeg da kan være ligeglad med hvad der sker der hjemme