Tak for alle jeres svar.
Først vil jeg lige sige at vi forsøger at få hende flyttet af geografiske årsager, men situationen har selvfølgelig også lidt indflydelse på det.
Jeg synes også det ville være lidt uretfærdigt at gå til Pædagogen først, uden at have nævnt det for DP.
Min kæreste mener jo også at jeg bare skal være "hård" og sige det til hende, men nu er det sådan at det hver dag er mig der både henter og afleverer, så han oplever jo ikke selv situationen.
Jeg tror det havde været nemmere hvis jeg havde sagt noget til det i begyndelsen, men vi er "nybegyndere" indenfor den verden og også de første i vennekredsen, så har ikke den store erfaring med hvordan tingene "plejer" at være. DP nævnte selv den første dag vi var der at han godt kunne være lidt et pyllerhoved og meget morsyg når de andre børns forældre var til stede, så i lang tid har jeg egentlig bare følt at jeg måske overreagerede eller var for snerpet, men nu kan jeg jo se at min datter er bange for ham og bliver ked af det når han råber af hende..
Åh, jeg synes det er svært. Jeg kan jo heller ikke bare sige "din søn er simpelthen for led ved min datter.. etc. .."
Føler nærmest at jeg bliver nødt til at vente til der næste gang opstår en træls situation. Jeg synes jo ikke det ville være ret sjovt hvis det skulle skabe et dårligt forhold, da man jo på mange måder er tæt involveret når ens barn går i DP.
Jeg har bare heller ikke rigtig nogen forslag til hvordan man kan løse det, ex om morgenen. Han bor der jo, så han er der jo hele tiden...
Anmeld