Er træt af det

Hej piger.

Så fik jeg også brug for at lette hjertet en gang. Som vi fleste nok har engang imellem.

Er så mega træt af at min kæreste beklager sig over mig hele tiden. Lige meget hvad jeg gør, kan han altid finde noget negativt ved det.

Er 30+3 henne, og humørsvingningerne er ikke så slemme mere, og slet ikke efter solen er kommet frem(Er faktisk rigtig glad hele tiden)

Så kommer jeg hjem fra skolen idag, i højt humør og begynder at fortælle ham om nogle sjove episoder. Og om idioten ikke ber' mig om at tie' stille, fordi han er træt af at hører på mig !!!

I starten a graviditeten brokkede han sig over jeg hele tiden var negativ. Det skal så siges at det ikke kun var pga. hormonerne men også en masse andre ting mht. uddannelse osv. og det sagde han på daværede tidspunkt at han havde forståelse for.

Og når jeg så endelig begynder at være glad hele tiden, og har lyst til at dele mine gode dage med ham. ber' han mig om at tie stille . Faktisk da vi var nede og leje film bad han mig om at holde kæft, så han kunne få noget ro engang imellem. Helt ærlig. Er snart træt af at lige meget hvad jeg gør eller siger, er det bare aldrig godt nok. Og har selvfølgelig snakket med ham om det FLERE gange, men han kan ikke selv se at det sorger mig.

Er det mig den er helt gal med eller hvad ??

Puha havde bare brug for at komme ud med det.

Hilsen en trist og forvirret gravid pige.

Nej da slet ikke.. Min kæreste skulle lige prøve snakke sådan til mig.. Det er da virkelig respektløst..

Den lykkelige skriver:

Nej da slet ikke.. Min kæreste skulle lige prøve snakke sådan til mig.. Det er da virkelig respektløst..

Finder mig heller ikke i det. Men har virklig lyst til at finde min egen lejlighed, for det lyder ikke på ham som om han gider dele min lykke .

Anonym skriver:

Hej piger.

Så fik jeg også brug for at lette hjertet en gang. Som vi fleste nok har engang imellem.

 

Er så mega træt af at min kæreste beklager sig over mig hele tiden. Lige meget hvad jeg gør, kan han altid finde noget negativt ved det.

Er 30+3 henne, og humørsvingningerne er ikke så slemme mere, og slet ikke efter solen er kommet frem(Er faktisk rigtig glad hele tiden)

Så kommer jeg hjem fra skolen idag, i højt humør og begynder at fortælle ham om nogle sjove episoder. Og om idioten ikke ber' mig om at tie' stille, fordi han er træt af at hører på mig !!!

I starten a graviditeten brokkede han sig over jeg hele tiden var negativ. Det skal så siges at det ikke kun var pga. hormonerne men også en masse andre ting mht. uddannelse osv. og det sagde han på daværede tidspunkt at han havde forståelse for.

 

Og når jeg så endelig begynder at være glad hele tiden, og har lyst til at dele mine gode dage med ham. ber' han mig om at tie stille . Faktisk da vi var nede og leje film bad han mig om at holde kæft, så han kunne få noget ro engang imellem. Helt ærlig. Er snart træt af at lige meget hvad jeg gør eller siger, er det bare aldrig godt nok. Og har selvfølgelig snakket med ham om det FLERE gange, men han kan ikke selv se at det sorger mig.

Er det mig den er helt gal med eller hvad ??

Puha havde bare brug for at komme ud med det.

 

Hilsen en trist og forvirret gravid pige.

Nej..du er bestemt ikke gal på den..hvad bilder han sig egentligt ind..sådan et forkælet og egoistisk barn

Der var lige nogen, der skulle tale til mig på den måde, og vedkommende ville aldrig gøre det igen.
Hvis jeg var dig, så ville jeg melde ud at enten behandler han dig med respekt eller også så er det ud makker.
Du skal ikke bruge dit og barnets liv på en far, der har så lidt respekt for dets mor, og som er så dårligt et forbillede...vil du virkeligt have at barnet skal vokse op med at høre på hvordan han nedgør dig??
Spørg ham lige ud om han er vokset op med at hans forældre talte sådan til hinanden, for hvis de gjorde, så er det på tide at han lærer, at det gør man ikke der hvor du kommer fra.
Så tommelskruerne på..og vær en skrapper og træk grænsen...og ellers er du bedre tjent uden ham.

Kærligst
Sussie

Anonym skriver:

Finder mig heller ikke i det. Men har virklig lyst til at finde min egen lejlighed, for det lyder ikke på ham som om han gider dele min lykke .

Hvad vil han gøre, når der er en baby, der skriger igen og igen og igen og......???

Anonym skriver:

Hej piger.

Så fik jeg også brug for at lette hjertet en gang. Som vi fleste nok har engang imellem.

 

Er så mega træt af at min kæreste beklager sig over mig hele tiden. Lige meget hvad jeg gør, kan han altid finde noget negativt ved det.

Er 30+3 henne, og humørsvingningerne er ikke så slemme mere, og slet ikke efter solen er kommet frem(Er faktisk rigtig glad hele tiden)

Så kommer jeg hjem fra skolen idag, i højt humør og begynder at fortælle ham om nogle sjove episoder. Og om idioten ikke ber' mig om at tie' stille, fordi han er træt af at hører på mig !!!

I starten a graviditeten brokkede han sig over jeg hele tiden var negativ. Det skal så siges at det ikke kun var pga. hormonerne men også en masse andre ting mht. uddannelse osv. og det sagde han på daværede tidspunkt at han havde forståelse for.

 

Og når jeg så endelig begynder at være glad hele tiden, og har lyst til at dele mine gode dage med ham. ber' han mig om at tie stille . Faktisk da vi var nede og leje film bad han mig om at holde kæft, så han kunne få noget ro engang imellem. Helt ærlig. Er snart træt af at lige meget hvad jeg gør eller siger, er det bare aldrig godt nok. Og har selvfølgelig snakket med ham om det FLERE gange, men han kan ikke selv se at det sorger mig.

Er det mig den er helt gal med eller hvad ??

Puha havde bare brug for at komme ud med det.

 

Hilsen en trist og forvirret gravid pige.

Stakkels dig..... 

Det skal du ikke finde dig i, glæder han sig slet ikke til at i skal være forældre??

SussieThyssen skriver:

Nej..du er bestemt ikke gal på den..hvad bilder han sig egentligt ind..sådan et forkælet og egoistisk barn

Der var lige nogen, der skulle tale til mig på den måde, og vedkommende ville aldrig gøre det igen.
Hvis jeg var dig, så ville jeg melde ud at enten behandler han dig med respekt eller også så er det ud makker.
Du skal ikke bruge dit og barnets liv på en far, der har så lidt respekt for dets mor, og som er så dårligt et forbillede...vil du virkeligt have at barnet skal vokse op med at høre på hvordan han nedgør dig??
Spørg ham lige ud om han er vokset op med at hans forældre talte sådan til hinanden, for hvis de gjorde, så er det på tide at han lærer, at det gør man ikke der hvor du kommer fra.
Så tommelskruerne på..og vær en skrapper og træk grænsen...og ellers er du bedre tjent uden ham.

Kærligst
Sussie

Jeg ved at han har haft en rigtig god opdragelse. Og jeg har også spurgt ham, om han vil have jeg skal være en kælling overfor ham igen, for så skal han da nok få en sviner i ny og næ. Men det ville han jo ikke have, han vil bare gerne have luft siger han.

MEN, jeg ved jo ikke hvornår jeg så skal

holde min kæft' eller hvornår jeg ikke kan ''tillade'' mig at være glad. Altså synes bare ikke det kan være rigtigt. Han plejer ikke at snakke så grimt til mig.

jeg ved at han står med en svendeprøve lige rundt om hjørnet, men han gik med til at få et barn. så synes ikke han kan være det bekendt. Tager en snak med ham imorgen, om hvad fanden han vil med dette her forhold. For det her holder jeg sku ikke til i længden.

Rockertand skriver:

Hvad vil han gøre, når der er en baby, der skriger igen og igen og igen og......???

Det spurgte jeg ham faktisk om her forleden. Og det vidste han virkelig ikke, hvad han skulle svarer på.

Ved han stresser over at han snart skal til svendeprøve. Men synes ærlig talt ikke det kan være en undskyldning til at, han behandler mig som en sæk lort, for at sige det ligeud.

Finder mig ikke i noget fra nogen, og så er det ligemeget om det er familie eller folk på gaden, de skal nok hører min mening.

Men havde sådan brug for at få lettet hjertet, inden jeg tager en snak med ham..  Synes altid det hjælper at få det ud til nogle forstående kvinder først.

Lollo1987 skriver:

Stakkels dig..... 

Det skal du ikke finde dig i, glæder han sig slet ikke til at i skal være forældre??

Altså når han snakker med hans familie og hans vennekreds lyder det som om at han glæder sig helt vildt. Men for mig lyder det ikke som om det er så stort for ham, som det er for mig.

Han skal op til svendeprøve lige om hjørnet, så han har jo selvfølgelig rigtig meget i tankerne pt. og det har jeg også stor forståelse for. Men synes godt han kunne dele glædes lidt mere .. :/