Den ringeste kæreste i verden

Det er jeg Er i 18. uge, og en møgdårlig kæreste. Synes graviditeten tærer hårdt på mig. På mange måder har jeg det godt fysisk, men efter jeg er blevet gravid er jeg blevet frygtelig irritabel, pirrelig og hormonel, og generelt meget i dårligt humør. Tilmed er det meget varmt lige nu, og jeg kan slet ikke være nogen steder, synes jeg. Og det går ud over kæresten. Jeg fortæller ham self. hver dag, hvor højt jeg elsker ham, og verbal kærlighed mangler der ikke fra min side af, men han har sagt flere gange, at han savner nærhed. At være tæt på mig! Bare ligge og putte, holde om hinanden, nusse og snakke. 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg slet ikke kan ha' den slags lige nu, men mine bryster gør ondt, og synes det er ubehageligt, hvis han holder om min mave, og mine lår er hele tiden varme, så der er jo snart ikke flere steder han kan røre mig. Og jeg ved, at det er pisse hårdt for ham ikke at være tæt på mig.

Hvad skal jeg gøre? I dag er første dag han er i skole i lang tid pga. ferie osv., og nu han ikke er her, kan jeg mærke en forfærdelig skyldfølelse komme snigende. Jeg har verdens dejligste og mest tålmodige kæreste, og så kan jeg ikke en gang give ham nærhed 

Jeg elsker ham jo så højt!! Jeg ved godt, at jeg "bare skal tage mig sammen", men kan simpelthen ikke komme af med det her irritable humør og den der "kan ikke være i egen krop"-fornemmelse Har self. fortalt ham alt dette, men self. skal der også være nærhed mellem os, manden savner mig jo

Anonym skriver:

Det er jeg Er i 18. uge, og en møgdårlig kæreste. Synes graviditeten tærer hårdt på mig. På mange måder har jeg det godt fysisk, men efter jeg er blevet gravid er jeg blevet frygtelig irritabel, pirrelig og hormonel, og generelt meget i dårligt humør. Tilmed er det meget varmt lige nu, og jeg kan slet ikke være nogen steder, synes jeg. Og det går ud over kæresten. Jeg fortæller ham self. hver dag, hvor højt jeg elsker ham, og verbal kærlighed mangler der ikke fra min side af, men han har sagt flere gange, at han savner nærhed. At være tæt på mig! Bare ligge og putte, holde om hinanden, nusse og snakke. 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg slet ikke kan ha' den slags lige nu, men mine bryster gør ondt, og synes det er ubehageligt, hvis han holder om min mave, og mine lår er hele tiden varme, så der er jo snart ikke flere steder han kan røre mig. Og jeg ved, at det er pisse hårdt for ham ikke at være tæt på mig.

Hvad skal jeg gøre? I dag er første dag han er i skole i lang tid pga. ferie osv., og nu han ikke er her, kan jeg mærke en forfærdelig skyldfølelse komme snigende. Jeg har verdens dejligste og mest tålmodige kæreste, og så kan jeg ikke en gang give ham nærhed 

Jeg elsker ham jo så højt!! Jeg ved godt, at jeg "bare skal tage mig sammen", men kan simpelthen ikke komme af med det her irritable humør og den der "kan ikke være i egen krop"-fornemmelse Har self. fortalt ham alt dette, men self. skal der også være nærhed mellem os, manden savner mig jo

Hvis du ikke har lyst synes jeg ikke du skal tvinges til det..... Tror der er normale følelser du har, der sker jo en masse ting i din krop skal du tænke på.....
Men selvfølgelig skal kæresten ikke lide under at du er gravid :-) Kunne du ikke arrangere en rigtig romatisk date, og på den måde give ham nærhed osv.... det kunne jo også være du havde brug for det, også er det mulighed for at komme lidt væk hjemmefra :-)

Ellers må du overveje hvordan du kommer af med det dårlige humør...

Held og lykke :-)

Jeg forventede et ordentligt møgfald om din kæreste, da jeg læste din overskrift, men blev positivt overrasket over, at det var dig selv du mente og at du er utrolig glad for din kæreste 

Jeg har også haft det svært ved fysisk nærhed under mine graviditeter og nogle gange føler jeg ikke han har forståelse for min situation, men han er en meget dejlig mand og prøver på at forstå og hjælpe mig.

Hvordan ville du have det med at gå ture på stranden eller i skoven og holde i hånd og snakke? Det nytter ikke noget at sige 'nul nærhed, basta' eller 'sex HVER aften!'  

Vi er kommet dertil at vi snakker meget åbent om vores sexuelle forhold p.t., fordi jeg nu er så gravid, at det spontane ikke helt duer uden smerte osv. Vi snakker inden aften, om vi skal være lidt sammen, snakker om, hvilken stilling jeg bedst kan holde til osv. Det er døduromantisk, men det viser mig alligevel, at han tager hensyn og elsker mig. Heller det end at afvise hvert forsøg. Så er man jo også forberedt.

Mht at blive holdt om om natten, så synes jeg personligt, at en hånd på hoften er bedste. Kan heller ikke lide en hånd på mave eller bryster p.t., for som du siger så er det varmt og hvis han skulle falde i søvn, så har jeg meget svært med at flytte mig om natten.

Prøv at se, om du kan komme med nogle konstruktive forslag til, hvordan I kan bevare nærhed når du har lidt svært ved det. Du er ikke alene med følelsen af, at man bare vil være i fred samtidig med at man vil at ens kæreste/mand skal føle sig elsket. Og den åbenbaring gør dig til den bedste kæreste i verden 

Jeg havde det som dig da jeg var gravid, og jeg havde også rigtig dårlig samvittighed overfor min kæreste.

Min kæreste og jeg snakkede rigtig meget om hvordan vi kunne finde en god balance, og vi endte med et system hvor vi "kærtegnede verbalt". Når jeg gerne ville have puttet/nusset/kysset/sexet, men simpelthen ikke kunne holde det ud, fortalte jeg ham hvad jeg ville have gjort hvis min krop ikke var et helvede. Ikke som telefonsex, men helt faktuelt: "Hvis jeg havde haft det godt havde du fået et kæmpe knus/kys lige nu." eller "Jeg synes simpelthen du er så dejlig - under normale omstændigheder ville jeg have forført dig nu/i aften". Det virkede lidt fjollet i starten, men der gik ikke særlig lang tid inden det var helt naturligt.

Selvfølgelig savnede min kæreste (og jeg) stadig en masse, men på denne måde kunne jeg bekræfte ham i at han var en god mand uden at skulle overskride mine egne grænser. Og når jeg så endelig havde bare den mindste smule overskud, så blev den også brugt på ham

Åh ja,.. man må bære over med en gravid kvinde.

Min kæreste kunne have slået mig ihjel! ha ha

Anonym skriver:

Det er jeg Er i 18. uge, og en møgdårlig kæreste. Synes graviditeten tærer hårdt på mig. På mange måder har jeg det godt fysisk, men efter jeg er blevet gravid er jeg blevet frygtelig irritabel, pirrelig og hormonel, og generelt meget i dårligt humør. Tilmed er det meget varmt lige nu, og jeg kan slet ikke være nogen steder, synes jeg. Og det går ud over kæresten. Jeg fortæller ham self. hver dag, hvor højt jeg elsker ham, og verbal kærlighed mangler der ikke fra min side af, men han har sagt flere gange, at han savner nærhed. At være tæt på mig! Bare ligge og putte, holde om hinanden, nusse og snakke. 

Jeg ved ikke, hvorfor jeg slet ikke kan ha' den slags lige nu, men mine bryster gør ondt, og synes det er ubehageligt, hvis han holder om min mave, og mine lår er hele tiden varme, så der er jo snart ikke flere steder han kan røre mig. Og jeg ved, at det er pisse hårdt for ham ikke at være tæt på mig.

Hvad skal jeg gøre? I dag er første dag han er i skole i lang tid pga. ferie osv., og nu han ikke er her, kan jeg mærke en forfærdelig skyldfølelse komme snigende. Jeg har verdens dejligste og mest tålmodige kæreste, og så kan jeg ikke en gang give ham nærhed 

Jeg elsker ham jo så højt!! Jeg ved godt, at jeg "bare skal tage mig sammen", men kan simpelthen ikke komme af med det her irritable humør og den der "kan ikke være i egen krop"-fornemmelse Har self. fortalt ham alt dette, men self. skal der også være nærhed mellem os, manden savner mig jo

ÅH du godeste! Lige som det første: Det er du altså ikke den eneste i verden der føler/oplever!

Jeg har det på NØJAGTIG samme måde, og når skyldfølelsen så indtræder så bliver jeg i dårligere humør og det går også udover manden og så kører den onde cirkel!!!

MEN! Har haft en rigtig god dag i dag... Manden er på arbejde og jeg har været ved frisøren og bare sørget for at hygge om mig så når manden kommer hjem, er det til en glad kæreste!

Du kunne måske prøve det samme... Nærhed for mit vedkommende er træls for tiden fordi jeg føler mig SÅ klam, så gør noget for dig selv så du (trods det hele) føler dig lidt dejlig Det vil garanteret hjælpe søde.

Mor til prinsessen :-) skriver:

Hvis du ikke har lyst synes jeg ikke du skal tvinges til det..... Tror der er normale følelser du har, der sker jo en masse ting i din krop skal du tænke på.....
Men selvfølgelig skal kæresten ikke lide under at du er gravid :-) Kunne du ikke arrangere en rigtig romatisk date, og på den måde give ham nærhed osv.... det kunne jo også være du havde brug for det, også er det mulighed for at komme lidt væk hjemmefra :-)

Ellers må du overveje hvordan du kommer af med det dårlige humør...

Held og lykke :-)

Tak for svar! Ved godt man aldrig skal tvinges til noget, men jeg synes også bare der er for mange kvinder der bliver mig-fokuserede, når de er gravide og glemmer, at manden altså også har behov, der skal tages hensyn til. Nu mener jeg ikke nødvendigvis seksuelle, men også følelsesmæssige. Det er derfor, at jeg gerne vil tage mig sammen, for jeg synes ikke, at han skal glemmes i processen.. For han har jo bidraget til dette liv, og det er også hans barn, selvom det er mig, der bærer på det

Men en lille date er ikke en ringe idé! Måske en biftur, det ved jeg han elsker..

Marita skriver:

Jeg forventede et ordentligt møgfald om din kæreste, da jeg læste din overskrift, men blev positivt overrasket over, at det var dig selv du mente og at du er utrolig glad for din kæreste 

Jeg har også haft det svært ved fysisk nærhed under mine graviditeter og nogle gange føler jeg ikke han har forståelse for min situation, men han er en meget dejlig mand og prøver på at forstå og hjælpe mig.

Hvordan ville du have det med at gå ture på stranden eller i skoven og holde i hånd og snakke? Det nytter ikke noget at sige 'nul nærhed, basta' eller 'sex HVER aften!'  

Vi er kommet dertil at vi snakker meget åbent om vores sexuelle forhold p.t., fordi jeg nu er så gravid, at det spontane ikke helt duer uden smerte osv. Vi snakker inden aften, om vi skal være lidt sammen, snakker om, hvilken stilling jeg bedst kan holde til osv. Det er døduromantisk, men det viser mig alligevel, at han tager hensyn og elsker mig. Heller det end at afvise hvert forsøg. Så er man jo også forberedt.

Mht at blive holdt om om natten, så synes jeg personligt, at en hånd på hoften er bedste. Kan heller ikke lide en hånd på mave eller bryster p.t., for som du siger så er det varmt og hvis han skulle falde i søvn, så har jeg meget svært med at flytte mig om natten.

Prøv at se, om du kan komme med nogle konstruktive forslag til, hvordan I kan bevare nærhed når du har lidt svært ved det. Du er ikke alene med følelsen af, at man bare vil være i fred samtidig med at man vil at ens kæreste/mand skal føle sig elsket. Og den åbenbaring gør dig til den bedste kæreste i verden 

Tak for dit søde svar! Jeg synes nemlig altid, at mændene svines så meget til, og det ville være så nemt at sige: "Ih, han er bare så belastende, fordi han bare vil være tæt på mig hele tiden", men det er da bare dejligt, at han er så kærlig, det er jo mig der har "fejlen". Heldigvis kommunikerer vi rigtig godt, og vi taler meget om tingene, så jeg ved, at han forstår, at det ikke er ham, der er noget galt med. Men at jeg bare har det så vaaarmt og træls i min krop

Men det er nogle god idéer du kom med det, vil prøve at få dem ind i vores hverdag. Jeg er også begyndt at øve mig på lige en gang imellem, at gå hen og ligge armene om ham og fortælle ham jeg elsker ham, imens jeg aer ham. Og spørge om han ikke vil putte lidt. Kan mærke, det gør ham glad. Det er ikke altid jeg har så meget lyst, men synes det er vigtigt at gå på kompromis og ikke glemme hinanden. han er jo en del af processen, selvom det er mig, der har "besværet", og jeg elsker ham jo højere end nogen anden!

Men ja, særligt det der med at blive holdt om om natten. Det kan jeg slet ikke! Så vil jeg hellere selv lige ligge en arm om ham, så jeg er fri til at flytte mig

pokulati skriver:

Jeg havde det som dig da jeg var gravid, og jeg havde også rigtig dårlig samvittighed overfor min kæreste.

Min kæreste og jeg snakkede rigtig meget om hvordan vi kunne finde en god balance, og vi endte med et system hvor vi "kærtegnede verbalt". Når jeg gerne ville have puttet/nusset/kysset/sexet, men simpelthen ikke kunne holde det ud, fortalte jeg ham hvad jeg ville have gjort hvis min krop ikke var et helvede. Ikke som telefonsex, men helt faktuelt: "Hvis jeg havde haft det godt havde du fået et kæmpe knus/kys lige nu." eller "Jeg synes simpelthen du er så dejlig - under normale omstændigheder ville jeg have forført dig nu/i aften". Det virkede lidt fjollet i starten, men der gik ikke særlig lang tid inden det var helt naturligt.

Selvfølgelig savnede min kæreste (og jeg) stadig en masse, men på denne måde kunne jeg bekræfte ham i at han var en god mand uden at skulle overskride mine egne grænser. Og når jeg så endelig havde bare den mindste smule overskud, så blev den også brugt på ham

Det er faktisk en god idé! For så ved han jo også, at det ikke er fordi, at man ikke elsker ham, men at det udelukkende er overskuddet! Tak for det råd

Hanne_mor skriver:

Åh ja,.. man må bære over med en gravid kvinde.

Min kæreste kunne have slået mig ihjel! ha ha

Hi hi, ja min kæreste er også begyndt at sige, når jeg vrisser over noget åndssvagt (fx for HELVEDE hvor er min SKO!?), om jeg nu er 'gravid' igen. Hehe. Og så griner han lidt af det! hellere det end at han bliver sur over det