Helt græde færdig

Øv øv øv Jeg stemmer for kø kultur!! Det er skide hårdt - men det er ok at være ked af det og slået ud

Jeg har på fornemmelsen at min bror og hans kone venter sig igen og jeg har taget "sorgerne" på forskud... Det er da tilgengæld for dumt, for jeg ved jo ikke om der er noget eller ej...

Kan godt forstå, at det er hårdt Men det er jo også helt naturligt med den proces vi er igennem..

Mange  og  herfra

Anonym skriver:

Ja det er sgu hvad jeg er. og desværre ikke af glæde.

Har lige fået at vide at jeg skal være moster igen. Denne gang er det min anden søster som venter sig.  

Det er f.... så skide hårdt at de nu også skal have en lille en. Især når nu vi startede PB først og det så er så skide nemt for de to andre.

Det er selvfølgelig dejligt for dem og jeg er også glad på deres vejne, men hold nu op hvor er det pisse svært og det er virkeligt ubehageligt at have det sådan her.

Jeg ved det går over, når jeg har fået lov til at sunde mig lidt og glæder mig da også til en lille ny mere i familien, men gud hvor det hårdt lige nu.

åh kender det så godt..man har slet ikke over erskud til at glæde sig på andres vejen når ens verden ikke består af meget andet end savnet på netop det alle andre synes at få så let.

Sidst jeg havde det sådan som du beskriver blev jeg også bare så ked af, at jeg nu for alvor var kommet dertil hvor jeg ikke længere kunne glæde mig på andres vejne. Det var hårdt at erkende, at det nu stak så dybt, at jeg kunne bryde ud i gråd over andres lykke. Men som min kæreste sagde så er det jo ikke dem det handler om, men det vi selv mangler og sørger over at ikke kunne få.

Jeg ved det nok skal lykkes for os alle..vejen er bare længere for os..

Stort 

Det er bare så frygteligt svært at gennemgå de følelser og også for omgivelserne. Det er forfærdeligt uretfærdigt at nogen ikke bare har så let ved det som andre og kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være, men har oplevet bekendte  med problemet og har en ide om hvor det slider på hele deres liv. Lige nu har jeg en bror og hans kæreste som har kæmpet længe og da jeg selv har barn, er gravid og alle mine andre søskende har børn, er der ingen af os der har lyst til at fortælle dem det, for kan slet ikke tænke mig til, hvor lidt de har brug for at høre det i deres situation. Så ingen af os har sagt noget selvom jeg er halvvejs og hvis vi skal have noget familiekomsammen til sommer vil de jo uundgåeligt kunne se det og synes også det virker vildt dårligt, hvis de så ikke har fået det af vide og gør sig tanker om det. Men villle bare så gerne det lykkes for dem og man vil jo helst skåne dem for det stressmoment det udgår for dem, at høre om andres graviditeter. Kan også kun sige, at det er helt forståeligt at du har de følelser du har og det er jeg sikker på din famile også forstår, selvom ingen ord rækker i den sammenhæng. Håber virkelig det lykkedes også for dig snart at stå med den ønskede graviditet.. 

Lou87 skriver:

Åhr din stakkel..
Kan godt forstå sådan nogle blikke de også bare sidder fast..
Men jeg tror i sidste ende det er bedre de kender til det end ikke.
For det er godt du har nogen der tænker på dig.

Du får lige en krammer herfra også.

Ja, jeg er også glad for at de kender til vores kamp. Det gør det jo noget nemmere især i sådanne øjeblikke.

baby84 skriver:

åh kender det så godt..man har slet ikke over erskud til at glæde sig på andres vejen når ens verden ikke består af meget andet end savnet på netop det alle andre synes at få så let.

Sidst jeg havde det sådan som du beskriver blev jeg også bare så ked af, at jeg nu for alvor var kommet dertil hvor jeg ikke længere kunne glæde mig på andres vejne. Det var hårdt at erkende, at det nu stak så dybt, at jeg kunne bryde ud i gråd over andres lykke. Men som min kæreste sagde så er det jo ikke dem det handler om, men det vi selv mangler og sørger over at ikke kunne få.

Jeg ved det nok skal lykkes for os alle..vejen er bare længere for os..

 

Det er pisse hårdt ikke at kunne glæde sig over andres lykke. Og det gør mig bare endnu mere ked af det og det er jo en ond cirkel..

Anonym skriver:

Stort 

Det er bare så frygteligt svært at gennemgå de følelser og også for omgivelserne. Det er forfærdeligt uretfærdigt at nogen ikke bare har så let ved det som andre og kan slet ikke sætte mig ind i hvor hårdt det må være, men har oplevet bekendte  med problemet og har en ide om hvor det slider på hele deres liv. Lige nu har jeg en bror og hans kæreste som har kæmpet længe og da jeg selv har barn, er gravid og alle mine andre søskende har børn, er der ingen af os der har lyst til at fortælle dem det, for kan slet ikke tænke mig til, hvor lidt de har brug for at høre det i deres situation. Så ingen af os har sagt noget selvom jeg er halvvejs og hvis vi skal have noget familiekomsammen til sommer vil de jo uundgåeligt kunne se det og synes også det virker vildt dårligt, hvis de så ikke har fået det af vide og gør sig tanker om det. Men villle bare så gerne det lykkes for dem og man vil jo helst skåne dem for det stressmoment det udgår for dem, at høre om andres graviditeter. Kan også kun sige, at det er helt forståeligt at du har de følelser du har og det er jeg sikker på din famile også forstår, selvom ingen ord rækker i den sammenhæng. Håber virkelig det lykkedes også for dig snart at stå med den ønskede graviditet.. 

Min søster synes også det var svært at skulle fortælle det, men jeg er glad for at de har fortalt det og jeg vil nu anbefale dig at i får det fortalt.

For hvis de havde holdt det skjult indtil det ikke kunne undgåes at ses, så tror jeg, at jeg ville blive lige så ked af det. Men også ked af at de ikke ville dele glæden med os. Forstår du?!?

Men fortæl det evt til dem, en dag hvor det bare er jer sammen. Synes i hvert fald ikke at de skal finde ud af det til en eller anden familie fest.

Anonym skriver:

Min søster synes også det var svært at skulle fortælle det, men jeg er glad for at de har fortalt det og jeg vil nu anbefale dig at i får det fortalt.

For hvis de havde holdt det skjult indtil det ikke kunne undgåes at ses, så tror jeg, at jeg ville blive lige så ked af det. Men også ked af at de ikke ville dele glæden med os. Forstår du?!?

Men fortæl det evt til dem, en dag hvor det bare er jer sammen. Synes i hvert fald ikke at de skal finde ud af det til en eller anden familie fest.

Har du helt ret i.. Det er bare så svært at vide hvordan man gør det rigtigt men ja kan kun give dig ret i at det heller ikke er sjovt at finde ud af det til en fest. Tak for rådet..

Anonym skriver:

Har du helt ret i.. Det er bare så svært at vide hvordan man gør det rigtigt men ja kan kun give dig ret i at det heller ikke er sjovt at finde ud af det til en fest. Tak for rådet..

Velbekom..

Fortæl dem, hvordan i har det med det og at i ved at det er hårdt for dem. osv.

Håber det kommer til at gå godt