At få sit barn taget ud af armene..

uden at blive spurgt om lov til det. Har I prøvet det?

Min svigermor havde til vane at tage min datter ud af mine arme uden at spørge om lov eller spørge om jeg ville give hende min datter. Hun tog hende bare, lige så snart jeg trådte ind i rummet var hun der. Det gjorde hun de første 10 dage vi var på besøg hos dem da min datter var 5-6 uger. 2 måneder efter var vi igen sammen med sviger, og der sagde jeg pænt fra. Jeg spurgte hende stille og roligt "Kan du ikke spørge, istedet for bare at tage?" hun svarede mig ikke og ville ikke engang se mig i øjnene. Så spurgte jeg igen, og idet hun fik min datter i sine arme, sagde hun bare "Jeg må godt.." og så var den samtale færdig.

Hun har ikke taget hende fra mig siden, men heller ikke spurgt om lov. Hun har efterfølgende sagt, at hun synes at jeg er mærkelig fordi jeg har det på den måde. Både svigerforældrene og min kæreste synes at det er mig der er galt med, og at jeg under alle omstændigheder burde glædes over at "dele" min datter på "deres måde". Jeg synes selv at det er nedladende og ekstremt grænseoverskridende. Hvorfor ikke bare spørge?

Hvad synes I, og har I været ude for det samme?

Jeg kan ikke huske, at jeg har været ude for det samme - men synes det er rigtig fint at du siger fra

Synes også det er voldsomt grænseoverskridende at tage et barn ud af forældrenes arme uden at spørge om lov. Og ville helst sikkert have sagt fra, ligesom dig. Så måtte de synes jeg var nok så mærkelig.

cmks2007 skriver:

Jeg kan ikke huske, at jeg har været ude for det samme - men synes det er rigtig fint at du siger fra

Synes også det er voldsomt grænseoverskridende at tage et barn ud af forældrenes arme uden at spørge om lov. Og ville helst sikkert have sagt fra, ligesom dig. Så måtte de synes jeg var nok så mærkelig.

Jeg er også glad for at jeg fik sagt fra. Men det har bare skabt en dårlig stemning, og jeg mangler virkelig opbakning og forståelse fra min kæreste.. Jeg ved ikke hvordan jeg kunne haft gjort det anderledes, jeg synes selv at jeg sagde pænt fra.. Og har også begrundet hvorfor. Hvis ikke jeg havde sagt fra ville det jo ikke haft løst noget.

Anonym skriver:

uden at blive spurgt om lov til det. Har I prøvet det?

Min svigermor havde til vane at tage min datter ud af mine arme uden at spørge om lov eller spørge om jeg ville give hende min datter. Hun tog hende bare, lige så snart jeg trådte ind i rummet var hun der. Det gjorde hun de første 10 dage vi var på besøg hos dem da min datter var 5-6 uger. 2 måneder efter var vi igen sammen med sviger, og der sagde jeg pænt fra. Jeg spurgte hende stille og roligt "Kan du ikke spørge, istedet for bare at tage?" hun svarede mig ikke og ville ikke engang se mig i øjnene. Så spurgte jeg igen, og idet hun fik min datter i sine arme, sagde hun bare "Jeg må godt.." og så var den samtale færdig.

Hun har ikke taget hende fra mig siden, men heller ikke spurgt om lov. Hun har efterfølgende sagt, at hun synes at jeg er mærkelig fordi jeg har det på den måde. Både svigerforældrene og min kæreste synes at det er mig der er galt med, og at jeg under alle omstændigheder burde glædes over at "dele" min datter på "deres måde". Jeg synes selv at det er nedladende og ekstremt grænseoverskridende. Hvorfor ikke bare spørge?

Hvad synes I, og har I været ude for det samme?

Min svigermor tog ikke vores søn fra mine arme, men hun hilste ikke på mig når hun kom for hun skulle hen til ham... Hun kom hver fredag for at tage ugebilleder (vores søn er født en fredag) og til sidst blev jeg så irriteret over det at jeg også sagde fra... I starten kunne hun ikke acceptere at jeg ikke ville have det, men efter at jeg forklarede hende at jeg følte at hun ikke mente jeg var god nok til hendes barnebarn kunne hun heldigvis godt se det og nu har vi et godt forhold...

Jeg håber at du finder en løsning så jeres datter kan nyde godt af sin farmor...

Anonym skriver:

uden at blive spurgt om lov til det. Har I prøvet det?

Min svigermor havde til vane at tage min datter ud af mine arme uden at spørge om lov eller spørge om jeg ville give hende min datter. Hun tog hende bare, lige så snart jeg trådte ind i rummet var hun der. Det gjorde hun de første 10 dage vi var på besøg hos dem da min datter var 5-6 uger. 2 måneder efter var vi igen sammen med sviger, og der sagde jeg pænt fra. Jeg spurgte hende stille og roligt "Kan du ikke spørge, istedet for bare at tage?" hun svarede mig ikke og ville ikke engang se mig i øjnene. Så spurgte jeg igen, og idet hun fik min datter i sine arme, sagde hun bare "Jeg må godt.." og så var den samtale færdig.

Hun har ikke taget hende fra mig siden, men heller ikke spurgt om lov. Hun har efterfølgende sagt, at hun synes at jeg er mærkelig fordi jeg har det på den måde. Både svigerforældrene og min kæreste synes at det er mig der er galt med, og at jeg under alle omstændigheder burde glædes over at "dele" min datter på "deres måde". Jeg synes selv at det er nedladende og ekstremt grænseoverskridende. Hvorfor ikke bare spørge?

Hvad synes I, og har I været ude for det samme?

Jeg har (eller min kæreste har), prøvet det sammen. Vores datter græd utroligt meget de første to måneder efter hun blev født. (Pga hovedpine viste det sig). 

Vi var sammen med min sygeplejeklasse og min kæreste stod med vores kede datter på armen som der som altid var ked af det. Og på det tidspunkt vidste vi ikke hvorfor.

Så kom en fra min klasse hen og tog vores barn ud af armene på han og sagde noget i stil med "så så nu skal du ikke græde du trænger bare til at ligge på maven, bla.bla bla". Jeg kan ikke huske det helt ordret, men WHAT THE F.....

Hvad bilder hun sig ind. Jeg kunne se på min kæreste han tænke hvad skete der lige der... Jeg tænkte MAN TAGER F... IKKE ET GRÆDENDE BARN UD AF HENDES FORÆLDRES HÆNDER....

Jeg reagerede ikke lige med det samme, men senere fortalte jeg hende AT DET GØR MAN BARE IKKE. 

Anonym skriver:

uden at blive spurgt om lov til det. Har I prøvet det?

Min svigermor havde til vane at tage min datter ud af mine arme uden at spørge om lov eller spørge om jeg ville give hende min datter. Hun tog hende bare, lige så snart jeg trådte ind i rummet var hun der. Det gjorde hun de første 10 dage vi var på besøg hos dem da min datter var 5-6 uger. 2 måneder efter var vi igen sammen med sviger, og der sagde jeg pænt fra. Jeg spurgte hende stille og roligt "Kan du ikke spørge, istedet for bare at tage?" hun svarede mig ikke og ville ikke engang se mig i øjnene. Så spurgte jeg igen, og idet hun fik min datter i sine arme, sagde hun bare "Jeg må godt.." og så var den samtale færdig.

Hun har ikke taget hende fra mig siden, men heller ikke spurgt om lov. Hun har efterfølgende sagt, at hun synes at jeg er mærkelig fordi jeg har det på den måde. Både svigerforældrene og min kæreste synes at det er mig der er galt med, og at jeg under alle omstændigheder burde glædes over at "dele" min datter på "deres måde". Jeg synes selv at det er nedladende og ekstremt grænseoverskridende. Hvorfor ikke bare spørge?

Hvad synes I, og har I været ude for det samme?

Hejsa.

Jeg har prøvet lidt det samme. Da min søn var nogle dage gammel, og vi havde haft en masse besøg alle dagene.

Jeg var jo af gode grunde træt, og syntes faktisk ikke selv jeg havde holdt ham den dag, pga. de mange besøg, og folk selvfølgelig have fået lov til at holde ham hvis de gerne ville. Sidst på dagen kommer svigermor. 

Jeg sidder med bettemanden i sofaen og hygger, hun kommer hen og siger Jeg skal da lige holde dig!! Jeg får faktisk sagt Nej!, men det overhøre hun, og tager ham ud af mine arme! eg sad også bare og tænkte....Hvad sket der lige der? Sagde jeg ikke nej?!

Nå men, da de er gået bliver jeg rigtig ked af det og føler hun er gået langt over min grænse. Heldigvis forstår min kæreste godt mine følelser og taler med hans mor om det! Hun kan også godt forstå det, da hun får det forklaret.

Men desværre har jeg haft en negativ tilgang til hende siden den dag. Selv om jeg prøver at glemme og lade det ligge Det er jeg rigtig ked af, for vi havde et rigtig fint forhold inden

 

Selvfølgelig gør man ikke det!

Jeg synes, det er helt naturligt, at du reagerer. Man ville jo ikke have taget hvad som helst andet ud af hænderne på en person uden at spørge. Hvorfor skulle det være anderledes med en baby? Om de kan lide det eller ej, så er du faktisk babyens mor, og ikke bare en midlertidig lettere overflødig barnepasser på slaveniveau, som man kan ignorere, når man vil. Jeg havde ikke accepteret det, og jeg tror, jeg havde sagt en del skarpere ting, end det du gjorde. Jeg har også måttet tage nogen kampe med svigers omkring børnene, nogen gange er min mand ikke enig med mig, men ved du hvad: Selvom de nogen gange er i flertal, så er jeg stadig børnenes mor. Min mening tæller derfor og kan ikke bare ignoreres. Skal sagen diskuteres er det mig og min mand som tager diskutionen - uden svigerforældrer.

Selvom det er ubehageligt, så må du turde at sige til dem, når de går over dine grænser. Og ikke lad dig påvirke af, at de synes, du er mærkelig. Det er faktisk deres eget problem.

jeg vil da mene det er normalt at spørge om man ikke må holde barnet. eller så skal man da selv sige her nu må du godt holde hende/ham hvis du vil.

syntes ikk man bare skal ta barnet også selvom man er bedsteforældre til barnet.

kender det godt. såen var min svigermor os..

det ville jeg sørme helst heller ikke have,

jeg havde det lidt på en anden måde at hver gang jeg kom hen til min mor og lillesøster så nåede jeg ikke engang ind af døren før min søster spurgte om  hun ikke nok måtte holde min søn, og hvis jeg sagde lige om lidt ja så var hun sørme godt nok fornærmet.

 

men de må syntes du er underlig og det må de jo om, det der tæller er at du  har sagt fra over for noget du ikke brød dig om,(: