jeg tænker på ham hele tiden...

Hej derude...

Jeg bor sammen med min kæreste på 3. år, vi har en dejlig datter sammen på et år og har det som sådan godt..

men... De sidste par måneder er en gammel flamme poppet op i mit hoved, mere end han normalt plejer at gøre. Jeg kontakter ham, for ligesom at finde ud af hvad jeg skal gøre i det her.. Finder ud af han er nylig skilt og bliver helt vild.. Jeg MÅ bare ha ham, tænker jeg. Dengang vi lærte hinanden at kende, var han gift, så det blev ikke til noget, selvom ingen af os lagde skjul på, det meget gerne måtte blive til mere. Der er MEGET stor alders forskel på os, 24 år og han er ældst, så bare det i sig selv er en hurdle!!

Igår aftes cyklede jeg ned til ham i byen, hvor hans firma er. vi snakkede i 3 timer om ham og mig, om min kæreste og mig og om alt mellem himmel og jord. Jeg havde regnet med, at når jeg havde fået snakket med ham, ville tankerne forsvinde... MEN NEJ! følelserne fra dengang kom tilbage, som at vende en hånd, og jeg vil ha endnu mere. her til aften, skulle min kæreste så i byen, og jeg ser mit snit til at besøge den gamle flamme igen, hvilket jeg gør.. vi snakker igen i 3-4 timer og alt er bare så hyggeligt... Han nusser mig, selvom jeg afviser ham (da jeg jo er den der IKKE må), men da jeg skal kører hjem, tager han om mig og kysser mig.. og det var bare... SÅ FANTASTISK!!!!! åhr, det er ligesom dengang. Men jeg må jo ikke.. det er bare SÅ forkert.. så så så forkert... men hvad gør jeg? Jeg vil faktisk gerne have det til at køre godt mellem min kæreste og jeg, men jeg drømmer om min gamle flamme hele tiden, dagdrømmer og tænker på ham konstant... Jeg føler mig nærmest besat.. Jeg må enten gå helhjertet ind i det eller stoppe fuldstændig, velvidende at han vil spøge i mit hoved i MEGET længe!! hvad gør jeg?? 
hjælp...

den fortvivlede...

Efter min mening er der kun 2 ting du kan gøre:

1. Gør op med dig selv hvem du vil have...det lyder naturligvis lettere sagt end gjort, men du ved at det er dét der skal til, og at du er nødt til at tage en beslutning snart. Det er så nemt at følge hjertet når man er forelsket og ens forhold måske er blevet "hverdagsagtigt", men du er nødt til at bruge fornuften også.

2. Hold dig i skindet indtil beslutningen er taget. Ingen nus, kys eller hemmelige møder - det er simpelthen ikke fair over for din kæreste og du er i meget stor fare for at miste ham 100% (også som ven), hvis I går fra hinanden.

Og tænkt på hvordan du selv ville have det hvis du blev "holdt for nar" (groft sagt) af en kæreste på denne måde.

Det er barske realiteter, og svarerne er nok slet ikke noget der kommer bag på dig, men du skylder alle parter at gøre noget ved situationen hurtigst muligt; alt andet er unfair.

Held og lykke.

Synes en vigtig ting er at tænke på at han rent faktisk lige er blevet skilt.. Der er ingen som siger at det betyder at han så vil kunne sige fint nu er det dig og mig sammen for altid.. Og hvad vil du gøre hvis du står i den situation at det så ikke holder?

Er aldrig sjovt at stå i den situation, overhovedet så stort  herfra

Min tanke er også er du sikker på det ikke bare er sex han er ude efter? altså jeg mener han var jo gift dengang du var sammen med ham? hvis det virkeligt var dig og ham så var han jo nok gået fra hende allerede dengang.. Det er jo meget let for ham for nu har han jo ikke nogen forpligtelser!?

Har dig og din kæreste nogen problemer?

Anonym skriver:

Hej derude...

Jeg bor sammen med min kæreste på 3. år, vi har en dejlig datter sammen på et år og har det som sådan godt..

men... De sidste par måneder er en gammel flamme poppet op i mit hoved, mere end han normalt plejer at gøre. Jeg kontakter ham, for ligesom at finde ud af hvad jeg skal gøre i det her.. Finder ud af han er nylig skilt og bliver helt vild.. Jeg MÅ bare ha ham, tænker jeg. Dengang vi lærte hinanden at kende, var han gift, så det blev ikke til noget, selvom ingen af os lagde skjul på, det meget gerne måtte blive til mere. Der er MEGET stor alders forskel på os, 24 år og han er ældst, så bare det i sig selv er en hurdle!!

Igår aftes cyklede jeg ned til ham i byen, hvor hans firma er. vi snakkede i 3 timer om ham og mig, om min kæreste og mig og om alt mellem himmel og jord. Jeg havde regnet med, at når jeg havde fået snakket med ham, ville tankerne forsvinde... MEN NEJ! følelserne fra dengang kom tilbage, som at vende en hånd, og jeg vil ha endnu mere. her til aften, skulle min kæreste så i byen, og jeg ser mit snit til at besøge den gamle flamme igen, hvilket jeg gør.. vi snakker igen i 3-4 timer og alt er bare så hyggeligt... Han nusser mig, selvom jeg afviser ham (da jeg jo er den der IKKE må), men da jeg skal kører hjem, tager han om mig og kysser mig.. og det var bare... SÅ FANTASTISK!!!!! åhr, det er ligesom dengang. Men jeg må jo ikke.. det er bare SÅ forkert.. så så så forkert... men hvad gør jeg? Jeg vil faktisk gerne have det til at køre godt mellem min kæreste og jeg, men jeg drømmer om min gamle flamme hele tiden, dagdrømmer og tænker på ham konstant... Jeg føler mig nærmest besat.. Jeg må enten gå helhjertet ind i det eller stoppe fuldstændig, velvidende at han vil spøge i mit hoved i MEGET længe!! hvad gør jeg?? 
hjælp...

den fortvivlede...

Drop din fyr, og gå efter din flamme. Uanset hvad er du ham utro, ikke fysisk men mentalt, og det fortjener han bare ikke! så find ud af hvad du vil. For det andet er direkte ledt mod din kæreste. 

Anonym skriver:

Hej derude...

Jeg bor sammen med min kæreste på 3. år, vi har en dejlig datter sammen på et år og har det som sådan godt..

men... De sidste par måneder er en gammel flamme poppet op i mit hoved, mere end han normalt plejer at gøre. Jeg kontakter ham, for ligesom at finde ud af hvad jeg skal gøre i det her.. Finder ud af han er nylig skilt og bliver helt vild.. Jeg MÅ bare ha ham, tænker jeg. Dengang vi lærte hinanden at kende, var han gift, så det blev ikke til noget, selvom ingen af os lagde skjul på, det meget gerne måtte blive til mere. Der er MEGET stor alders forskel på os, 24 år og han er ældst, så bare det i sig selv er en hurdle!!

Igår aftes cyklede jeg ned til ham i byen, hvor hans firma er. vi snakkede i 3 timer om ham og mig, om min kæreste og mig og om alt mellem himmel og jord. Jeg havde regnet med, at når jeg havde fået snakket med ham, ville tankerne forsvinde... MEN NEJ! følelserne fra dengang kom tilbage, som at vende en hånd, og jeg vil ha endnu mere. her til aften, skulle min kæreste så i byen, og jeg ser mit snit til at besøge den gamle flamme igen, hvilket jeg gør.. vi snakker igen i 3-4 timer og alt er bare så hyggeligt... Han nusser mig, selvom jeg afviser ham (da jeg jo er den der IKKE må), men da jeg skal kører hjem, tager han om mig og kysser mig.. og det var bare... SÅ FANTASTISK!!!!! åhr, det er ligesom dengang. Men jeg må jo ikke.. det er bare SÅ forkert.. så så så forkert... men hvad gør jeg? Jeg vil faktisk gerne have det til at køre godt mellem min kæreste og jeg, men jeg drømmer om min gamle flamme hele tiden, dagdrømmer og tænker på ham konstant... Jeg føler mig nærmest besat.. Jeg må enten gå helhjertet ind i det eller stoppe fuldstændig, velvidende at han vil spøge i mit hoved i MEGET længe!! hvad gør jeg?? 
hjælp...

den fortvivlede...

Hvis du har det godt med din kæreste, så skal i da klart blive sammen!

- Tror at du er helt oppe på de "lyserøde skyer" med ham den anden, da det hele er nyt og det hele skal udforskes, som man har det i starten af alle forhold. Synes dog ikke at du kan være det bekendt med hemmelige møder og kys, det er tarveligt mod din kæreste .

Hvis jeg var dig havde jeg "valgt" min kæreste. Ham har du det jo godt med, som du skriver, plus i har en datter sammen , så må du lade de nye følelser spøge i dit hovede i lang tid, selvom det sikkert er meget svært . Tænk på alle de gode ting du har med din kæreste...det skal da ikke smides væk, blot fordi en ny flamme er kommet til. Lær at modstå

Synes absolut du skal gøre op med dig selv, hvad du vil, på en fornuftig måde, uanset hvad valget bliver... og synes ikke du skal mødes med din gamle flamme så skjult, for det er slet ikke fair overfor din kæreste - tænk hvis han gjorde det mod dig!!? Det ville ikke være i orden overhovedet.... Måske burde du egentlig sige det til din nuværende kæreste?? Det er nok svært, men du går jo faktisk og tænker på en anden mand, og det må der være en grund til.... Din kæreste og dig må have et eller andet problem eller også er jeres forhold gået hen og blevet hverdag, og du har derfor brug for opmærksomhed, som du så får fra ham din gamle flamme...

tænk også over, at din flamme måske ikke vil så meget seriøst med dig - og at du så skulle forlade din lille familie pga. ham ville være synd, synes jeg....

Selvom det kan være svært, synes jeg at du for det første skal passe på med at føle alt for meget skyld over at du tænker på og har kysset med en anden mand. Nogle folk her i tråden virker ret fordømmende, men faktum er at cirka halvdelen af alle mænd og kvinder på et eller andet tidspunkt træder ved siden af i deres relation. Vi kan alle begå fejltrin. Du har ikke engang haft sex med ham. Ja, du har følelser for ham, men du kan ikke styre dine egne følelser og at sige at det er tarveligt og unfair overfor din kæreste at du tænker på en anden mand, synes jeg egentlig er, ja, tarveligt og unfair.

Jeg tror at du skal kigge lidt på dit forhold til din kæreste. Elsker du ham? Har I et godt liv sammen? Selvfølgelig går der havregrød og hverdag i den, og det må du prøve at abstrahere fra i forhold til den gamle flamme, hvor alt er farligt og forbudt og derfor også ti gange mere ophidsende og spændende end den sædvanlige model derhjemme på sofaen. Hvis du kan sige ja til at du stadig elsker din kæreste på trods af manglende søvn eller manglende sexliv eller hvad I ellers måtte døje med, så synes jeg at du skal tage en dyb indånding og afskære forbindelsen til din gamle flamme. Hvis du, helt ærligt, ikke elsker din kæreste længere, så synes jeg at du skal overveje at gå fra ham. Men det skal være meget velovervejet, for I har sgu et barn sammen. Det er et stort ansvar.

Grundlæggende skal du nok overveje hvordan du ville have det med at splitte din familie ad, hvis forholdet til den gamle flamme måske gik i vasken om et år eller to. Ville du stadig føle at du havde taget det rigtige valg ved at gå fra din kæreste, som du ikke elskede længere? Eller ville du føle dig snydt, og ønske at du var blevet hos din kæreste, hvor kærligheden måske ikke er ny og stormfuld længere, men hvor den trods alt er der, og er stabil og vedblivende.

Der er, som en anden også har nævnt, muligheden at sige det til din kæreste, men det kan også gå rigtigt galt. Der tror jeg at du må tage stilling til om din kæreste er en mand der kan holde ud at få sandheden at vide og stadig fungere i en relation til dig. Hvis han f.eks er meget jaloux eller har meget lavt selvværd er det måske ikke den smarteste løsning.

En idé kunne også være at finde en god psykolog og snakke dine overvejelser igennem med - enten sammen med din kæreste eller alene.

Pøjpøj med det hele :-)

tusind tak for alle jeres svar... 

det er ulideligt at sidde i denne situation, og jeg ville ønske jeg kunne sige "gå væk" til følelserne for min gamle flamme. 
Jeg tror det ville blive meget meget svært at leve sammen med min gamle flamme, både pga aldersforskellen, men også omverdenen, selvom jeg ikke skal tænke over det, så gør jeg det nu alligevel.

Det er ikke kun nu, hvor jeg har opsøgt min gamle flamme, jeg har haft lyst til at gå fra min kæreste, sådan har det været længe. Jeg er sikker på, at hvis ikke i havde vores datter sammen, var vi ikke sammen i dag. og skulle vi gå fra hinanden, har jeg ikke tænkt mig at indlede noget fast forhold til den gamle flamme, det er jeg slet ikke klar til, og han sikkert heller ikke! det ville nok nærmere være en god ven med fordele..

mht min kæreste, Jeg elsker ham- ja, men vores hverdag sammen fungerer bare ikke! Jeg har foreslået ham, at han kommer med til min psykolog, så vi kunne få nogle redskaber til at få et bedre/sundere forhold, måske vi BEGGE kunne lære noget. Men han er ikke samarbejdsvillig, og siger noget i retningen af, at han ikke har brug for det, han synes vi har det rigtig godt sammen :/ Men jeg er bare ikke glad. Om der er gået havregrød og hverdag i den, hm.. ja meget, men jeg synes alligevel man skal være glad når modparten kommer hjem. Han arbejder 2-5 dage af gangen, hvor han ikke er hjemme og når han er afsted stråler jeg af glæde, elsker hver dag og nyder det hele. Lige så snart han træder ind af døren får jeg en slags grå sky over hovedet og er ikke glad, nærmere bekymret og irriteret hele tiden.. det slider mig op indvendig, kan jeg mærke.. Jeg ved, at hvis ikke min kæreste og jeg får noget hjælp, så holder det ikke i længden..

en /flere skriver at jeg måske skulle fortælle sandheden til min kæreste, det tror jeg ikke der vil komme noget godt ud af. han ville blive rigtig skuffet.. og nok også gøre det forbi, hvilket jeg udemærket forstår, havde han lavet sammen nummer som mig, var jeg også gået fra ham, uden tvivl. det er jo følelsesmæssigt utroskab og ikke iorden - men hvad skal  jeg gøre? Ville gerne droppe den gamle flamme, og få mit nuværende forhold op at kære, både for min datters skyld, men også fordi, som noget af jer nævner, vi har jo også noget helt specielt sammen, og der er også gode tider..måske jeg bare er kørt sur i det hele?? -

- den fortvivlede...

Anonym skriver:

Hej derude...

Jeg bor sammen med min kæreste på 3. år, vi har en dejlig datter sammen på et år og har det som sådan godt..

men... De sidste par måneder er en gammel flamme poppet op i mit hoved, mere end han normalt plejer at gøre. Jeg kontakter ham, for ligesom at finde ud af hvad jeg skal gøre i det her.. Finder ud af han er nylig skilt og bliver helt vild.. Jeg MÅ bare ha ham, tænker jeg. Dengang vi lærte hinanden at kende, var han gift, så det blev ikke til noget, selvom ingen af os lagde skjul på, det meget gerne måtte blive til mere. Der er MEGET stor alders forskel på os, 24 år og han er ældst, så bare det i sig selv er en hurdle!!

Igår aftes cyklede jeg ned til ham i byen, hvor hans firma er. vi snakkede i 3 timer om ham og mig, om min kæreste og mig og om alt mellem himmel og jord. Jeg havde regnet med, at når jeg havde fået snakket med ham, ville tankerne forsvinde... MEN NEJ! følelserne fra dengang kom tilbage, som at vende en hånd, og jeg vil ha endnu mere. her til aften, skulle min kæreste så i byen, og jeg ser mit snit til at besøge den gamle flamme igen, hvilket jeg gør.. vi snakker igen i 3-4 timer og alt er bare så hyggeligt... Han nusser mig, selvom jeg afviser ham (da jeg jo er den der IKKE må), men da jeg skal kører hjem, tager han om mig og kysser mig.. og det var bare... SÅ FANTASTISK!!!!! åhr, det er ligesom dengang. Men jeg må jo ikke.. det er bare SÅ forkert.. så så så forkert... men hvad gør jeg? Jeg vil faktisk gerne have det til at køre godt mellem min kæreste og jeg, men jeg drømmer om min gamle flamme hele tiden, dagdrømmer og tænker på ham konstant... Jeg føler mig nærmest besat.. Jeg må enten gå helhjertet ind i det eller stoppe fuldstændig, velvidende at han vil spøge i mit hoved i MEGET længe!! hvad gør jeg?? 
hjælp...

den fortvivlede...

Havde det været mig;

og jeg virkelig elskede min kæreste ville jeg have fortalt ham om det. Altså dine tanker og følelser VEL AT MÆRKE at du droppede ham den anden. 

Din kæreste fortjener ikke at du render rundt og tænker på en anden, så gør op med dig selv hvad du vil..  NU