Jalousi?

Jeg har et problem, og jeg håber på at få nogle råd på vejen så jeg kan komme igennem det her...

For nogle år tilbage fandt jeg min daværende kæreste oppe hos min bedste veninde i boxershorts, og jeg kom hos hende fordi jeg havde behov for hende, og de fandt så efterfølgende sammen (selvfølgelig).

Det har sat et kæmpe AR i min sjæl og min jalousi er virkelig noget jeg har været bevidst omkring og har virkelig arbejdet meget med den i fremtidige forhold efterfølgende....

Nu er jeg så lykkelig gift og vi har barn og jeg har efter så mange år fået en bedste veninde igen som jeg ville gå igennem ild og vand for.... jeg stoler på hende og jeg stoler på min mand..

Min mand har ingen veninder men er så begyndt at snakke godt med min veninde - og de skriver sammen indimellem også, ikke de store samtaler mere om "skal vi snart have grill aften igen", eller hvor han skriver til hende om hun ikke vil tage mig med i Ikea og sådan - virkelig helt uskyldigt!!

Men jeg får det så skidt med det... jalousien kommer op i mig... ikke fordi jeg ikke stoler på dem.. men fordi jeg er så BANGE for at blive såret igen.. at netop den situation sker igen som skete for nogle år siden....

Har i nogle råd til mig hvordan jeg gennemlever det her? For selvfølgelig skal de have lov at have et venskabs forhold.. men hvordan får jeg gjort sådan at jeg ikke reagerer indvendigt? at jeg ikke føler jeg skal holde øje....

hjælp mig

Hmm, med fare for at blive temmelig udskældt her....

MEN! For det første bliver du nød til at fortælle dem begge om din grimme oplevelse, og hvad den har gjort ved dig... Og så ville jeg personligt bede dem om ikke at skrive sammen, da det er din veninde. 

Det er ok at de snakker sammen når i er sammen allesammen, og dejligt at de kan sammen. Men jeg ville personligt ikke bryde mig om at min mand smséde med mine veninder udenom mig. Og jeg kune ikke drømme om at smse med hans kammerater udenom ham - medmindre han havde bedt mig om det, eller vi skulle arrangere et eller andet for min mand...

Ved godt at der er mange der sikkert vil synes at jeg er snæversynet, men det er sådan jeg har det, og kan ikke se det store problem i at man som partnere viser hinanden det hensyn...

Hej kære du,

Jeg kan godt følge dig... har selv i  mange år været voldsom jaloux, men er det ikke mere... jo lidt, men nok nærmere på normalt stadie.

Jeg kan ikke sige at du skal gøre sådan og sådan, for det er jo forskelligt hvad vi mennesker har brug for, men jeg kan fortælle dig hvad hjalp mig videre....

Det første der hjalp mig var at tale om det. tal med din mand og tal med din veninde, sammen eller hver for sig, hvad du har det bedst med. Giv udtryk for hvordan du har det inderst inde, og vis dine følelser... det er vgtigt at du er dig med ALT du indeholder... det er det for alle mennesker.

Jeg brugte også meget det at vende de dumme tanker til noget rationelt, forstået på den måde at lige tænke på sandsynligheden for at det er/kunne ske. Hvor store % chancer er der for det? Har din mand tid til sådan noget, har din veninde? sådan i den dur der.

Er jalousien noget man virkelig skal have bugt med tager det jo lang tid, og det er hårdt arbejde... men du er jo gårt igang Det er ikke rart at have det sådan og du skylder dig selv at have det godt. Keep up the good work

Vil også lige sige at jeg synes det er så fedt når man begge kan med vener, kammerater og veninder. Det er super dejligt, selvom det måske ikke altid føles sådan... Men kan man have det så vinder man helt sikkert på det, venskabeligt som ægteskabsmæssigt...

håber det lykkes dig

knus og god dag

Holbæktrunten skriver:

Hmm, med fare for at blive temmelig udskældt her....

MEN! For det første bliver du nød til at fortælle dem begge om din grimme oplevelse, og hvad den har gjort ved dig... Og så ville jeg personligt bede dem om ikke at skrive sammen, da det er din veninde. 

Det er ok at de snakker sammen når i er sammen allesammen, og dejligt at de kan sammen. Men jeg ville personligt ikke bryde mig om at min mand smséde med mine veninder udenom mig. Og jeg kune ikke drømme om at smse med hans kammerater udenom ham - medmindre han havde bedt mig om det, eller vi skulle arrangere et eller andet for min mand...

Ved godt at der er mange der sikkert vil synes at jeg er snæversynet, men det er sådan jeg har det, og kan ikke se det store problem i at man som partnere viser hinanden det hensyn...

Ja, men det er måske den nemme løsning, det vil stadig ikke ændre på min jalousi? For hvis jeg nægter dem at skrive sammen, gør de det så i smug? (vil mine tanker være)...

Min veninde kender godt til min jalousi og har sagt jeg bare skal sige hvis der bliver noget og min mand kender godt til at jeg har det sådan her... men i 3 år har han lukket sig inde fra alt hvad der hedder bekendtskaber pga mig og min jalousi, først nu er han begyndt at søge ud igen, jeg ønsker ikke at give ham det hak igen.. nu vil jeg altså videre....

Først og fremmest : Rigtig flot at du står frem og fortæller om det... Det er første skridt til at få en brugbar løsning på dit problem..

Dernæst vil mit råd til dig være, som andre også har nævnt det: at snakke med dem begge om det, forklare hvorfor du har det dårligt og hvad du har det dårligt med.. Man er nødt til at kunne komme med ærlige meninger til ens mand og veninder uden at verdenen går under, gør den det er de desværre ikke de rigtige mennesker for en...

Er sikker på at du med en ærlig snak vil kunne komme utrolig langt..

Ønskeønskeønskebarn skriver:

Hej kære du,

Jeg kan godt følge dig... har selv i  mange år været voldsom jaloux, men er det ikke mere... jo lidt, men nok nærmere på normalt stadie.

Jeg kan ikke sige at du skal gøre sådan og sådan, for det er jo forskelligt hvad vi mennesker har brug for, men jeg kan fortælle dig hvad hjalp mig videre....

Det første der hjalp mig var at tale om det. tal med din mand og tal med din veninde, sammen eller hver for sig, hvad du har det bedst med. Giv udtryk for hvordan du har det inderst inde, og vis dine følelser... det er vgtigt at du er dig med ALT du indeholder... det er det for alle mennesker.

Jeg brugte også meget det at vende de dumme tanker til noget rationelt, forstået på den måde at lige tænke på sandsynligheden for at det er/kunne ske. Hvor store % chancer er der for det? Har din mand tid til sådan noget, har din veninde? sådan i den dur der.

Er jalousien noget man virkelig skal have bugt med tager det jo lang tid, og det er hårdt arbejde... men du er jo gårt igang Det er ikke rart at have det sådan og du skylder dig selv at have det godt. Keep up the good work

Vil også lige sige at jeg synes det er så fedt når man begge kan med vener, kammerater og veninder. Det er super dejligt, selvom det måske ikke altid føles sådan... Men kan man have det så vinder man helt sikkert på det, venskabeligt som ægteskabsmæssigt...

håber det lykkes dig

knus og god dag

Jeg HADER virkelig den jalousi, den kommer altid på besøg på uventede tidspunkter og vil ikke have kaffe!

jeg har snakket med min mand om det her, og han ved det godt, men som han siger så snakker de jo ikke så meget sammen og han synes bare det er rart endelig at have en han kan snakke med på et minimum plan...

jeg er bare så bange for at snakke med min veninde om det, for tænk hvis jeg fornærmer hende (selvom jeg ikke tror det), men har tænkt på at gøre det... for det hjælper også ved mig ved at være ærlig om det og fortælle om det...

Min mand har været meget indelukket siden han mødte mig og afvist samtlige veninder han havde førhen for at vise det var mig han elskede og for at få min jalousi ned... sådan skal det bare ikke være mere.... jeg bliver nødt til at komme igennem det her, for min jalousi har ikke en begrundet mistanke... den er bare.. træls...

Men tak for svar, tror jeg vil tage mig sammen og vende det med min veninde..

Shalmi skriver:

Først og fremmest : Rigtig flot at du står frem og fortæller om det... Det er første skridt til at få en brugbar løsning på dit problem..

Dernæst vil mit råd til dig være, som andre også har nævnt det: at snakke med dem begge om det, forklare hvorfor du har det dårligt og hvad du har det dårligt med.. Man er nødt til at kunne komme med ærlige meninger til ens mand og veninder uden at verdenen går under, gør den det er de desværre ikke de rigtige mennesker for en...

Er sikker på at du med en ærlig snak vil kunne komme utrolig langt..

tusind tak skal du have... som sagt er jeg meget bevidst på min jalousi, for er der noget der kan ødelægge en og et parforhold er det en fritløbende jalousi hest... så den er i kort snor...

Men nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får sagt det mest konstruktivt til min veninde...  hader min jalousi..

Anonym skriver:

tusind tak skal du have... som sagt er jeg meget bevidst på min jalousi, for er der noget der kan ødelægge en og et parforhold er det en fritløbende jalousi hest... så den er i kort snor...

Men nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg får sagt det mest konstruktivt til min veninde...  hader min jalousi..

 

at være jaloux er jo både en dårlig og en god ting til tider så du skal ikke hade den så meget

Du skrev i et andet indlæg at din mand havde lukket sig selv af i 3 år, han er som jeg. Jeg har gjort det samme da min kæreste kom hjem efter afghanistan rimelig ødelagt der droppede jeg ALT andet end at bruge tiden på ham, og det er egentlig det værste, fordi når du først kun er der for en person så bliver det ekstra svært for denne person pludselig at skulle vænnes fra dette igen, så ergo forstår jeg godt hvis du vil føle det ekstra hårdt nu når han begynder at optage socialt liv igen..

men tilbage til din jalousi. Start forsigtigt ud, evt ( nu må du endelig ikke misforstå) søg råd og vejledning ved en prof der kan give dig nogle redskaber at arbejde konstruktivt udfra

Anonym skriver:

Jeg HADER virkelig den jalousi, den kommer altid på besøg på uventede tidspunkter og vil ikke have kaffe!

jeg har snakket med min mand om det her, og han ved det godt, men som han siger så snakker de jo ikke så meget sammen og han synes bare det er rart endelig at have en han kan snakke med på et minimum plan...

jeg er bare så bange for at snakke med min veninde om det, for tænk hvis jeg fornærmer hende (selvom jeg ikke tror det), men har tænkt på at gøre det... for det hjælper også ved mig ved at være ærlig om det og fortælle om det...

Min mand har været meget indelukket siden han mødte mig og afvist samtlige veninder han havde førhen for at vise det var mig han elskede og for at få min jalousi ned... sådan skal det bare ikke være mere.... jeg bliver nødt til at komme igennem det her, for min jalousi har ikke en begrundet mistanke... den er bare.. træls...

Men tak for svar, tror jeg vil tage mig sammen og vende det med min veninde..

Hej igen,

Jeg sys simpelthen det er super flot det du gør og sådan som du tænker. Du skal helt sikkert nok komme videre med dig selv og din jaluosi.

Det er rigtigt at det nok ikke skal være sådan. det er hverken sundt for dig eller din mand og jeres forhold i det hele taget. Det at stole inderligt på et andet menneske kan i sig selv være en udfordring.

Jeg sidder og tænker... når du for alvor går igang med de ting her... så skal du også passe på ikke at holde dem i "live" hvis du forstår... Tag dem op og bearbejd dem og læg dem til side igen. Altså i flere omgange til det er bearbejdet så du selv kan være med i det. hvis du forstår...

Skriv endelig en PB hvis du har brug for at snakke

knus

Har ikke læst alle svar så tilgiv mig, hvis der er andre der har svaret det samme

Har du overvejet at tale med en psykolog? Det lyder som om, at du aldrig fik bearbejdet den episode med din tidligere veninde og tidligere kæreste.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at dit virkelige problem er alle de uafklarede følelser du har. Det problem du tager op i tråden er helt sikkert løst ved at du taler med din veninde og din kæreste. Det bekymrer mig på ingen måde.

Ved en psykolog er dyr, men det er virkeligt penge der er givet godt ud, hvis det kan give dig mulighed for at sætte ord på følelser og tanker ... og på den måde komme videre med dit liv med din kæreste og din gode veninde

Held og lykke