Åh har idag måtte kaste håndklædet

i ringen

Og sygemelde mig fra mit højt elskede arbejde - hold da fast en svær beslutning - tudede hele eftermiddag igår ...

Have besluttet at møde op på arbejde idag og snakke med min leder , men det kunne jeg bare ikke ( simpelthen for hårdt )

Så ringede ind i morges & tudede igen ....

Havde heldigvis en snak med hende mandag & tirsdag , så hun var forberedt..

Ville ikke nået med  mit tude indlæg

Hold fast hvor er det trist .... Hilsen Lotte som er totalt tudefjæs i disse dage

Øv, det var da træls. Hvad er du sygemeldt med? Og ved du hvor længe det skal være? Jeg var sygemeldt det sidste af min graviditet og syntes det hjalp at vide, der ligesom var en slutdato for sygemelding, så var det ikke så træls.

God bedring

lotchen skriver:

Øv, det var da træls. Hvad er du sygemeldt med? Og ved du hvor længe det skal være? Jeg var sygemeldt det sidste af min graviditet og syntes det hjalp at vide, der ligesom var en slutdato for sygemelding, så var det ikke så træls.

God bedring

Kørte galt med bilen for 2,5 år siden - og har fået konstateret piskesmæld .. Har rigtig mange daglige smerter samt nogle andre men efter det..

Startede op på arbejde efter endt barsel 1 sep og må nu se i øjnene, at jeg bare ikke kan holde til det.

En af det sværeste  beslutninger jeg længe har taget og hvor har den gjordt ondt

bullerbassen skriver:

Kørte galt med bilen for 2,5 år siden - og har fået konstateret piskesmæld .. Har rigtig mange daglige smerter samt nogle andre men efter det..

Startede op på arbejde efter endt barsel 1 sep og må nu se i øjnene, at jeg bare ikke kan holde til det.

En af det sværeste  beslutninger jeg længe har taget og hvor har den gjordt ondt

Åh, hvor er det bare svært. Kæmper selv med rygsmerter (også efter trafikuheld, blev kørt ned på cykel) - og nogle dage tænker jeg bare, at jeg ligner en på 98, kan nærmest ikke komme ud af sengen og får også knaldende hovedpine op af dagen pga. spændinger. Det er SÅ hårdt, når man skal erkende at man ikke kan det man kunne engang! Og fremtiden bliver bare så uvis...

Føler med dig, kender nok nogle af de tanker og følelser du kæmper med...

lotchen skriver:

Åh, hvor er det bare svært. Kæmper selv med rygsmerter (også efter trafikuheld, blev kørt ned på cykel) - og nogle dage tænker jeg bare, at jeg ligner en på 98, kan nærmest ikke komme ud af sengen og får også knaldende hovedpine op af dagen pga. spændinger. Det er SÅ hårdt, når man skal erkende at man ikke kan det man kunne engang! Og fremtiden bliver bare så uvis...

Føler med dig, kender nok nogle af de tanker og følelser du kæmper med...

Åh for søren - ja det kender du alt til  Håbet at du for det meste har det godt for ellers er det godt nok hårdt.

Ja der er mange tanker forbundet med det - især den usikker fremtid & erkendelsen af at man bare ikke kan det man plejer.

Pu ha det er hårdt - hold fast jeg har grædt mange tårer det sidste ½ år..

En sygemelding er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men det er svært, især når man er glad for sit job, som du er!

Jeg håber du kommer ovenpå, og at det kun er nødvendigt for en tid!

kitty skriver:

En sygemelding er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Men det er svært, især når man er glad for sit job, som du er!

Jeg håber du kommer ovenpå, og at det kun er nødvendigt for en tid!

Nej ved det godt - Men syntes godt nok det er svært netop fordi jeg virkelig er SÅ glad for mit arbejde & kollegaer.

Og går nu en meget usikker fremtid i møde & sandsynligheden for at jeg kan vende tilbage er ikke så stor..

Havde det bare været for en periode - tror jeg ikke det havde været så slemt - men tanken om jeg måske ikke kommer tilbage

Pu ha den er hård

bullerbassen skriver:

Åh for søren - ja det kender du alt til  Håbet at du for det meste har det godt for ellers er det godt nok hårdt.

Ja der er mange tanker forbundet med det - især den usikker fremtid & erkendelsen af at man bare ikke kan det man plejer.

Pu ha det er hårdt - hold fast jeg har grædt mange tårer det sidste ½ år..

 

Det gav mig enormt meget ro, at jeg fik snakket tingene godt igennem med min kæreste - at det økonomiske ikke skal være en belastning fx. Hvis vi ikke kan sidde i huset længere hvis jeg går ned i indkomst, så er den bare ikke længere, vi kan godt sidde i en lejlighed. Det er SÅ vigtigt med støtte og opbakning fra den, man deler livet med.

Men for søren det er hårdt at erkende ens begrænsninger...

Jeg har skiftet arbejde for at finde noget, der er mere venligt for mig, men det er daglige smerter. Har dog en §56-ordning der gør, at min arbejdsplads får refusion for de timer, jeg er syg pga. ryggen. Det letter lidt på samvittigheden ift. arbejde Har du det??

lotchen skriver:

Det gav mig enormt meget ro, at jeg fik snakket tingene godt igennem med min kæreste - at det økonomiske ikke skal være en belastning fx. Hvis vi ikke kan sidde i huset længere hvis jeg går ned i indkomst, så er den bare ikke længere, vi kan godt sidde i en lejlighed. Det er SÅ vigtigt med støtte og opbakning fra den, man deler livet med.

Men for søren det er hårdt at erkende ens begrænsninger...

Jeg har skiftet arbejde for at finde noget, der er mere venligt for mig, men det er daglige smerter. Har dog en §56-ordning der gør, at min arbejdsplads får refusion for de timer, jeg er syg pga. ryggen. Det letter lidt på samvittigheden ift. arbejde Har du det??

Kan sagtens følge dig i det du skriver - det har også været med i min overvejelser . Og det er også det jeg er kommer frem til - manden har dog været lidt længere om at se det i øjene ( men har selvfølgelig også lavet huset )

Men heldigvis støtter han mig på alle punkter..

Nej har ikke en §56-ordning - har ikke været så god til at indse at dette var en varig skade, så har bare arbejdet derud af.. Har naivt troet at det forsvandt med tiden - og det gør det så nok ikke..

Og har nu presset min krop så meget at jeg er ved at bukke under. Så lige nu tar jeg en dag af gangen. Så må jeg se hvad der skal ske. Jeg er i en stilling , hvor det ikke ville være så hensigts mæssigt, hvis jeg ofte er fraværende ( ikke at der er mange stillinger det er det )

Hvor er det dejligt du har fundet nået du kan holde til & der kan bliver taget de hensyn som der jo skal til.. Det må også hjælpe dig meget og vide

bullerbassen skriver:

Kan sagtens følge dig i det du skriver - det har også været med i min overvejelser . Og det er også det jeg er kommer frem til - manden har dog været lidt længere om at se det i øjene ( men har selvfølgelig også lavet huset )

Men heldigvis støtter han mig på alle punkter..

Nej har ikke en §56-ordning - har ikke været så god til at indse at dette var en varig skade, så har bare arbejdet derud af.. Har naivt troet at det forsvandt med tiden - og det gør det så nok ikke..

Og har nu presset min krop så meget at jeg er ved at bukke under. Så lige nu tar jeg en dag af gangen. Så må jeg se hvad der skal ske. Jeg er i en stilling , hvor det ikke ville være så hensigts mæssigt, hvis jeg ofte er fraværende ( ikke at der er mange stillinger det er det )

Hvor er det dejligt du har fundet nået du kan holde til & der kan bliver taget de hensyn som der jo skal til.. Det må også hjælpe dig meget og vide

Okay, så nu skal der bare lidt ro på? Det er så vigtigt at få talt med sin sagsbehandler også - om de muligheder der er og hvilke der vil passe til en. Plus at have sin egen læge med inde over! Det har jeg i hvert fald erfaret...

Det holder ikke for evigt med mit arbejde, men jeg håber at få en masse gode erfaringer med og noget til at fylde cv'et op, så der bliver mulighed for noget andet når ikke længere kan passe patienter, der ligger i sengene - men måske undervise patienter eller sygeplejestuderende på lidt længere sigt. Det er altid godt at have en plan B!