lige et lille spørgsmål...

Ja jeg ved ikke helt hvor jeg skal placere det henne, så derfor vælger jeg at placere det her...

Jeg står i den situation at jeg altid har vidst at jeg var og er anderledes, og dét har jeg som sådan intet imod. Men det sker da med jævne mellemrum, og det er sket en del gange igennem årene, at jeg har overvejet om det at man har den viden at man har en pokkers sjælden sygdom, og man ved den er arvelig, og man ved sågar hvilket køn der vil få den... om det er nok til at man når den dag kommer, vil vælge en abort.

Min kæreste har jeg skam luftet mine tanker med, og han forstår dem delvis godt, men alligevel tror jeg ikke han er så ellevild med tanken om en abort, "bare" fordi man har en sygdom...

Men hvad siger i, ville i fravælge et barn hvis i vidste at en sygdom var arvelig, og barnet havde lige præcis denne sygdom, eller ville i tage den med som en ekstra gave om man vil. ?

Jeg vælger at være ano da nogen måske kender mig, min familie eller min kæreste, og lige dette ønsker jeg IKKE spredt ud over hele nettet

Anonym skriver:

Ja jeg ved ikke helt hvor jeg skal placere det henne, så derfor vælger jeg at placere det her...

Jeg står i den situation at jeg altid har vidst at jeg var og er anderledes, og dét har jeg som sådan intet imod. Men det sker da med jævne mellemrum, og det er sket en del gange igennem årene, at jeg har overvejet om det at man har den viden at man har en pokkers sjælden sygdom, og man ved den er arvelig, og man ved sågar hvilket køn der vil få den... om det er nok til at man når den dag kommer, vil vælge en abort.

Min kæreste har jeg skam luftet mine tanker med, og han forstår dem delvis godt, men alligevel tror jeg ikke han er så ellevild med tanken om en abort, "bare" fordi man har en sygdom...

Men hvad siger i, ville i fravælge et barn hvis i vidste at en sygdom var arvelig, og barnet havde lige præcis denne sygdom, eller ville i tage den med som en ekstra gave om man vil. ?

Jeg vælger at være ano da nogen måske kender mig, min familie eller min kæreste, og lige dette ønsker jeg IKKE spredt ud over hele nettet

Det kommer for mig i den grad an på, hvilken sygdom det er. 

wamse skriver:

Det kommer for mig i den grad an på, hvilken sygdom det er. 

i mit tilfælde ville jeg skam godt kunne skrive et navn men ville blive chokeret hvis nogen anede hvad det var.

har sågar en gang oplevet at jeg følte at et forsikrings selskab forvekslede det med en sygdom af en HELT anden karakter..Så sidder man sgu lidt og tænker sit.

Anonym skriver:

i mit tilfælde ville jeg skam godt kunne skrive et navn men ville blive chokeret hvis nogen anede hvad det var.

har sågar en gang oplevet at jeg følte at et forsikrings selskab forvekslede det med en sygdom af en HELT anden karakter..Så sidder man sgu lidt og tænker sit.

Altså påvirker din sygdom dig så meget, at du ville ønske at du ikke var blevet født?

Ja jeg ved ikke helt hvor jeg skal placere det henne, så derfor vælger jeg at placere det her...

Jeg står i den situation at jeg altid har vidst at jeg var og er anderledes, og dét har jeg som sådan intet imod. Men det sker da med jævne mellemrum, og det er sket en del gange igennem årene, at jeg har overvejet om det at man har den viden at man har en pokkers sjælden sygdom, og man ved den er arvelig, og man ved sågar hvilket køn der vil få den... om det er nok til at man når den dag kommer, vil vælge en abort.

Min kæreste har jeg skam luftet mine tanker med, og han forstår dem delvis godt, men alligevel tror jeg ikke han er så ellevild med tanken om en abort, "bare" fordi man har en sygdom...

Men hvad siger i, ville i fravælge et barn hvis i vidste at en sygdom var arvelig, og barnet havde lige præcis denne sygdom, eller ville i tage den med som en ekstra gave om man vil. ?

Jeg vælger at være ano da nogen måske kender mig, min familie eller min kæreste, og lige dette ønsker jeg IKKE spredt ud over hele nettet

Det kommer jo i høj grad an på, hvad sygdommen indebærer.
Hvis du selv har den, og lever ok med det, så synes jeg ikke det skal hindre dig i at få børn, også selvom du evt. giver det videre, så længe det kan behandles.

Jeg har selv en masse allergi som jeg jo lever med hver dag, og man kan sige, at jeg alligevel har fået børn, selvom det indebærer at de også risikerer at få det.

Hvis det nu fx er blødersygdommen, du har..så ved man jo at piger er bærere af den, men har det ikke i udbrud...det får drengebørnene, derimod.
Og med sådan et gen, ville jeg nok vælge slet ikke at få børn.
Og sådan er der så meget.
I den sidste ende, så er det jo op til dig selv og din kæreste at vurdere...men vælge abort for at fravælge et bestemt køn, kunne jeg bestemt ikke..så hellere helt undlade at få børn.

Kærligst
Sussie

wamse skriver:

Altså påvirker din sygdom dig så meget, at du ville ønske at du ikke var blevet født?

om den påvirker mig... både og... den påvirker mig i det omfang at jeg har hver gang når en operation kommer på tale i nærheden af mine forældre ser ind i to sæt øjne som lider bare under tanken... Og jeg ved jeg er stærk, for jeg kender ikke til andet, og jeg ved intet andet nytter... Men jeg kan godt have min tvivl om et forhold med en hvilken som helst fyr ville kunne klare det mine forældre har været igennem med mig, for det er ikke små ting... Bebrejder jeg min mor for at have fået mig? Nej for hun kendte ikke til andre muligheder... Jeg ved der er andre, kan jeg afvise dem på forhånd nej.

SussieThyssen skriver:

Det kommer jo i høj grad an på, hvad sygdommen indebærer.
Hvis du selv har den, og lever ok med det, så synes jeg ikke det skal hindre dig i at få børn, også selvom du evt. giver det videre, så længe det kan behandles.

Jeg har selv en masse allergi som jeg jo lever med hver dag, og man kan sige, at jeg alligevel har fået børn, selvom det indebærer at de også risikerer at få det.

Hvis det nu fx er blødersygdommen, du har..så ved man jo at piger er bærere af den, men har det ikke i udbrud...det får drengebørnene, derimod.
Og med sådan et gen, ville jeg nok vælge slet ikke at få børn.
Og sådan er der så meget.
I den sidste ende, så er det jo op til dig selv og din kæreste at vurdere...men vælge abort for at fravælge et bestemt køn, kunne jeg bestemt ikke..så hellere helt undlade at få børn.

Kærligst
Sussie

Det her er desværre en knogle sygdom, og det er en du får for livet... om man lever ok med den... det gør man, men man lever også et liv hvor man ved man skal være stærk, og man ved man kommer til at møde mange nederlag, og ja det ved jeg alle gør, Men med den verden vi har idag, hvor man bliver bedømt på og FOR nærmest alt, ja så kræver det en styrke der siger spar to... Jeg er blevet bagtalt et hav af gange, jeg har mødt MANGE fordomme, fordi jeg ser ud som jeg gør... og jeg har mødt mange som mente at hvis nu de ændrede på mig, så fik JEG det bedre... ja da et liv med flere operationer det vil alle da få det bedre af

Desværre er min sygdom såvidt jeg husker kønsbestemt... dvs er det en pige ja så har hun ca. 25 % chance for at få sygdommen

Anonym skriver:

om den påvirker mig... både og... den påvirker mig i det omfang at jeg har hver gang når en operation kommer på tale i nærheden af mine forældre ser ind i to sæt øjne som lider bare under tanken... Og jeg ved jeg er stærk, for jeg kender ikke til andet, og jeg ved intet andet nytter... Men jeg kan godt have min tvivl om et forhold med en hvilken som helst fyr ville kunne klare det mine forældre har været igennem med mig, for det er ikke små ting... Bebrejder jeg min mor for at have fået mig? for hun kendte ikke til andre muligheder... Jeg ved der er andre, kan jeg afvise dem på forhånd nej.

Hvis vi snakker om sådan noget som at du er bærer af Engelsk syge, som du højst sandsynlig vil give videre til et eventuelt drengefoster, men kun MÅSKE vil give videre til et evt. pigefoster...

Ja, så ville jeg, som du vidst tænker, få tjekket fosterets køn så tidligt som muligt, og få tjekket diverse kromosomer og finde ud af om sygdommen var gået i arv. Var den gået i arv, og man 100% sikkert kan sige at det barn ville skulle gennemgå den ene operation efter den anden, ja, så ville jeg også vælge en abort....

MEN jeg ville til enhver tid få fosteret tjekket på kryds og tværs, så tidligt som det er muligt. Man kan, ved biopsi, ret tidligt se kønnet og kromosomerne med evt. fejl. 

Så ja, hvis jeg vidst ebarnet var sygt, fordi det havde et bestemt køn, så ville jeg få en abort, og i stedet forsøge at få et barn der kan overleve uden alle mulige og umulige operationer.

Anonym skriver:

Det her er desværre en knogle sygdom, og det er en du får for livet... om man lever ok med den... det gør man, men man lever også et liv hvor man ved man skal være stærk, og man ved man kommer til at møde mange nederlag, og ja det ved jeg alle gør, Men med den verden vi har idag, hvor man bliver bedømt på og FOR nærmest alt, ja så kræver det en styrke der siger spar to... Jeg er blevet bagtalt et hav af gange, jeg har mødt MANGE fordomme, fordi jeg ser ud som jeg gør... og jeg har mødt mange som mente at hvis nu de ændrede på mig, så fik JEG det bedre... ja da et liv med flere operationer det vil alle da få det bedre af

Desværre er min sygdom såvidt jeg husker kønsbestemt... dvs er det en pige ja så har hun ca. 25 % chance for at få sygdommen

Ja, det er jo ikke så godt, men du er den eneste i sidste ende, der kan afgøre den ting min ven.

SussieThyssen skriver:

Ja, det er jo ikke så godt, men du er den eneste i sidste ende, der kan afgøre den ting min ven.

mange tak for det søde svar og ja jeg er bange for du har ret