KaLee skriver:
God eftermiddag de damer.
Efter en festlig bytur i går - hvor jeg blev skudt til yngre end jeg var - kom jeg til at tænke på at alder jo "bare" er et tal...
For jeg føler mig ikke som den alder jeg er - men sjovt nok den alder jeg typisk bliver skudt til at andre (for det er ikke første gang jeg er ude for det)....
Så lad mig høre jeres - jeg starter selvfølgelig selv.
Jeg er 28 år.
Jeg bliver skudt til at være 25-26 år typisk når jeg møder folk.
Jeg føler mig faktisk mest som en på 25 år.
Folk (dem som jeg kender) siger også at jeg virker mest som en på 25 år, og ikke 28.
Hvordan føles alder....?
Jeg føler mig som en på 8 år når jeg hver aften hopper trampolin med drengene og naboen står og ser på som om jeg er tosse...
Jeg føler mig som ung og smækker kvinde når jeg smutter i min bikini for at svømme og let kan matche de unge svesker der kommer der.
Jeg føler mig som en gammel kone på 80 år når jeg skal fortælle om alt det lort jeg har kæmpet mig ud af om som stadig trækker skygger ind over.
Jeg føler mig yngre til forældremøde med min søn på 14 år.
Og da jeg datede en mand på 25 år følte jeg mig gammel når jeg kunne fortælle om det der skete back in the 80. Og nu hvor jeg dater en ældre mand, så føler jeg mig yngre.
Jeg ved sgu ikke, jeg føler mig nok bare som Eva..min alder er ikke mig jo, min erfaring og viden vokser med min alder og det er skønt...det ydre vidner om jeg ikke er 20 år, men min udstråling fortæller om mig som kvinde, mor, veninde, datter, barnebarn..hele mig i alle aldre og sådan vil jeg nok altid føle mig.
Hvis vi kun skal se alder som noget der er bestemt af det ydre, så ser jeg yngre ud end jeg er...men jeg passer også på mig selv og sørger for at leve sund, motionere, ikke være for tyk eller tynd osv. Det sidste jeg blev skudt til var 31 år...det er fint med mig...men ikke noget der redder eller skader min dag.