Har i nogensinde haft det sådan?

Har i nogensinde favoriseret et af jeres børn?

Jeg har nogle dumme følelser for tiden som jeg er flov og ked af. Jeg synes bedre om den ene af mine drenge . Simpelthen fordi den anden konstant er sur, utilfreds og besværlig. Den anden er altid glad, smilende, græder stort set aldrig, griner og elsker at putte. bliver sur når man lægger ham fra sig, hyler ved den mindste lille ting og er i det hele taget et meget utilfreds barn.

Jeg har det slet ikke godt med at føle sådan! Prøver virkelig at holde ligeså meget af B som jeg gør af A, men tager mig selv i konstant at være irriteret på B og ønske at han var som A.

Øv jeg kan mærke at jeg bliver helt ked af det når jeg sætter ord på det. Håber ikke at der er nogen der dømmer mig og tænker at jeg er en dårlig mor

Det er vel kun naturligt at man har det sådan i perioder?? 

Jeg har kun en, så kan ikke lige fortælle på egen krop hvordan det er, men kan da kun forestille mig at man bliver drevet til vanvid hvis en af børnene konstant udsender negative vibrationer (som du fortæller om her). og JO du elsker ham da, men lige nu fylder de negative ting mere end de positive.. 

Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at dunke dig i hovedet og kalder dig en dårlig mor - jeg tror det er helt normalt... 

Det er da helt naturligt at have det sådan, og så længe at du ikke lader det gå ud over dine børn, er der jo ikke noget galt i det. Det er først hvis den ene føler sig mindre elsket eller bliver favouriseret frem for den anden, at det bliver et problem.

Her har vi en pige og en dreng og jeg kan meget bedre forholde mig til min søn end min datter. Han er en total charmør og kan sno de fleste om en lille finger. Min datter og jeg ligner hinanden meget af sind og det slår ind imellem gnister, men jeg elsker mine børn lige højt og har et helt specielt bånd til dem begge, men har det helt som dig i perioder, men stort set kun med den store.

Så fortvivl ikke og der er ingen grund til at være flov over det.

Puha, heldigvis ikke!!! Men jeg har hørt det før, der er flere tvillingemødre der går igennem det! Jeg har heldigvis kun oplevet det i et par minutter ad gangen (indtil videre)... Ved dog min kæreste har været igennem det et par gange, heldigvis har det skiftes.

Jeg får helt ondt i maven ved at læse det du skriver - men "kender" dig jo, og ved du ikke gør forskel på dem. Men det er der mange der ikke gør, og så er det der det begynder at være "farligt".

Husk at børn tit kan læse dig bedre end du tror - og dermed kan gøre situationen værre.

SELVFØLGELIG ER DU BESTEMT IKKE EN DÅRLIG MOR!!!!!! Det er sikkert bare en kort periode I lige skal igennem.

Allerførst... Hva dælen er det for nogle ikoner jeg har fået sat ind???

Nå det var ikke meningen.

Tak for jeres svar. Synes virkelig det er svært at føle sådan. Men jeg føler ikke jeg gør forskel på dem. Det kan selvfølgelig godt være at B kan mærke at jeg til tider favoriserer A... Men det håber jeg ikke. For de er jo mit livs lys... Begge 2!

Og når B har det godt er han jo så mega charmerende og super dejlig. Det overskygges bare ofte af hans iltre og utilfredse sind. Det er nok osse fordi jeg har A at sammenligne med. Hvis vi kun havde B var det jo bare sådan det var. Men det er jo fordi der er så ufatteligt stor forskel på dem.

Men er lettet over at i ikke synes jeg er en dårlig mor.

Jeg synes det er super flot a du 'tør sige det højt'.

Allerede der er der sund fornuft ved a du er klar over dine følelser og kan erkende dem. Jeg kender desværre ikke til problemstillingen da jeg kun har én, men jeg er glad for a du tør tage sådan et problem op, da det sikkert sker for mange andre også, og måske senere også mig selv.

OG en dårlig mor... nej, det er du helt sikkert ikke. Men et skudlerklap for a erkende dine følelser og turde sige dem højt (og derved nemmere kunne arbejde med dem) det synes jeg er flot

Du er absolut IKKE en dårlig mor!!!

Og du er ikke ene om denne følelse!!! Det kunne ligeså godt have været mig som havde skrevet dette.

At have 2 på en gang med det Du/I har været igemmen. Både op/nedture og rigtig mange blandet følelser. Så er det vel ikke så mærkelig, hvis du spørger mig.

Du er ikke en dårlig mor . Jeg har jo oplevet dig med en af dine skønne drenge.....

Tror at alle på et tids punkt, når der er op og ned ture, bedre kan li det ene bedre end det andet. Men bare ikke tør indrømme det. Når det ene barn er glad og smilende og det andet er utilfreds og græder, så er det da naturligt, at man bedre kan li det ene. Men jeg er sikker på at det nok skal vende sig, at du snart har to skønne, glade og smilende drenge .

selvfølgelig er du ikke en dårlig en dårlig mor

det at elske det ene barn mere end det andet er dybt tabu, så jeg kan sørme godt forstå du har det svært ved at sætte ord på. men jeg synes det er super flot at du tør stå ved det og være ærlig omkring det.

da jeg skulle have en af mine drenge, havde de fleste spået at det skulle blive en pige. jeg ønskede mig en pige, men havde selv fornemmelse af en dreng. scanningerne gav intet svar, så da jeg fødte den dejligste dreng.... måtte jeg et kort øjeblik indse at jeg var skuffet. jeg elskede (og elsker stadig) mine dejlige drenge.... men jeg havde behov for at acceptere at jeg var lidt trist. det var meget svært for mig. men vigtigt at acceptere at man føler nogen "forbudte ting"

jeg ved ikke om små børn kan fornemme den slags. men jeg er sikker på at dine drenge vokser op og føler sig meget elskede og værdsat.

Lone

Nej aldrig...alle mine børn er skønne og jeg elsker dem hver dag..de irriterer mig aldrig og de er små englebørn, de indeholder alle de meste fantastiske sider og jeg kan slet ikek forstå at man på nogen måde kan have det sådan....mine børn er mit et og alt, mit kød og blod, mit liv og mit.....

Ja, jeg kan godt følge dig....mine børn er gode og skønne fortiden og deres mor er glad og lykkelig,,,andre gange tænker jeg på hvorfor jeg dog fik børn...og andre igen om en af dem mon er adopteret eller ligner sin far for meget..