Er nede hele tiden og så jaloux åbenbart...!!!

katrine7 skriver:

Åh, hvor kan jeg lige forestille mig alle de ubehagelige tanker du går rundt med!

Kender godt selv den følelse af, ikke at være utilstrækkelig, for min kæreste har bestemt også haft mange flere (og kønnere - synes jeg selv) kærester end mig, og selvom vi har været kærester i 4 år, tænker jeg stadig de tanker , ISÆR efter jeg er blevet gravid. Hvor tyk jeg er blevet og sådan, så du er bestemt ikke den eneste med de problemer og tanker. Og du er slet ikke unormal, men det hjælper at snakke om det, med din kæreste. Det er rigtig svært, men når du alligevel ikke bebrejder ham noget, forstår han nok bedre..

Håber virkelig du finder en måde at komme af med alle de tanker på. Jeg var rigtig jaloux i starten af vores forhold, det havde slet slet ikke noget med min nuværende kæreste at gøre, men min eks, fordi han var et svin overfor mig. Forklarede min kæreste det, og han kunne meget nemmere forstå mig fordi jeg forklarede at det slet ikke var hans skyld. Det er rigtig hårdt, især fordi, synes jeg, det er et tabu emne at snakke om. Der er jo ingen der har lyst til at blive stemplet som den jaloux kælling der bare vil have sin kæreste for sig selv, men du er nødt til at stole på ham, for jeres begges skyld. For ville han have en anden, havde han nok ikke været sammen med dig. Han er sammen med dig, fordi han elsker dig, og det kan være rigtig svært at tro på nogle gange, har det selv sådan.

Krydser fingre for du finder en god måde at håndtere det på, og giver dig et kæmpe knus fordi du er så modig at indrømme det

Du aner ikke hvor godt det er at hører man ikke er alene med de tanker... for lige pt. føler man sig som palle alene i verden... Jeg kan ikke fordrage at have det sådan her... og det skal ikke være pga. min jalousi at vi ikke kan være sammen, og vores datter ender med at blive dele barn (ville jeg virkelig have det skidt med.)  Jeg skal bare virkelig havde talt det igennem med ham, men hvor jeg som du siger gør det klart for ham at det intet har med ham at gøre...

Det hjalp at læse dit svar tusind tak.

Anonym skriver:

Du aner ikke hvor godt det er at hører man ikke er alene med de tanker... for lige pt. føler man sig som palle alene i verden... Jeg kan ikke fordrage at have det sådan her... og det skal ikke være pga. min jalousi at vi ikke kan være sammen, og vores datter ender med at blive dele barn (ville jeg virkelig have det skidt med.)  Jeg skal bare virkelig havde talt det igennem med ham, men hvor jeg som du siger gør det klart for ham at det intet har med ham at gøre...

Det hjalp at læse dit svar tusind tak.

Jeg har så ondt af dig, for det er simpelthen så hårdt, netop fordi man tror at man er den eneste i verden

Og som du siger, kan man ikke fordrage at ha det sådan, netop fordi man ikke har lyst til at ha de tanker..

Men mænd er generelt lidt mere åbne hvis man starter med at sige det ikke er deres skyld, synes jeg..

Er glad for du kunne bruge det, for synes det er rigtig trist at folk har de følelser

Men, kom til at tænke på, når din datter ikke er ældre, om det kunne være en begyndende fødselsdepression?  Krydser alt hvad jeg kan, for at det ikke er det, men kom bare til at tænke tanken

Æv hvor er det bare træls at have det sådan.... Kender godt følelsen, dog ikke helt så udtalt (endnu)...

Jeg tænker at du har brug for at tale med en psykolog. Fordi at du ikke lægger skjul på at det er dig, ikke ham der er "problemet". Et eller andet sted kan jeg godt følge dig kæreste når han ikke har lyst til parterapi - det er jo ikke ham der har problemet iflg dig selv. 

Hvis din psykolog så mener at i har behov for parterapi senere hen, kan han/hun hjælpe dig med nogle gode argumenter der kan få din kæreste med.

Mange mænd er jaloux over at vi kvinder er dem der bærer deres børn og derfor mærker dem og skaber bånd til dem først - de glemmer bare lige alle de fysiske og psykiske forandringer vi udsættes for. Faktisk er det at blive forældre en "udviklingskrise" - de glemmer bare at graviditeten er en del af denne krise for deres kvinde. Og at det er smadder svært at forholde sig til sin nye krop, og derfor bliver man sgu usikker.

Jeg er i den heldige situation at min mand er verdens bedste til at give mig komplimenter og fortælle hvor meget han elsker mig og tænder på mig... Uanset hvad, synes jeg det er virkelig ubehageligt at JEG ikke kan kende min krop - brysterne voksede meget hurtigt fra en 75 E til en 75 H... Og de har ændret form, kan slet ikke have det. Maven er jo også begyndt at bule ud her i uge 20, og er meget bevidt om at det kun bliver "værre". Og kan altså bare ikke få banket ind i hovedet at manden finder noget tiltrækkende som jeg ikke selv synes om.

Jeg er ikke jaloux på hans tidligere kærester, for det første er der kun én rigtig, og for det andet har hun jo været med til at gøre ham til den mand jeg elsker i dag. MEN! Selvom jeg VED at han aldrig ville være mig utro (og desuden ville have svært ved at finde tid til det), kan jeg da godt blive lidt jaloux og irriteret hvis jeg fx kan se at han har tilføjet en anden kvinde på sin FB. Der er altid en god grund til det når det sker, fx gamle klassekammerater, men synes bare at det er unødvendigt når nu han alligevel ikke snakker med dem...

Omvendt er det HELT naturligt at jeg har gamle mandlige klassekammerater osv på MIN FB. 

Morale er godt, dobbeltmorale er dobbelt så godt, haha 

Undsykyld men har ikke fået læst de andres svar, men jeg vil bare fortælle dig, at da jeg var i din alder, der var jeg lige så jaloux og jeg kørte mig selv helt ned. Tror det er normalt, og noget man nogle gange skal igennem. Mit blev så først bedre efter jeg fik en ny kæreste. Min x kæreste havde også hans x-kærester på hans tlf... Men det jeg vil sige, er at jeg synes ikke det er okay at de har deres x-kæresters nummer eller noget andet! Min nuværede mand har ingen nummer på hans x-kærester, han kunne aldrig drømme om at snakke med dem eller tænke på dem. Det er hans fortid, og der er en grund til de ikke er sammen, uanset hvem der har slået op! Min mand elsker mig virkelig for den jeg er, uanset om jeg er tynd eller mangler lidt kg efter graviditeten. Jeg synes du skal sætte nogle grænser for hvad du vil finde dig i, det er jo kun dig der bliver øddelagt af. Jeg håber han vil slette deres nummer for din skyld. Men det er bare min holdning

Du har uden tvivl et alvorligt selvværdsproblem. Et stort handicap og svært at komme til livs. En ting er sikkert, det bliver kun værre af at gå på kompromis med, hvad du har lyst til - også sexuelt.

Lavt selvværd avler sig selv pga de dårlige handlinger og tanker man gør sig.

Lige så snart du har fået noget overskud i forhold til din lille pige, så skal du få fat i en psykolog og få bearbejdet det lave selvværd.

Held og lykke med at finde din egen høje værdi

PS: Jeg har en veninde på 32 år, hun har det nøjagtig som dig med sin kæreste. Så kom det til livs. Det er skide hårdt at leve. Hun har haft det sådan ALTID.

Anonym skriver:

Først, jeg skriver ikke dette for at få fordømmende og negative svar tilbage, men simpelthen fordi jeg ikke har nogen at snakke det igennem med her hjemme, og nu fylder det for meget...

(Til dem der genkender mig )

Jeg er 19 og har en fantastisk kæreste på 33, sammen har vi lige fået en lille datter på ca. en måned.  Jeg elsker min kæreste og ved at han også elsker mig... men, men, men... jeg har fået en eller anden fanatisk tanke om hans ekser... Hvis vi skal have sex, tænker jeg f.eks. han har også stukket "den" op i hende og hende...  og selvfølgelig forsvinder lysten...

Jeg bliver ved med at spørge ham indirekte, om han stadigvæk elsker sine ekser, da jeg ved det alle gangene har det været dem der har droppet ham...

Havde et eller andet sted, forventet at når først vores datter blev født, så ville alle de tanker om ham og ekserne forsvinde... men nu synes jeg næsten de er blevet værre... og jeg gør alt hvad jeg kan for at smide de tanker ud af hovedet...  men det lykkes ikke rigtigt... tror jeg har fået kørt mig selv ind i en ond cirkel, som jeg bare ikke kan komme ud af... (han er venner med sine ekser på face, og har stadigvæk deres mobil nr. det hjælper ikke på min usikkerhed... samt hans vennekreds også er sammen med hans ekser, så jeg vil hele tiden støde ind i dem...)

Jeg tænker også tanker som... Nu er sexen ikke det samme, så gad vide om han nyder det lige så meget som før... (selvom han siger han synes det er lige så godt som før...) og jeg fik et chok over mig selv igår, da det gik op for mig at jeg er klar til at gøre alle de ting jeg HADER for at gøre ham tilfreds i sengen... (man kan vel kalde det er prostituere sig selv.) Spurgte ham enda om jeg skulle arrengere en trekant for ham...  noget jeg normalt ALDRIG kunne drømme om...

Jeg føler mig også tit afvist af ham, f.eks. før jeg fødte vores datter kunne vi stå sammen i badet i timer (selvfølgelig kan vi ikke det nu hvor hun er der ) Men han vil ikke engang stå sammen med mig i 10 min, når hun er faldet i søvn...

Da jeg kun er 19, har jeg ikke selv gjort mig de store erfaringer med sex, og parforhold og har kun været sammen med en før kæresten, så det hjælper ikke på mine tanker om at han har haft mange før mig... (så kan man selvfølgelig sige jeg ikke skulle havde taget en fyr der er 14 år ældre end en selv... og det kan der jo godt være noget rigtigt i... men nu er siturationen bare sådan at jeg elsker ham, og vi har en datter sammen, så det meget forsent at lave om, samt jeg heller ikke vil lave det om, jeg vil bare gerne have de tanker til at forsvinde...)

Det er som om jeg ikke stoler på ham, og bare venter på han går ud og finder en anden... eller går tilbage til en af sine "fantastiske" ekser...  Føler mig så utilstrækkelig... og usexet... jeg har ellers allerede tabt mig fra en str. 95H til en 80G i BH... og træner meget, samt spiser ikke så meget, for at jeg kan blive som før... desværre forsvinder strækmærkerne ikke og mine bryster bliver ikke faste igen... selv kan jeg godt leve med det... men er så bange for at han finder mig frastødene, og utiltalene...

Forstiller mig hver gang vi har sex nu, at han tænker på en anden end mig når vi er sammen...  De her tanker er langsomt men sikkert ved at få mig til at brase sammen... og det ender med de ødelægger vores ellers fantastiske forhold... (kæresten har intet gjort for jeg skal have det sådan her, så den skal han ikke have på sig.)

Undskyld, havde virkelig brug for at komme af med det hele...

Det kunne ligeså godt være mig der havde skrevet det
hvor er jeg ked af at du også går og har det dårligt, og alligevel er det rart nok at man ikke er den eneste i verden med disse tanker..

Jeg har desværre ingen råd til dig, men ville ikke smutte uden at give dig et stort