Er nede hele tiden og så jaloux åbenbart...!!!

Først, jeg skriver ikke dette for at få fordømmende og negative svar tilbage, men simpelthen fordi jeg ikke har nogen at snakke det igennem med her hjemme, og nu fylder det for meget...

(Til dem der genkender mig )

Jeg er 19 og har en fantastisk kæreste på 33, sammen har vi lige fået en lille datter på ca. en måned.  Jeg elsker min kæreste og ved at han også elsker mig... men, men, men... jeg har fået en eller anden fanatisk tanke om hans ekser... Hvis vi skal have sex, tænker jeg f.eks. han har også stukket "den" op i hende og hende...  og selvfølgelig forsvinder lysten...

Jeg bliver ved med at spørge ham indirekte, om han stadigvæk elsker sine ekser, da jeg ved det alle gangene har det været dem der har droppet ham...

Havde et eller andet sted, forventet at når først vores datter blev født, så ville alle de tanker om ham og ekserne forsvinde... men nu synes jeg næsten de er blevet værre... og jeg gør alt hvad jeg kan for at smide de tanker ud af hovedet...  men det lykkes ikke rigtigt... tror jeg har fået kørt mig selv ind i en ond cirkel, som jeg bare ikke kan komme ud af... (han er venner med sine ekser på face, og har stadigvæk deres mobil nr. det hjælper ikke på min usikkerhed... samt hans vennekreds også er sammen med hans ekser, så jeg vil hele tiden støde ind i dem...)

Jeg tænker også tanker som... Nu er sexen ikke det samme, så gad vide om han nyder det lige så meget som før... (selvom han siger han synes det er lige så godt som før...) og jeg fik et chok over mig selv igår, da det gik op for mig at jeg er klar til at gøre alle de ting jeg HADER for at gøre ham tilfreds i sengen... (man kan vel kalde det er prostituere sig selv.) Spurgte ham enda om jeg skulle arrengere en trekant for ham...  noget jeg normalt ALDRIG kunne drømme om...

Jeg føler mig også tit afvist af ham, f.eks. før jeg fødte vores datter kunne vi stå sammen i badet i timer (selvfølgelig kan vi ikke det nu hvor hun er der ) Men han vil ikke engang stå sammen med mig i 10 min, når hun er faldet i søvn...

Da jeg kun er 19, har jeg ikke selv gjort mig de store erfaringer med sex, og parforhold og har kun været sammen med en før kæresten, så det hjælper ikke på mine tanker om at han har haft mange før mig... (så kan man selvfølgelig sige jeg ikke skulle havde taget en fyr der er 14 år ældre end en selv... og det kan der jo godt være noget rigtigt i... men nu er siturationen bare sådan at jeg elsker ham, og vi har en datter sammen, så det meget forsent at lave om, samt jeg heller ikke vil lave det om, jeg vil bare gerne have de tanker til at forsvinde...)

Det er som om jeg ikke stoler på ham, og bare venter på han går ud og finder en anden... eller går tilbage til en af sine "fantastiske" ekser...  Føler mig så utilstrækkelig... og usexet... jeg har ellers allerede tabt mig fra en str. 95H til en 80G i BH... og træner meget, samt spiser ikke så meget, for at jeg kan blive som før... desværre forsvinder strækmærkerne ikke og mine bryster bliver ikke faste igen... selv kan jeg godt leve med det... men er så bange for at han finder mig frastødene, og utiltalene...

Forstiller mig hver gang vi har sex nu, at han tænker på en anden end mig når vi er sammen...  De her tanker er langsomt men sikkert ved at få mig til at brase sammen... og det ender med de ødelægger vores ellers fantastiske forhold... (kæresten har intet gjort for jeg skal have det sådan her, så den skal han ikke have på sig.)

Undskyld, havde virkelig brug for at komme af med det hele...

Av puhaaaa du har mange ting kørende rundt i hovedet.

Hvad med evt at gå i noget parterapi, om ikke for at fixe noget så for at forbygge fremtidige problemer, det kender jeg nogen der gør og de når jo så faktisk at løse alle konflikter inden de nærmest opstår.. I jeres tilfælde kunne du måske komme af med noget af alt det du tænker og få snaket det ordentlæigt igennem med ham.

Jeg tænker at når nu din datter kun er en måned at så kan der jo sagtens være nogle hormoner i kroppen der gør dig ekstra følsom, og hvis du ammer er det altså vigtigt du får mad og væske nok også selv om du gerne vil tabe dig...

hvad siger han hvis i snakker om alt det her?? Jeg mener en mand på 33 burde ikke være så overfladisk at han går SÅ meget op i hvordan din krop ser ud en måned efter du har født...

Men du får da lige en 

synes da lige du trænger til et stort  det aldrig sjovt at være jaloux.

har du prøvet at tale med ham om det

Først skal du lige have et trøsteknus..for det trænger du til.

Og så vil jeg sige, at du har akut behov for at få snakket med en psykolog..evt. med en parterapeut.
der udover kunne jeg sige en masse kloge ting, men det er jo ikke sikkert du egentligt vil høre dem, så det lader jeg hvile.
Men har du tænkt over, at du har en stor force i forhold til hans x'er?
Du er med garanti mange år yngre end dem, og har derfor en stor fordel, at du holder dig ung meget længere
Hos os er jeg 13 år ældre end min mand, og det er ingen hemmelighed, at man som kvinde bliver nødt til at være mere på tæerne, når man har så ung en mand.

Skriv til mig, hvis du tringer til en snak...jeg er lige her.

Kærligst
Sussie

ESV skriver:

Av puhaaaa du har mange ting kørende rundt i hovedet.

Hvad med evt at gå i noget parterapi, om ikke for at fixe noget så for at forbygge fremtidige problemer, det kender jeg nogen der gør og de når jo så faktisk at løse alle konflikter inden de nærmest opstår.. I jeres tilfælde kunne du måske komme af med noget af alt det du tænker og få snaket det ordentlæigt igennem med ham.

Jeg tænker at når nu din datter kun er en måned at så kan der jo sagtens være nogle hormoner i kroppen der gør dig ekstra følsom, og hvis du ammer er det altså vigtigt du får mad og væske nok også selv om du gerne vil tabe dig...

 

hvad siger han hvis i snakker om alt det her?? Jeg mener en mand på 33 burde ikke være så overfladisk at han går SÅ meget op i hvordan din krop ser ud en måned efter du har født...

 

Men du får da lige en 

Jeg har faktisk spurgt ham (uden at sige det er pga. jeg synes det kunne være en id&eacute om hvad han mener om parterpi... svaret jeg fik var...

"det er da kun for folk der ikke burde være sammen... og som ikke kan finde ud af tale sammen"  

Men hvis jeg prøver at fortælle ham hvordan jeg har det, og hvad jeg føler, så bliver han irreterret, og det ender næsten med at vi bliver uvenner...  For som han siger, han kan ikke gøre det om nu, og det ved jeg jo udemærket godt... og så får jeg utroligt dårlig samvittighed.

SussieThyssen skriver:

Først skal du lige have et trøsteknus..for det trænger du til.

Og så vil jeg sige, at du har akut behov for at få snakket med en psykolog..evt. med en parterapeut.
der udover kunne jeg sige en masse kloge ting, men det er jo ikke sikkert du egentligt vil høre dem, så det lader jeg hvile.
Men har du tænkt over, at du har en stor force i forhold til hans x'er?
Du er med garanti mange år yngre end dem, og har derfor en stor fordel, at du holder dig ung meget længere
Hos os er jeg 13 år ældre end min mand, og det er ingen hemmelighed, at man som kvinde bliver nødt til at være mere på tæerne, når man har så ung en mand.

Skriv til mig, hvis du tringer til en snak...jeg er lige her.

Kærligst
Sussie

Hvis jeg skulle gå til noget ville det blive en psykolog, for kæresten synes ikke at det med parterpi er noget almindelige mennesker i et forhold der er noget værd, bør gå til...  Selvom jeg måske er nået der til, hvor jeg kan se det som en fordel, og en positiv hjælp... så har han det slet ikke på samme måde... desværre...

Hold da op, stakkel....

Min første tanke da jeg havde læst din tråd var, at du lyder som en der har mistet utrolig meget selvtilid. Hvilket jeg tror du er nød til at bygge op igen, så du først og fremmest stoler på du selv og synes at du selv er go nok. Derefter tror jeg også det bliver nemmere at komme det med kærestens eksér til livs.  

I forhold til sex, så tror jeg da i begge vil synes jeres sex er bedst hvis i begge nyder det(hentyder til de ting du gør, selvom du ikke bryder dig om det). Det er helt ok at sige nej.

Ved ikke om du kan bruge mit svar til noget, men du får lige etmed på vejen....

Anonym skriver:

Hvis jeg skulle gå til noget ville det blive en psykolog, for kæresten synes ikke at det med parterpi er noget almindelige mennesker i et forhold der er noget værd, bør gå til...  Selvom jeg måske er nået der til, hvor jeg kan se det som en fordel, og en positiv hjælp... så har han det slet ikke på samme måde... desværre...

Hmmm...så må du spørge ham, om han selv synes at han er så perfekt, at han altid har ret..det kunne jo være han kunne lære at hjælpe og støtte dig, hvad han åbenbart ikke er så god til..og alene der....burde han kunne lære noget af en parterapeut.

karina1980 skriver:

synes da lige du trænger til et stort  det aldrig sjovt at være jaloux.

har du prøvet at tale med ham om det

Ja har forsøgt flere gange at få det snakket igennem, men det ender som regl med at vi er ved at blive uvenner... hvilket jeg helst vil undgå, da vi har været sammen længe, og aldrig har haft et skænderri... så vil heller ikke til at have det nu. For som han siger, "det er lidt forsent for ham at gøre det om nu..." og det har han jo ret i...  får så dårlig samvittighed, når han siger det...

Åh, hvor kan jeg lige forestille mig alle de ubehagelige tanker du går rundt med!

Kender godt selv den følelse af, ikke at være utilstrækkelig, for min kæreste har bestemt også haft mange flere (og kønnere - synes jeg selv) kærester end mig, og selvom vi har været kærester i 4 år, tænker jeg stadig de tanker , ISÆR efter jeg er blevet gravid. Hvor tyk jeg er blevet og sådan, så du er bestemt ikke den eneste med de problemer og tanker. Og du er slet ikke unormal, men det hjælper at snakke om det, med din kæreste. Det er rigtig svært, men når du alligevel ikke bebrejder ham noget, forstår han nok bedre..

Håber virkelig du finder en måde at komme af med alle de tanker på. Jeg var rigtig jaloux i starten af vores forhold, det havde slet slet ikke noget med min nuværende kæreste at gøre, men min eks, fordi han var et svin overfor mig. Forklarede min kæreste det, og han kunne meget nemmere forstå mig fordi jeg forklarede at det slet ikke var hans skyld. Det er rigtig hårdt, især fordi, synes jeg, det er et tabu emne at snakke om. Der er jo ingen der har lyst til at blive stemplet som den jaloux kælling der bare vil have sin kæreste for sig selv, men du er nødt til at stole på ham, for jeres begges skyld. For ville han have en anden, havde han nok ikke været sammen med dig. Han er sammen med dig, fordi han elsker dig, og det kan være rigtig svært at tro på nogle gange, har det selv sådan.

Krydser fingre for du finder en god måde at håndtere det på, og giver dig et kæmpe knus fordi du er så modig at indrømme det