At aflevere sit barn til en fremmed.

Åhh hvor er det dog hårdt..

Jeg er lige kommet hjem efter at have afleveret min søn i dagplejen han skal være der alene helt til kl 13

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, jeg ved jo at det ikke så så slemt for ham som for mig... Men iih, det er sku svært.

Hvordan takler i det at vænne sig til at skulle undvære sit barn, og det skal spenderer så meget tid sammen med en anden?

 

 

jeg er meget firkantet med lige netop det.
Det er en nødvendighed for os at han skal i Dp, derfor gør det ikke situationen bedre at jeg skal sidde og få knuder i maven over det. Jeg bliver nød til at være positiv ved situationen selvom det trækker tænder ud at skulle undvære ens største kærlighed lige pludselig. Jeg kan se min søn trives og elsker at være i DP så det må jeg hæfte mig ved og så nyde tiden vi har ekstra meget når vi er sammen, derfor HYGGER vi RIGTIG MEGET i weekenderne.

MissJuels skriver:

Åhh hvor er det dog hårdt..

Jeg er lige kommet hjem efter at have afleveret min søn i dagplejen han skal være der alene helt til kl 13

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal få tiden til at gå, jeg ved jo at det ikke så så slemt for ham som for mig... Men iih, det er sku svært.

Hvordan takler i det at vænne sig til at skulle undvære sit barn, og det skal spenderer så meget tid sammen med en anden?

 

 

det ved jeg ikke lige Magnus skal starte her den 1 maj, hos en virkelig sød dame. umidelbart er jeg helt tryg ved at aflevere ham der, men ved ikke hvordan jeg vil ha det den dag han skal være der selv.

Kan sagtens forstå dig! Der er længe til min søn skal starte i dp og gruer allerede ved tanken! Tror det er spørgsmålet om at man skal hente et glad og tilfreds barn et par gange fra dp før man kan begynde at slappe af.. nok meget naturligt for alle mødre at have det sådan og Det er jo kun godt at man bekymre sig for sit barn

For en måned siden stod jeg i samme situation som dig, jeg havde lige afleveret Dicte og havde oooonnndddttt i maven over det, efter en uges tid gik jeg rundt med en dårlig samvittighed i maven, fordi jeg faktisk nød at have lidt tid for mig selv også. Nu har vi begge to vænnet os til at hun bliver passet, og det er faktisk rigtig dejligt for os allesammen. Dicte er meget glad for at være i dagpleje og jeg når alle de ting, som jeg skal nå, og glæder mig hver dag til at hente hende og have en rigtig hyggelig eftermiddag/aften med hende, hvor jeg har rigtig meget overskud til at lege og være sjov og fokusere 100 % på hende. Det er dejligt, men det tager lidt tid at vænne sig til det. Ligefor tiden er det lidt svært fordi hun bliver ked af det, når jeg går. Men efter fem minutter så tikker der en besked ind fra DP om, at nu sidder hun og leger og griner

sarahb skriver:

jeg er meget firkantet med lige netop det.
Det er en nødvendighed for os at han skal i Dp, derfor gør det ikke situationen bedre at jeg skal sidde og få knuder i maven over det. Jeg bliver nød til at være positiv ved situationen selvom det trækker tænder ud at skulle undvære ens største kærlighed lige pludselig. Jeg kan se min søn trives og elsker at være i DP så det må jeg hæfte mig ved og så nyde tiden vi har ekstra meget når vi er sammen, derfor HYGGER vi RIGTIG MEGET i weekenderne.

Ja, det kan jeg da godt se.

Det er nok os det bedste bare at tænke positivt

Lukasmor skriver:

Kan sagtens forstå dig! Der er længe til min søn skal starte i dp og gruer allerede ved tanken! Tror det er spørgsmålet om at man skal hente et glad og tilfreds barn et par gange fra dp før man kan begynde at slappe af.. nok meget naturligt for alle mødre at have det sådan og Det er jo kun godt at man bekymre sig for sit barn

MissJuels skriver:

Ja, det kan jeg da godt se.

Det er nok os det bedste bare at tænke positivt

Det hjalp i hvert tilfælde mig. Men det ER hårdt, men når du set hvordan han leger med de andre og rent faktisk hygger sig så gir det så meget på plus kontoen.

Dictes mor skriver:

For en måned siden stod jeg i samme situation som dig, jeg havde lige afleveret Dicte og havde oooonnndddttt i maven over det, efter en uges tid gik jeg rundt med en dårlig samvittighed i maven, fordi jeg faktisk nød at have lidt tid for mig selv også. Nu har vi begge to vænnet os til at hun bliver passet, og det er faktisk rigtig dejligt for os allesammen. Dicte er meget glad for at være i dagpleje og jeg når alle de ting, som jeg skal nå, og glæder mig hver dag til at hente hende og have en rigtig hyggelig eftermiddag/aften med hende, hvor jeg har rigtig meget overskud til at lege og være sjov og fokusere 100 % på hende. Det er dejligt, men det tager lidt tid at vænne sig til det. Ligefor tiden er det lidt svært fordi hun bliver ked af det, når jeg går. Men efter fem minutter så tikker der en besked ind fra DP om, at nu sidder hun og leger og griner

Det er betryggende at høre.

Hvor gammel er din datter og hvor længe havde hun været i DP da hun begyndte at blive ked af når du gik?

sarahb skriver:

Det hjalp i hvert tilfælde mig. Men det ER hårdt, men når du set hvordan han leger med de andre og rent faktisk hygger sig så gir det så meget på plus kontoen.

Ja det er rigtig, men nu er han det første barn hun har og de andre kommer først om nogle uger, så det kun hver mandag han ser andre børn i legestuen