Rejse kun med et barn?

Holbæktrunten skriver:

Nu bliver jeg helt sikkert skrækkelig upopulær, and so be it :0)

Jeg er af den helt klare holdning at forældre har brug for at pleje deres forhold, for at kunne give børnene gode og trygge rammer.

At pleje sit forhold kan man jo gøre på mange måder, men jeg synes da at det er en vældig tillokkende tanke at stikke af på ferie en uges tid uden børn. Personligt håber jeg at vi får råd til det engang, inden lillemanden bliver teenager.

Jeg tænker at hvis I kun er væk en uges tid, er der så ikke nogle bedsteforældre el lign der kan passe jeres dreng?

Mht at forskelsbehandle børnene... Den er dælme svær. Jeg kan godt se dine argumenter, og kunne sikkert selv have fundet på dem - men som du selv, med en lidt dårlig smag i munden :0) Min største bekymring ville være om min datter følte sig mindre elsket.

Jeg tror at jeg ville prøve at tage endnu en alvorlig snak med min datter, og høre om hun overhovedet er interesseret eller ej. Hvis ikke, hvad har hun så lyst at lave mens i er afsted? Hvis hun gerne vil med, må man jo prøve at lave nogle aftaler omkring hvordan man er sammen på sådan en stor rejse, og hvilke konsekvenser der er hvis man ikke overholder reglerne...

Jeg deler din holdning 100 %, og er rigtig glad for dit svar.

Jeg tror vores løsning bliver dem som du foreslår....

Anonym skriver:

Tusinde tak for alle jeres rigtige gode svar.

Alle de tanker i beskriver, er alle tanker jeg selv har haft omkring det at skulle rejse uden min datter.

Min største tanke er faktisk om hun vil føle sig mindre elsket, ved evt. at blive valgt fra. Og hvad med tiden bagefter? Her vil hun formentlig føle sig meget udenfor.

Jeg vil gerne understrege at det på ingen måde er fordi jeg ikke elsker min datter, for det gør jeg bestemt.

Jeg tror at løsningen bliver, som flere også har foreslået, at vi sætter os ned og forklare begge børn hvordan spillereglerne er for sådan en rejse. Og så får min datter naturligvis muligheden for at vælge rejsen fra, og være hos sin far hvis hun hellere vil det.

 

Ja, det kan du være helt sikker på hun vil...du og din mand og jeres fælles barn, sammen og hende ekskluderet fra jer, hvilket hun jo i forvejen er på mange områder ved ikke at være jeres fælles...skal I tage et barn med, så tag hende med og lad den lille blive hjemme.

Jeg har en veninde der har oplevet det i vil gøre og den dag i dag, som voksnen kvinde, der kan jeg høre det lille ulykkelige barn i hende når hun fortæller om det valg hendes far tog...hendes mor og stedfar og to yngre søskende var endda afsted her imens hun var voksen og hun blev virkelig ked...selvom de er børn og hun er voksen...når man har de der dele børn så er det bare vigtigt aldrig at give dem nogle som helst synlige grunde til at føle sig mindre elsket...indeni ved de jo godt de ikke hars amme status eller er elsket af stedfar som hans egne/eget barn er....

Så tag din datter med, så har I et barn med...

DAs mor skriver:

Jeg kan til dels godt følge dig!

Jeg har også en søn fra et tidligere forhold og så en med min nuværende kæreste. Mit "dilemma" er mest ifht bedsteforældre - min ældste har nemlig begge sine farforældre - det har min yngste ikke. Så der er/kommer mange ture og oplevelser på den konto! Er selvfølgelig rigtigt glad for at de har et tæt forhold, men tænker da allerede nu, hvor min yngste kun er 6 mdr - at han kommer til at mangle noget dér ifht sin storebror, men det kan jeg ligesom ikke gøre noget ved. Derfor synes jeg sagtens vi kan tage på enkelte endagsture hvor det kun er den yngste der er med... Jeg tager selvfølgelig også den store med ud at se uden den lille!

Men lige mht ferie ville jeg ikke gøre "forskel" på dem - der skal de helt klart begge med! - der skal vel også være nogle privilegier ved at være delebarn

 

Tak for svar.

Jeg står faktisk i helt samme situation som dig, min datter har både farmor og farfar og får en masse gode oplevelserne med dem. Min søn har kun mine forældre.

Jeg tror vores løsning bliver at vi tager begge børn med, men at min datter får muligheden for at vælge rejsen fra, hvis hun vitterligt ikke har lyst.

Eva. skriver:

Ja, det kan du være helt sikker på hun vil...du og din mand og jeres fælles barn, sammen og hende ekskluderet fra jer, hvilket hun jo i forvejen er på mange områder ved ikke at være jeres fælles...skal I tage et barn med, så tag hende med og lad den lille blive hjemme.

Jeg har en veninde der har oplevet det i vil gøre og den dag i dag, som voksnen kvinde, der kan jeg høre det lille ulykkelige barn i hende når hun fortæller om det valg hendes far tog...hendes mor og stedfar og to yngre søskende var endda afsted her imens hun var voksen og hun blev virkelig ked...selvom de er børn og hun er voksen...når man har de der dele børn så er det bare vigtigt aldrig at give dem nogle som helst synlige grunde til at føle sig mindre elsket...indeni ved de jo godt de ikke hars amme status eller er elsket af stedfar som hans egne/eget barn er....

Så tag din datter med, så har I et barn med...

Hvis vi havde muligheden for at få afsat vores søn, så ville denne løsning bestemt være en mulighed, men det har vi desværre ikke!

Aller helst ville vi gerne tage på to rejser, en med hver af børnene - tænk sig at være afsted en helt uge alene med mor og far - delebarn eller ej, så må det være noget alle børn ville elske!

Anonym skriver:

Hvis vi havde muligheden for at få afsat vores søn, så ville denne løsning bestemt være en mulighed, men det har vi desværre ikke!

Aller helst ville vi gerne tage på to rejser, en med hver af børnene - tænk sig at være afsted en helt uge alene med mor og far - delebarn eller ej, så må det være noget alle børn ville elske!

Så er det begge eller ingen... har svært ved at forstå at du ikke kan se det store svigt det ville være over for din datter...ellers tag alene afsted med hende og lad farmand blive hjemme med sønnen, så kan dig og farmand tage væk noget tid når begge børn kan afsættes....

personligt kunne jeg ALDRIG rejse fra mine unger... Vi vil også rigtig gerne til USA men økonomisk har vi ikke råd til at tage afsted med alle vores unger (Vi har sammen 2 og en på vej plusjeg har 2 bonus unger) og vi har aftalt at så må vi vente til vi har råd eller til ungerne er flyttet hjemmefra....og tage på mindre ture hvor vi har råd til at tage alle vores unger med...

Har man børn måman priotere og nogle gange ofre noget, din datter ofre også en del ved at være skilsmisse barn...

Vi gør oz ting kun med de små som f.eks en tur i zoo eller djurs, men vi sørger oz for at vi gør de ting når de store er her så de oplever det med deres søskende men oz med mig og deres far..

ikke det du søgte men vores måde at gøre det på...

Som de andre skriver, så ville jeg også tage den store med.. Hun føler sig, sikkert, i forvejen "anderledes" i og med at den lilles forældre bor sammen og ikke hendes.. - Kan du følge mig?!

Enten synes jeg at i skal tage dem begge med, eller også må i tage den tur, engang når børnene er så store, at i ikke har et ansvar for dem mere.. - Altså engang når de er flyttet hjemmefra eller sådan noget.. Og så tag på en almindelig ferie i stedet for.. For jeg forstår udemærket godt, at i gerne vil have den ferie som "jeres" sammen, og uden børn, men måske i så kan tage den når der ikke længere er børn hjemme og i kan gøre hvad i vil

Noget helt andet er, at teenagere i forvejen nemt får vent tingene til noget negativt, og det er min overbevisning, at hvis svigtene sker der, så vil de sidde i dem for altid..

Håber i finder en god løsning

jeg kan fortælle, hvor ondt det gør på et barn, at blive valgt fra på denne måde:

Jeg har 2 store drenge, som har samme far. Den ældste dreng, bor ved faderen, og har gjort det i mange år. Faderen har en datter med hans nuværrende kone. De vælger at tage på ferie med vores ældste søn, og deres fælles datter, og ikke vores sidste søn. Han havde været med, når der var blevet snakket om denne rejse.

Det gjorde så ondt på ham, og han følte sig i den grad svigtet af hans far. Så meget at det absolut præger deres forhold i dag.

Jeg ville aldrig tage afsted med andet end alle børn, eller også helt uden. 

Mette+Mathias skriver:

Det er nok ikke dette svar du eftersøger, men det er i hvertfald ikke fordømmende, kun undrende.

Jeg undrer mig over, at du vil gøre denne forskel på dine børn, især når, din søn jo "har dig" hele tiden, mens din datter skal undvære dig noget af tiden.

Jeg undrer mig over, at du synes datteren får "sin del" af rejserne med sin far, - det kan godt være, at hun får lidt flere rejser, men prisen hun betaler er, at hun altid skal undvære 1 af sine forældre, både i hverdagen, til jul og til fødselsdag.

Jeg undrer mig over, at du vil risikere at sætte dybe spor, både i dit/din mands forhold til datteren, men også i forholdet mellem de 2 søskende, fordi "det er nemmere" at rejse med 1 barn?

Jeg undrer mig virkelig meget.

Jeg undrer mig også. Jeg kan selvfølgelig godt se, at det måske vil være "nemmere" at rejse kun med et barn, men du har jo altså valgt at få to børn...

- Jeg kan desværre ikke give dig nogle gode argumenter for at lade din datter blive hjemme.

Altså jeg er af en søskenefolk på 3 og med nogle forældre der stadig er sammen, mine forældre har altid forsøgt ikke at gøre forskel på os, men selv nu hvor vi er voksne og mine forældre så har taget på ferier i dk og vi er selvfølgelig blevet tilbudt at komme med, så føler vi os snydt hvis vi ikke har været med, og det har jo været helt op til os, men så har jeg, min søster eller bror skulle arbejde og har derfor ikke kunne komme med, så føler man sig alligevel undenfor - ja man gør da, jeg er nok den der mindst tænker over det, men min søster er da stadig ked af hun ikke kom med en uge på Bornholm for 4 år siden.. tror de fleste "børn" også de voksne af slagsen kan føle sig tilsidesat.. så jeg ville passe rigtig meget på med hvordan man fremlægger muligheden for at komme med for hende, da hun jo kan misforstå jeres hensigter (hun er jo præteenager) og tro I ikke vil have hende med og så for ikke at blive skuffet bare sige hun ikke vil med . tror jeg ville sige at med skulle hun, det er en kæmpe oplevelse for livet, og noget I gør som familie og hun er en del af familien.