Rejse kun med et barn?

Sagen er den at jeg har en datter fra et tidligere forhold på 10 år. Med min nuværende kæreste har jeg en søn på 5 år.

Vi har rejst nogle enkelte gange, og har altid haft begge børn med. Min datters far og hans kæreste rejser jævnligt, men har kun sjældent min datter med.

Nu planlægger min kæreste og jeg en rejse til USA, faktisk kunne vi godt tænke os og komme afsted helt uden børn, dette er dog ikke en mulighed, men istedet kunne vi så godt tænke os at komme afsted bare med et barn - altså vores fælles søn.

Rigtig mange ting taler selvfølgelig imod at rejse uden min datter, og når alt kommer til alt, så tror jeg da heller ikke at jeg ville kunne få mig til det.

Det jeg mangler lige nu, er argumenter FOR at vi vil kunne rejse uden min datter.

Selv tænker jeg tanker som at

- Min datter rejser også med sin far (dog kun sjældent), min søn rejser "kun" med os.

- Det er hundrede gange nemmere at rejse kun med et barn, i forhold til at skulle rejse med to.

Min datter er lige nu godt på vej til at blive teenager, og vi har rigtig mange konflikter med hende, dette vil jeg selvfølgelig også være bange for vil kunne komme til at overskygge en rejse til USA.

Vi har tidligere for sjovt talt om at skulle til USA, og hun har altid sagt at det gider hun i hvert fald ikke. I virkeligheden mener hun det selvfølgelig ikke, men stemningen omkring det at skulle rejse til USA er ligesom allerede fastlagt.

Jeg håber på nogle konstruktive og ikke fordømmende svar.

Det er nok ikke dette svar du eftersøger, men det er i hvertfald ikke fordømmende, kun undrende.

Jeg undrer mig over, at du vil gøre denne forskel på dine børn, især når, din søn jo "har dig" hele tiden, mens din datter skal undvære dig noget af tiden.

Jeg undrer mig over, at du synes datteren får "sin del" af rejserne med sin far, - det kan godt være, at hun får lidt flere rejser, men prisen hun betaler er, at hun altid skal undvære 1 af sine forældre, både i hverdagen, til jul og til fødselsdag.

Jeg undrer mig over, at du vil risikere at sætte dybe spor, både i dit/din mands forhold til datteren, men også i forholdet mellem de 2 søskende, fordi "det er nemmere" at rejse med 1 barn?

Jeg undrer mig virkelig meget.

Har desværre ikke det svar du søger, for jeg ville personligt aldrig rejse på ferie uden mine børn. Synes at ferier er noget man oplever sammen og særligt en stor rejse som til USA. Hun kommer til at føle sig meget udenfor og vil have svært ved at forstå at hendes lillebror godt må komme med når hun ikke må.

Det med at der er kontroverser, er jo en del af det at have en teenager og det må man jo tage med, også når man rejser. Det kunne jo ende med at blive en rigtig godt for Jer alle, lidt væk fra hverdagen og alle konflikterne

Og så tror jeg ikke hun mener, det med at hun ikke vil med, det er blot igen en teenager der snakker.

Håber I vælger at tage afsted alle sammen, en tur som ikke burde blive besværlig med 2 børn, for de er jo store

Undskyld på forhånd Jeg har heller ikke det svar du leder efter. Skriver det overhovedet ikke fordømmende, for det er jo godt at du tænker alle scenarier igennem Og er helt med på at en præ-teenage sur pige nok ikke verdens bedste selskab

Vil bare lige tilføje, at lige præcis en situation som den, hvor I vælger at tage afsted uden din datter - det er sådan noget der sidder i børn langt ind i det voksne liv. Jeg tror det vil føles som et fravalg for barnet og så er noget der gør ondt.

Har noget familie, der har oplevet fravalg i forbindelse med rejser i deres barndom - og de bliver stadigvæk kede af det, når man taler med dem om det.

Jeg synes i stedet at I skal tale med hende konkret om turen og give hende muligheden for ikke at tage med. Fortælle hende hvad alternativet er (komme hjem hos far, mormor, moster eller lignende). Så er der ingen fravalg, men tilvalg fra hendes side (hvadend hun vælger).

Nu bliver jeg helt sikkert skrækkelig upopulær, and so be it :0)

Jeg er af den helt klare holdning at forældre har brug for at pleje deres forhold, for at kunne give børnene gode og trygge rammer.

At pleje sit forhold kan man jo gøre på mange måder, men jeg synes da at det er en vældig tillokkende tanke at stikke af på ferie en uges tid uden børn. Personligt håber jeg at vi får råd til det engang, inden lillemanden bliver teenager.

Jeg tænker at hvis I kun er væk en uges tid, er der så ikke nogle bedsteforældre el lign der kan passe jeres dreng?

Mht at forskelsbehandle børnene... Den er dælme svær. Jeg kan godt se dine argumenter, og kunne sikkert selv have fundet på dem - men som du selv, med en lidt dårlig smag i munden :0) Min største bekymring ville være om min datter følte sig mindre elsket.

Jeg tror at jeg ville prøve at tage endnu en alvorlig snak med min datter, og høre om hun overhovedet er interesseret eller ej. Hvis ikke, hvad har hun så lyst at lave mens i er afsted? Hvis hun gerne vil med, må man jo prøve at lave nogle aftaler omkring hvordan man er sammen på sådan en stor rejse, og hvilke konsekvenser der er hvis man ikke overholder reglerne...

Jeg kan til dels godt følge dig!

Jeg har også en søn fra et tidligere forhold og så en med min nuværende kæreste. Mit "dilemma" er mest ifht bedsteforældre - min ældste har nemlig begge sine farforældre - det har min yngste ikke. Så der er/kommer mange ture og oplevelser på den konto! Er selvfølgelig rigtigt glad for at de har et tæt forhold, men tænker da allerede nu, hvor min yngste kun er 6 mdr - at han kommer til at mangle noget dér ifht sin storebror, men det kan jeg ligesom ikke gøre noget ved. Derfor synes jeg sagtens vi kan tage på enkelte endagsture hvor det kun er den yngste der er med... Jeg tager selvfølgelig også den store med ud at se uden den lille!

Men lige mht ferie ville jeg ikke gøre "forskel" på dem - der skal de helt klart begge med! - der skal vel også være nogle privilegier ved at være delebarn

 

Holbæktrunten skriver:

Nu bliver jeg helt sikkert skrækkelig upopulær, and so be it :0)

Jeg er af den helt klare holdning at forældre har brug for at pleje deres forhold, for at kunne give børnene gode og trygge rammer.

At pleje sit forhold kan man jo gøre på mange måder, men jeg synes da at det er en vældig tillokkende tanke at stikke af på ferie en uges tid uden børn. Personligt håber jeg at vi får råd til det engang, inden lillemanden bliver teenager.

Jeg tænker at hvis I kun er væk en uges tid, er der så ikke nogle bedsteforældre el lign der kan passe jeres dreng?

Mht at forskelsbehandle børnene... Den er dælme svær. Jeg kan godt se dine argumenter, og kunne sikkert selv have fundet på dem - men som du selv, med en lidt dårlig smag i munden :0) Min største bekymring ville være om min datter følte sig mindre elsket.

Jeg tror at jeg ville prøve at tage endnu en alvorlig snak med min datter, og høre om hun overhovedet er interesseret eller ej. Hvis ikke, hvad har hun så lyst at lave mens i er afsted? Hvis hun gerne vil med, må man jo prøve at lave nogle aftaler omkring hvordan man er sammen på sådan en stor rejse, og hvilke konsekvenser der er hvis man ikke overholder reglerne...

Nu er det jo ikke en smuttur til f.eks. Berlin vi taler om (som jeg i princippet godt kan se, at man som forældre kunne finde på at tage afsted på), men en stor rejse til USA, som højst sansynligt varer længere end blot 1 uge og som vil give en masse store oplevelser, og det er det jeg ikke kan forstå at man ikke vil dele med sine børn

For de fleste er det ikke lige en tur man bare tager hvert år - desværre 

Og synes bestemt ikke du skal blive upopulær, vi har da alle ret til hver vores mening

Holbæktrunten skriver:

Nu bliver jeg helt sikkert skrækkelig upopulær, and so be it :0)

Jeg er af den helt klare holdning at forældre har brug for at pleje deres forhold, for at kunne give børnene gode og trygge rammer.

At pleje sit forhold kan man jo gøre på mange måder, men jeg synes da at det er en vældig tillokkende tanke at stikke af på ferie en uges tid uden børn. Personligt håber jeg at vi får råd til det engang, inden lillemanden bliver teenager.

Jeg tænker at hvis I kun er væk en uges tid, er der så ikke nogle bedsteforældre el lign der kan passe jeres dreng?

Mht at forskelsbehandle børnene... Den er dælme svær. Jeg kan godt se dine argumenter, og kunne sikkert selv have fundet på dem - men som du selv, med en lidt dårlig smag i munden :0) Min største bekymring ville være om min datter følte sig mindre elsket.

Jeg tror at jeg ville prøve at tage endnu en alvorlig snak med min datter, og høre om hun overhovedet er interesseret eller ej. Hvis ikke, hvad har hun så lyst at lave mens i er afsted? Hvis hun gerne vil med, må man jo prøve at lave nogle aftaler omkring hvordan man er sammen på sådan en stor rejse, og hvilke konsekvenser der er hvis man ikke overholder reglerne...

Nu kender jeg ikke noget til den konkrete rejse, men tror det er de færrestse som tager til USA i en uge?

En ferie til USA er da en kæmpeting og kan ikke helt sammelignes med en tur til Lalandia eller Mallorca.

Pointen her er jo heller ikke at forældrene vil have en kæresteferie, men at de kun vil have 1 barn med på ferie - og endda det barn som er så lille at det ikke kan huske turen om 5 år.

Helt ærligt.. Så gør det MEGET MEGET ondt at læse, at du overhoved kan tænke at fravælge dit barn, fordi det er for besværligt at have hende med, fordi den står på total ombygning i hendes hoved, og hun ikke altid er lige sjov at have med.. Jeg er selv skilsmissebarn, og blevet fravalgt af min far rigtig rigtig mange gange, også i mht ferier.. Mine forældre blev skilt for ca 14 år siden, jeg har været på ferie med min far 1 gang siden !!! 1 gang !!!! Tre dage i Jylland.. Han, nye kone og de to nye sønner har så været på ferie hvert år siden.. Hver gang jeg fandt ud af at de havde været på ferie følte jeg mig fravalgt, og trak mig længere og længere væk.. Jeg har den dag i dag ikke kontakt ned min far - ikke at det ender sådan for jer..Jeg håber at du for guds skylds vender den her en gang mere...

Tusinde tak for alle jeres rigtige gode svar.

Alle de tanker i beskriver, er alle tanker jeg selv har haft omkring det at skulle rejse uden min datter.

Min største tanke er faktisk om hun vil føle sig mindre elsket, ved evt. at blive valgt fra. Og hvad med tiden bagefter? Her vil hun formentlig føle sig meget udenfor.

Jeg vil gerne understrege at det på ingen måde er fordi jeg ikke elsker min datter, for det gør jeg bestemt.

Jeg tror at løsningen bliver, som flere også har foreslået, at vi sætter os ned og forklare begge børn hvordan spillereglerne er for sådan en rejse. Og så får min datter naturligvis muligheden for at vælge rejsen fra, og være hos sin far hvis hun hellere vil det.