Bianca kom af med sin sut kort tid efter hun var fyldt 3 år.
Det passede med at vi nærmede os december måned med julekalender og nisse-snak og alt det der.... Så vi fortalte hende, at baby-nisserne ingen sutter havde, og så lavede vi et brev (bare en konvolut som Bianca dekorerede på, hvor vi lagde ALLE hendes sutter i, og så gik vi ud og smed brevet i postkassen ...til julemanden.
Vi havde snakket med hende om det i en tid op til....
Imens bed vi mærke i, at hun i BR's julekatelog havde forelsket sig i en blå lava-lampe.
Noget tid efter at brevet var "sendt" (vi pillede sutterne ud af postkassen og gemte dem godt væk ......just in case, hvis nu projektet skulle være så mislykket, at vi måtte kapitulere)
- Nå, men kort tid efter, bankede det på. Og udenfor døren stod en stor pakke med en hilsen fra julemanden som takkede for sutterne til baby-nisserne. Som tak gav han Bianca en gave.
Hun fik såmænd en fin blå lava-lampe 
Og da hun skulle sove, så erstatede lampen sutterne.
Det skal lige tilføjes, at Bianca har en lillesøster som er 1½ år yngre, og som stadig bruger sut. Men det har INTET problem været, for de blev meget bevidste om, hvis sutter der var hvis.
Kun EEN eneste gang, har Bianca grædende sagt "jeg vil ha' min suuuut", men ellers har jeg aldrig hørt en kny om de sutter.
Lava-lampen bliver i øvrigt fortsat tændt hver aften, når hun skal puttes.
Måske findes der andre sutteløse babyer end "baby-nisserne"

Kun fantasien sætter grænser jo. Og hvis ikke man er til dét med at digte sådanne historie for børnene, så kan man jo bare tage det så simpelt som det er, og snakke med barnet om det i en tid op til, så de er en smule forberedte på, hvad der vil ske. Og så ellers bare sætte sig en dato for, hvornår man kører projektet igennem. Men man skal nok forvente, at der KAN komme et par aftner med gråd i starten.
SÅ er det igen en temperaments-sag, om man syntes at sutte-afkaldet skal "belønnes" med en lille gave eller ej...
Men mht. søskende der bruger sut, så TROR jeg altså ikke, at det gør den store forskel. Det gjorde det ihvertfald ikke i vores tilfælde. Og jeg havde nemlig også frygtet tanken lidt, at hun måske bare ville benytte sig af sin lillesøsters sutter i stedet for så, eller at det ville være svært som forældre, at holde ved og kunne argumentere for, at den store ikke må bruge sut, når den yngste godt må.
HELD OG LYKKE!! 