Den er god nok med de ca.-rådighedsbeløb, der bliver oplyst i denne tråd - rigtig mange banker vil dog ikke stå ved, at de har sådan et krav, men bruger det stadig som intern vejledning, når man skal kreditvurdere kunder. Så selvom banken ikke forlanger et specifikt beløb - så har de altså en "mindstepris" alligevel.
I disse tider er der dog forskel på, hvor meget bankerne forlanger, nogle banker mener, at 2 voksne og 2 børn skal have helt op til 20000 kr i rådighedsbeløb hver måned, mens andre mener, at det er i orden med 12000-15000, det er forskelligt, men det er +/- det lag, vi snakker om - og nej, I tjener lige p.t. ikke ret meget i jeres husstand, men det ændrer sig formentligt, når du er uddannet.
Banken vil dog lave en risikovurdering i hvert tilfælde, og i denne vurdering indgår også, om din mand har fast arbejde (og hvor længe han har været ansat), om han er i højrisikogruppe for at blive fyret, hvor længe du har tilbage på SU og dine udsigter til at få fast arbejde bagefter (nogle banker vil dog se fastansættelse under alle omstændigheder), prislejet for jeres køb og fornuften i det, forbrugslån i øvrigt og forbrugsmønster osv. osv. osv., der er rigtig mange faktorer, der spiller ind.
Jeg ville mene, at I burde fortsætte med at leje, mens du gør din uddannelse færdig og så spare hver en krone op til udbetaling, når man bliver husejer, er der masser af ting at bruge penge på, det er en dyr fornøjelse.
Held og lykke med det 
Anmeld