Har bare brug for at komme af med lidt frustrationer. Det er min tredje graviditet. Har født i sept 07 og juli 09, og har termin i juni, så det er tætte graviditeter og hvor kan jeg dog mærke forskellen mellem graviditeterne! Den første og anden var stort set problemfri og jeg kunne stadig bære min store dreng i den sidste uge op til fødsel.
Nu er jeg 30 uger henne og ved at dø! Hele venstre side af ryggen er øm konstant og der er INGEN der må røre mig. Jeg kan ikke vende mig i sengen, fordi så skal rygmusklerne i gang og det skal jeg ikke have noget af med mindre jeg har noget at bide i. Min mand vil så gerne nusse om mig og det vil jeg egentlig også gerne have, men i går endte det faktisk med at jeg stortudede af smerte og frustration og at vi blev nødt til at udskyde al romantik foreløbig.
Jeg er så frustreret, fordi jeg kan ikke gøre mere for at slappe af. Jeg har udskudt mit speciale i ét år, så jeg ikke skal gå og arbejde på det lige nu, men jeg kan jo ikke blive sygemeldt fra mine børn! Jeg har dem alene om morgenen, da min mand møder tiiidligt på arbejde. Han er dog god til at sætte dem til deres havregryn, inden han smutter. Men tøj og aflevering er min post. Ind og ud af bil med børn og barnevogn er bestemt ikke at anbefale, men hvad kan jeg ellers gøre? Jeg vil 100 gange hellere at de er i deres institution end at jeg skal have dem hjemme, fordi det kan jeg og min dumme krop ikke p.t.
Jeg er SÅ frustreret at jeg har lyst til at tude. Der er jo 10 uger igen!!! Jeg skal en tur til lægen i dag, da jeg har bedt om at fremskynde 32 ugers undersøgelsen pga ryggen og jeg håber sådan, at han siger: vupti! og så er ryggen god igen.
Jeg glæder mig så meget til at barnet bliver født, men jeg kan ikke sige, at jeg nyder denne tredje graviditet 
Søger vel bare sympati her midt i morgenkaffen og der skal lige ord på nogle frustrationer 
Fra en mor, der glæder sig til fysisk styrke og overskud og en omgang 'slåskamp' med to livlige drenge!
Anmeld
