Åhhh jeg havde bare haft det så skidt med at afl Nicklas i børnehave idag pga den hændelse med ham den 3årige dreng der blev kvalt igår.... Har gået hele dagen med en underlig træls fornemmesle i maven, men tænkt jeg sørme var en hønemor....
Kommer så og henter drengen idag og ser han leger glad ude på legepladsen.... Skønt syn og se ham lege godt med alle de andre børn!
En af pædagogerne kommer så hen og siger: Jaaaa Louise, jeg er ikke meget for at indrømme det, men kan jo ligeså godt være ærlig. Nogen af de store drenge havde åbnet lågen i formiddags, og efter noget tid hvor vi ikke havde kunne finde Nicklas havde vi så fundet ham gå rundt ude på p-pladsen for at finde et sted han kunne komme ind igen. Det må selvfølgelig ikke ske, så vi beklager utrolig meget....
Hun var SÅ flov over det var sket....
Jeg tog det nu egentlig meget pænt, for sket er sket og vigtigst af alt er jo der ikke er sket ham noget.... Er først her bagefter jeg egentlig bliver "bange" for hvad der kunne være sket. Børnehaven ligger lige ud til landevejen, hvor bilerne kommer MEGET MEGET hurtig, så er bare skide heldig med drengen har stor respekt for biler og godt ved hvordan man færdes i trafikken, og er blevet ved hegnet og p-pladsen.... Men phuuu tanken om hvad der kunne være sket!
Pædagogerne kan som sådan ikke gøre for det, det ved jeg godt... Men forstår bare overhovedet ikke hvordan de kan undgå at have set det.... Men sket er jo sket og er glad for de i det mindste godt kan se det ikke er skide smart!
Trængte lige til at komme ud med det....
Anmeld
