hvordan siger man nej tak til svigerforældre ??

mine svigerforældre er virkelig mærkelige ..

svigermor er halvdøv og meget meget glemsom  og gammel.. Hun lyver meget og gemmer på sine fejl og skylder skylden på andre istedet .

Svigerfar ligesom et barn, diskutere med børn og hvis han ikke får sin vijle så går han amok og bliver sur. Han er meget stædig , meget gammel , intet tålmodighed og skændes konstant med svigermor.

OKAY .. når de spørger mig en dag om de må passe min lille guldklump og jeg føler slet ikke tryg ved det , hvad gør jeg så? hvordan siger jeg nej . De må gerne se ham mens jeg er der, men ikke passe ham alene uden mig overhovedet.

For svigerfar har engang givet lussing til en af hans andre børnebørn fordi han ikke kunne deres mad .  Og det vil jeg slet ikke udsætte min bette skat- for ..

Og hvordan siger jeg det til min mand uden han misforstår mig

HJÆLP

Tror du skal vente med bekymringerne indtil det bliver aktuelt. Det er jo muligt at de er klar over deres egne begrænsninger... Det må man da håbe

Med hensyn til din mand, så må I jo tale sammen. Hvordan er hans holdning til alt det du skriver? Er det noget han kan se (eller er han blind når det kommer til hans forældre - det har man jo hørt om før). Det er naturligvis ikke i orden at slå et barn - det mener din mand helt sikkert også, og det er da en reel bekymring.

Ligegyldigt hvad, så er I nødt til at tale sammen om dine bekymringer - og sammen finde en løsning, når det bliver aktuelt.

Indtil da tror jeg bare du må tage det roligt og nyde jeres lille pus

madagaskar skriver:

Tror du skal vente med bekymringerne indtil det bliver aktuelt. Det er jo muligt at de er klar over deres egne begrænsninger... Det må man da håbe

Med hensyn til din mand, så må I jo tale sammen. Hvordan er hans holdning til alt det du skriver? Er det noget han kan se (eller er han blind når det kommer til hans forældre - det har man jo hørt om før). Det er naturligvis ikke i orden at slå et barn - det mener din mand helt sikkert også, og det er da en reel bekymring.

Ligegyldigt hvad, så er I nødt til at tale sammen om dine bekymringer - og sammen finde en løsning, når det bliver aktuelt.

Indtil da tror jeg bare du må tage det roligt og nyde jeres lille pus

min mand er blind når det kommer til hans forældre ..

Og det er sådan at allerede nu kan jeg se tegn på de ikke kan passe ham .. han er de 4 mdr og gylper meget .. når de holder ham herhjemme og han gylper på dem , så bliver de helt chokeret og siger tag ham væk fjern ham , jeg skal vaske min trøje af og alt muligt ..

Hvis han ikke er ældre, så ville jeg bare sige at jeg gerne ville vente med pasning til han bliver noget ældre og så kan du jo bruge det at du er på barsel som undskyldning for at der ingen grund er til pasning, så kan du jo bare tage forbi dem med ham i stedet 

Men derudover, så ville jeg sige sandheden til min mand og fortælle ham at så længe barnet bor hos mig, så skulle det ikke passes af dem når jeg var utryg ved det og at det ikke stod til diskussion, men at hvis de ændrede sig og jeg derved følte mig tryg, så kunne vi snakke om det igen

Anonym skriver:

min mand er blind når det kommer til hans forældre ..

Og det er sådan at allerede nu kan jeg se tegn på de ikke kan passe ham .. han er de 4 mdr og gylper meget .. når de holder ham herhjemme og han gylper på dem , så bliver de helt chokeret og siger tag ham væk fjern ham , jeg skal vaske min trøje af og alt muligt ..

Så må du få en alvorlig snak med din mand, hvor du helt neutralt fremligger dine bekymringer. Der må ikke være nogle personlige betragtninger i det du siger (du ved ala: "jeg føler at din mor ikke kan klare det"). Det skal være helt konkret: "din far gav en lussing til xx", "din mor kan ikke håndtere vores dreng når han gylper, som f.eks i julen". Det er vigtigt, at det ikke bliver din familie vs. hans familie - for som jeg læser det, er det ikke det det handler om.

I må tage denne snak og så må du se hvordan din mand forholder sig.

I er jo sammen på godt og ondt, og dette er sikkert ikke første gang I sammen har skulle komme frem til store fælles beslutninger/kompromiser

Nægter han at finde et kompromis, så kan det være en mulighed at prøve det - og se om hvordan jeres barn har det med pasning. Det kan jo være for en kort periode. Personligt har jeg ikke haft et stort pasningsbehov, og når jeg har skulle noget, har det maksimalt været et par timer.

Du må også overveje muligheden om, at du (naturligvis) er meget bekymret for jeres lille guldklump. Hvis et barn gylpede på mig, så tror jeg altså også min første tanke var at vaske det af Hvordan ser du deres andre børnebørn - er de generelt utilpasse når de er hos bedsteforældrene? (det skal lige understreges, at jeg her taler jeg ikke om lussingen - for det vil ALDRIG være i orden i min verden, og der ville jeg have MEGET svært ved at finde et kompromis. Der ville blive talt med MEGET store ord i første passe situation til bedsteforældrene om, hvad der er i orden og hvad der ikke er. Og hvis det nogen sinde skete igen overfor mit eller andre børn, så ville mit barn ikke komme derhjem alene igen)

Men I skal nok finde ud af det, det er jeg sikker på Få en god neutral snak med din mand, og så må du stole på den løsning I sammen finder. Hvis I kan se at jeres barn ikke trives, så må I tage tingene op igen.